Generelt om varmepumper

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vi har et rigtig godt tilbud så konverter til fjernvarme nu.
Advertisements

VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Installationer Ventilationsanlæg.
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Et bedre hjem gennem energirenovering
FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Dagsorden – Karsten Pedersen, Teknisk Chef Cronborg
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vedvarende energi til husstande
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Installationer Varmeanlæg.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klima og bæredygtighed
Installationer Varmt vand.
Luft- og vand varmepumpe
Københavns fjernvarmesystem
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
7. Tekniske installationer – varmeanlæg – vedvarende energianlæg
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Gårdhuse.
Varmeteori.
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
”CO2”-fri rådhus i Skive
Vertikale Energiboringer
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Sådan energitjekkes installationerne
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
solfangere solceller pris for solceller/solfangere til skolen
Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning – det vil.
SoleSolenergiergi Virkemåde, montering, lovgivning og beregninger.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Klimaskærm Introduktion.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Lavtemperatur i Viborg
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Overskudsvarme John Tang, Dansk Fjernvarme.
Solvarmens åbenlyse fordele …ER ENIGE OM, AT DER ER GODBRUGERØKONOMI I SOLVARME.
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Tekniske muligheder for grønnere opvarmning v. Jørgen K. Nielsen Individuel opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning 23. marts 2015.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
Case Leirvík – Bæredygtig varmeforsyning 27. SEPTEMBER 2016 CASE LEIRVÍK 1.
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
7. Tekniske installationer – varmeanlæg – vedvarende energianlæg
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Generelt om varmepumper

Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr, det elbårne samfund Regeringens mål (Vores energi 2012) 100 % vedvarende energi i 2050 100 % vedvarende energi i el og varme 2035 Udfasning af kul og olie i 2030 50 % af elforbruget dækkes af vind i 2020 Regeringens energiaftale 2012 2013: Stop for installation af olie fyr og naturgasfyr i nye bygninger 2016: Stop for installation af oliefyr i bygninger med mulighed for naturgas eller fjernvarmeområder 260.000 bygninger med oliefyr 80.000 skifter til gas eller fjernvarme 180.000 uden mulighed for fjernvarme eller gas

Energistyrelsens fremskrivninger (Naturgas – ca. 210 g/kWh)

Forskellige brændsler til opvarmning Brændsel Energi-enhed Pris pr. enhed Energi pr. enhed Effektivitet Varmepris Naturgaskedel M3 Kr. 8,75- 11 kWh 1,05 0,76 kr./kWh Oliekedel Liter Kr. 12,00- 10 kWh 0,95 1,26 kr./kWh Træpiller kg Kr. 2,00- 5,4 kWh 0,90 0,41 kr./kWh Varmepumpe COP 3,5 kWh-el (Kr. 1,50-) 1 kWh-el 3,50 0,57 kr./kWh (0,43 kr./kWh) Forbrug over 4.000 kWh/år

Energistyrelsens fremskrivninger

Varmepumpens virkemåde Samme princip som i køleskabet Varme ”pumpes” fra et sted til et andet (fra et temp.niveau til et andet)

Varmepumpens virkemåde Kompressor Skaber temp.forskel Varm varmeveksler Afgiver varme Kold varmeveksler Optager varme Ventil Opretholder temp.forskel  

Varmepumpe Køleanlæg Varmegenvinding ”Definitioner” på anlægstyper Primær udnyttelse af varme COP = Køleanlæg Primær udnyttelse af køling Varmegenvinding Både varme og kulde udnyttes 25 % 100 % 25 % 75 % 25 % 100 % 75 %

Varmepumpetyper Luft/luft - henter energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til indeluften (enten direkte eller via ventilation) Luft/vand - henter energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til vandbårent afgiversystem (radiator eller gulvvarme) Væske/vand - (jordvarme) - henter fra energi fra jordslange (eller andet) og afgiver til vandbårent varmeafgiversystem Brugsvand - henter energi fra afkastluft, udeluft eller jordslange og afgiver denne til brugsvandsbeholder (+ evt. ventilation) Boligventilationsvarmepumper (aktiv varmegenvinding) – henter energi fra afkastluft og afgiver denne til enten ventilationsluft, varmeafgiver, brugsvand, eller flere af disse.

