”Behandling af kronikere set ud fra patientens perspektiv” Dorte E. Gannik Forskningsenheden for almen praksis Center for Sundhed og Samfund København DSAM årsmøde, Trinity, Fredericia, 6-7. oktober spørgsmål til

Skal ”patientperspektivet” tages alvorligt? Så peger det på subjektive (sygdoms)modeller, f.eks: –Symptomer –Selvvurderet helbred –”Illness” – sygdom i hverdagen –Den personlige sygdomsmodel –Livsværdier og livsmål

Hvis kroniker-begrebet er en medicinsk konstruktion – der hviler på objektive sygdomskriterier – så er der en indbygget modsigelse til begrebet ”patientperspektiv”. Eller hvad? –Kronikerbegrebet, puklede sygdomsforløb og reversibilitet –Kronikerbegrebet og fastholdelse i patientrollen: medikalisering? –Kronikerbegrebet og lægen som tovholder: en idealmodel snarere end en realmodel?

Énvejsmodel eller tovejsmodel? Er der en modsætning mellem begreberne patientuddannelse og patientperspektiv? –Hvis patienten skal uddannes i sygdommen, hvad skal lægen så uddannes i? –Hvilken rolle spiller patientens tilbagemelding om symptomer, behandlingsvirkninger og handleerfaringer i kronikermodellen? –Hvor bliver den opsamlet henne?

Hvor er (rummet for) den situationelle kontekst i kronikerbehandlingen? Som bekendt fører mange veje til Rom. Sygdom kan reguleres medikamentelt, kirurgisk, via livsstilsændringer, via miljøændringer, med ændret livssituation eller ændret socialt/psykologisk forholdemønster. Patienten er en unik person med unikke livsomstændigheder. Hvordan sikres det, at modellen tillader et individuelt og situationelt ”fit” af behandlingen i den konkrete kontekst?

Konklusion Før der implementeres en kronikermodel, bør der udføres meget mere forskning i længerevarende patientforløb ud fra patientens perspektiv Ellers bliver patientperspektivet blot et staffage-begreb

Model af sygdomsforløbet

Stidiagram over behandlervalg og behandlerveje. Interviewmaterialet. Absolutte tal. 1) Diagrammet angiver valgte hovedfaser af behandlingsforløb. Der er ikke taget hensyn til enkeltafprøvnnger af behandlingstyper 2) Kursiverede tal angiver de afsnit i teksten, hvor de pågældende grupper beskrives nærmere.

Livsværdi-dimensionen Livsværdi ’aktivitet’ Frihed Udfordring, risiko Effektivitet Aktivitet, arbejde, løn Livsværdi ’helbred’ Helbred Tryghed Passe på sig selv

455:Fordi.. da kunne man jo i visse relationer mere agitere for, jamen prøv dog at give et svar retur til lægen, for hvis ikke I gør det, så, er han jo ikke klar over, hvad faktisk.. ”Hjalp det, eller hjalp det ikke”, fordi jeg kan da godt se bagefter, når man vurderer, jamen det er faktisk forkert af mig at de der smertestillende piller, at jeg ikke siger til ham, at sådan og sådan osv. Men man danner sig vel en mening og siger... ja, det har jeg nok ikke behov for eller altså, der er også at det koster penge, det koster også samfundet penge, at man vender tilbage med en konsultation og siger sådan og sådan, ikke. Og man har frygtelig svært ved at komme til lægen.. tidsbestilling, ikke, og man skal passe det ind... og inden man faktisk, så koster man en time, inden man får forbindelse, og i den dur der, ikke. Hvorimod man... hvis der var åbnet den mulighed, at lægen havde sagt, at jamen ved du hvad, nedfæld et par ord om det, og så send mig, hvordan og hvorledes, nå men, så havde man nok i højere grad, fordi.. når klokken var halv-ti, man siger, nåja, men der var forresten lige, lad mig tage det kvarter og sige til ham sådan og sådan går det (44-årig mand, afdelingsleder, s )

Situationelle omstændigheder knyttet til patienten,sygdommen og behandlingen f.eks. personligheds-egenskaber, motivation, ønsker mv. forhold knyttet til livssituationen iøvrigt, patientens ressourcer, forankring, netværk sygdommens karakteristika, varighed mv. forhold knyttet til behandlingssettingen, læge- patientforhold, lægens holdning og faciliteter, behandlingsorganisationen

Længerevarende patientforløb: nogle stikord om det fundament, som samarbejdet - og derfor også de organisatoriske løsninger - bl.a. må hvile på: -Respekt for patientens sygdomsvirkelighed og situation. -Behandling af patienten som unikt tilfælde, dvs. personligt. -Støtte til patientens egne sygdomshandlinger. -Respekt for patientens selvansvar, valg af nogle behandlere, fravalg af andre.