Forskningsudvalget og forskningen Finn Sellebjerg Københavns Universitet og Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, København

Hovedmål Forskningsudvalget er af Scleroseforeningen bemyndiget til at bevilge økonomisk støtte til lødig dansk basal og klinisk forskning med relation til sklerosesygdommen. Ved lødig forskning forstår udvalget forskning baseret på rationelt funderede og klart udformede hypoteser, der foreslås afprøvet med videnskabeligt anerkendte metoder, der egner sig til at afgive nye og utvetydige resultater af afgørende betydning for forståelse af sklerosesygdommens årsag, forebyggelse, opståen, forløb eller behandling.

Medlemmer og støtteområder 5 skleroseforskere og 6 ikke-skleroseforskere Der ydes primært støtte til følgende områder Basalforskning Klinisk forskning Epidemiologisk og integreret MS forskning International forskning Alternativ og komplementær forskning Forskerrekruttering Rejsebevillinger

Støtte 2012 I alt 33 ansøgninger I alt uddelt kr. 7.243.600 til 17 projekter Bedømmelse Videnskabelig kvalitet Ansøgerens kvalifikationer Den superviserende forskergruppes gennemslagskraft Projektets skleroserelevans

Basalforskning Professor Trevor Owens, Medicinsk Bioteknologisk Center, Syddansk Universitet Kr. 605.000 til forskning i antistoffer og T celler Professor Lars Fugger, Århus Universitet og University of Oxford Kr. 250.000 til forskning i NK celler Professor Shohreh Issazadeh-Navikas, BRIC, Københavns Universitet Kr. 784.000 til forskning i regulatoriske NK T celler Professor Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet Kr. 598.600 til forskning i remyelinisering Adjunkt Lisbeth Schmidt Laursen, Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet Kr. 300.000 til forskning i remyelinisering

Epidemiologi og integreret MS forskning Overlæge Thor Petersen, Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus Kr. 500.000 til undersøgelse af Epstein-Barr virus Læge Annette Oturai, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Kr. 514.000 til forskning i effekten af D-vitamin Læge Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Kr. 877.000 til forskning i mekanismer ved sygdomsprogression (bl.a. rygning)

Immunologi Professor Per Höllsberg, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet Kr. 465.000 til forskning i immunregulering Læge Lars Börnsen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Kr. 590.000 til undersøgelse af stamcellers effekt Postdoc Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Kr. 100.000 til undersøgelse af kønshormoner og graviditet Lektor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet Kr. 200.000 til undersøgelse af adhæsionsmolekyler Postdoc Marie Klinge Brimnes, Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet Kr. 120.000 til forskning i autoimmune T celler

Klinisk forskning Professor Hartwig Siebner, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital Kr. 520.000 til forskning i motorisk udtrætning Postdoc Kristoffer Hougaard Madsen, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital Kr. 120.000 til forskning i hjernens netværk Professor Zsolt Illes, Neurologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Kr. 250.000 til forskning i biomarkører ved NMO og MS Læge Morten Blaabjerg, Neurologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Kr. 450.000 til undersøgelse af rituximab ved sekundær progressiv MS

Internationale satsningsområder Multiple Sclerosis International Federation (MSIF) International Medical and Scientific Board 3 strategiske områder Stamceller Børn og MS Progressiv MS

Centralnervesystemet rammes ved sklerose Storhjerne Øje Lillehjerne Synsnerve Hjernestamme Rygmarv

Undertyper af MS

Demyelinisering og eventuelt axontab Oligodendrocyt Nervecelle (neuron) Nervecelleudløber (axon) med isolerende fedtskede (myelin) Dendrit

Hjernebarken rammes også ved MS Hjernehinde Oligodendrocyt Nervecelleudløber (axon) med isolerende fedtskede (myelin) Nervecelle

En model for udvikling af MS

Behandling af primær progressiv MS? Olympus studiet (rituximab)

Andre progressiv MS studier Lars Fugger Amilorid blokerer skadelig effekt af syreophobning i MS læsioner Gavnlig effekt på MR-scanning hos 17 med PPMS Engelsk studie – 140 med SPMS Simvastatin 80 mg daglig Mindre udvikling af MR-forandringer og mindre udvikling af sygdommens sværhedsgrad Engelsk studie – progressiv MS Tetrahydrocannabinol (cannabis) Ingen effekt på sygdomsudviklingen

Tysabri ved progressiv MS This study overview describes the visits of the study. Lumbar puncture was performed at baseline and after 60 weeks of treatment, while MRI scan was performed at baseline, week 12 and week 60. The MRI scan at week 12 was scheduled to have the possibility to access possible pseudoatrophy.