Luft/luft varmepumpen Oplagt til boliger med elvarme, eller hvor der ikke er vandbårent centralvarmesystem. Installeres typisk som en splitunit med én udedel og én eller flere indedele. Dækker typisk kun 60-80% af husets samlede varmebehov. Kan også dække over begrebet ”boligventilationsvarmepumpe” Spiller fint sammen med solvarme/luftsolfangere, men også andre varmekilder Fordele: Lave installationsomkostninger, nem at installere og kræver ikke jordareal Ulemper: Dårligere virkningsgrad end luft/vand og jordvarmeanlæg, støj

Luft/vand varmepumper - Traditionel Typisk On/Off regulerede Ofte designet til nordisk klima Ren vand tilslutning VVS-autorisation

Luft/vand varmepumper – Split type Frekvensregulerede Enkelte i to trin høje temperaturer Nogle med øget effekt ved lave temperaturer Kølemiddel tilslutning Ingen vand der kan fryse

Luft/vand varmepumpen Oplagt til huse med centralvarmesystem og hvor der ikke er et stort jordareal til slanger Varmepumpen opstilles udendørs, og der føres to rør ind til centralvarmeanlægget og brugsvandsbeholderen Dækker typisk 90-100% af husets samlede varmebehov inkl. varmt brugsvand Ikke særlig udbredt i DK – men markedet er stigende Spiller fint sammen med andre varmekilder solvarme, olie og gasfyr Fordele: Middel installationsomkostninger, nem installation, kræver ikke jordareal Ulemper: Dårligere virkningsgrad end jordvarmeanlæg, støj

Væske-vand varmepumper (jordvarme) Anvendelsesområde Huse med vandbårent varmefordelingssystem Bygninger med opvarmningsbehov i vinterperioden Fordele Dækningsgrad 90-100 % af bygningens varmebehov Årseffektivitet målt ca. 3,0 -4,0 Høj virkningsgrad Ulemper Pris >100.000 kr. Jordareal

Væske/vand varmepumpen (jordvarme) Oplagt til huse med centralvarmesystem, gerne gulvvarme, og hvor der er plads til jordslanger Varmepumpen placeres typisk indendørs eller i fyrrum Dækker typisk 95-100% af husets samlede varmebehov inkl. varmt brugsvand Spiller fint sammen med andre varmekilder som solvarme, gas og oliefyr Fordele: høj virkningsgrad, dækker normalt hele huset varmebehov, kompakte anlæg, ingen støj Ulemper: jordareal nødvendigt, dyr installation (4 x luft/luft og 2 x luft/vand), kræver godkendelse

Hybrid varmepumper jord/sol Anvendelsesområde Anlæg med solfangere og jordslange Fordele Endnu lavere energiomkostninger Solfanger og jordslange kan Begge agere som energifanger Ulemper Kompliceret løsning Risiko for uhensigtsmæssig drift

Ventilationsvarmepumper Brugsvandsvarmepumpe (”frånluft”) Anvendelsesområde Bygninger med ventilationsbehov Ofte en standard komponent i Svenske typehuse Fordele Dækker typisk brugsvandsbehovet Dækker ventilationsbehov Billig installation Ulemper Primære varmekilde er nødvendig Nogle kan levere varme til huset men man ”glemmer”, hvor varmen kommer fra dette kan medføre et stort forbrug af elpatron

Brugsvandsvarmepumpen Oplagt til nyere parcelhuse hvor der er behov for ventilation Opstilles indendørs Dækker typisk hele husets behov for varmt brugsvand, samt en mindre del af rumvarmebehovet Spiller fint sammen med andre varmekilder, der skal være en anden varmekilde, da den udnytter overskudsvarme Fordele: billig installation, klarer normalt hele boligens ventilationsbehov Ulemper: primær varmekilde nødvendig, dækker kun en mindre del af boligens varmebehov

Luft/luft ventilations varmepumper

Ventilationsvarmepumper Luft/luft varmegenvinding Anvendelsesområde Boliger med ventilationsbehov Nyere boliger med ventilationssystem Fordele Giver øget varmegenvinding Ulemper/problematik Styring af temperatur i de enkelte rum

IKM Model VL 1500

Varmepumpetyper – fordele og ulemper Luft/luft Fordele: Lave installationsomkostninger, nemme at installere og kræver ikke jordareal Ulemper: Dårligere virkningsgrad end luft/vand og jordvarmeanlæg, afrimning nødvendig Luft/vand Fordele: Middel installationsomkostninger, nemme at installere og kræver ikke jordareal Ulemper: Dårligere virkningsgrad end jordvarmeanlæg, afrimning nødvendig. Væske/vand Fordele: høj virkningsgrad, dækker normalt hele huset varmebehov, kompakte anlæg Ulemper: jordareal nødvendigt, dyr installation (4 x luft/luft og 2 x luft/vand), kræver godkendelse (jordslangen) Brugsvand Fordele: billig installation, klarer normalt boligens brugsvand og ventilationsbehov Ulemper: dækker kun en mindre del af bygningens varmebehov. Kræver et ventilationsbehov og ventilationssystem Boligventilationsvarmepumper (aktiv varmegenvinding) Fordele: kan anvendes både til opvarmning og A/C Ulemper: Kræver primær varmekilde, ventilationsbehov og ventilationssystem