Resultat: primære effektmål This graph shows you the data for the primary efficacy endpoint, CSF osteopontin. The blue lines indicate the level of CSF osteopontin in non-inflammatory neurological disease controls. In progressive MS patients CSF osteopontin, showed a significant decrease during 60 weeks of natalizumab treatment. This indicates a beneficial effect on intrathecal inflammation, which remained significant in the subgroup analyses of both SPMS and PPMS patients.

Nervefiberskade og myelinskade The CSF markers of axonal damage and demyelination also showed significant declines during natalizumab treatment, indicative of a favourable effect on tissue damage.

Effekt på MR-scanning (MTR) Magnetization transfer ratio is thought to reflect the tissue integrity. MTR has been demonstrated to be predictive of future disability development in progressive MS. As you can see MTR values increased significantly in the normal-appearing white matter and cortical grey matter during natalizumab treatment. These findings could indicate a beneficial efftect of natalizumab treatment on the tissue integrity in progressive MS patients

Jeppe Romme Christensen og Rikke Ratzer Prøvehåndtering og analyser Joy Mendel-Hartvig Michael Kolbjørn Jensen Vibeke Fuglholt Rikke Larsen Sidsel Nielsen Lars Börnsen Poul Erik Jensen Patientundersøgelser Sidsel Nielsen Joan Pietrasziek Vibeke Jespersen Rikke Ratzer Julie Hejgaard Annette Larsen

Yderligere progressiv MS studier Fingolimod (Gilenya) ved PPMS Alle patienter er inkluderet Natalizumab (Tysabri) ved SPMS Patientrekruttering i gang EPO ved PPMS og SPMS Afsluttes sommeren 2013 Methylprednisolon ved PPMS og SPMS Nyt engelsk studie: amilorid, ibudilast, riluzol Andre…. ????

CCSVI 2012 Dansk CCXVI undersøgelse Italiensk undersøgelse af CCSVI Ikke CCSVI forandringer ved ultra-undersøgelse eller MR-scanning Italiensk undersøgelse af CCSVI Ingen forskel mellem 376 raske, 1.165 MS’ere og 226 med andre sygdomme (2.1-3.3% i grupperne) Italiensk undersøgelse 462 før og efter behandling Ca. 50% oplever bedring, 10% forværring Lægelig vurdering: <10% bedre, ca. 25% dårligere

Behandling af attakvis MS fra 2013 1. valgsbehandling (30%-behandlinger) Interferon (Avonex, Betaferon, Extavia, Rebif) Glatiramer acetat (Copaxone) 2. valgsbehandling (50-70% behandlinger) Gilenya, Tysabri 3. valgsbehandling og eksperimentel behandling Mitoxantron, treosulfan, rituximab, intens immunsuppression med stamcellestøtte Nye behandlinger i 2013? Tabletbehandling (dimethylfumarat, laquinimod, teriflunomid) Infusionsbehandling (alemtuzumab)

Laquinimod: Allegro (n=1.106) og Bravo (n=1.331)

Dimethylfumarat Define (n=1.234) og Confirm (n=1.417)

Teriflunomid: TEMSO (n=1.086) TENERE (n=324), ikke forskel mod Rebif TOWER (n=1.169), 36% attakreduktion TOPIC (tidlig MS), TERACLES (IFN-kombination)

Alemtuzumab: Care-MS 1 og 2

Anden forskning Sygdomsudvikling Behandlingsforsøg Genetik og miljøfaktorer Behandlingsforsøg Mesenchymale stamceller: MESIMS Flere forsøg med nye behandlingsformer Daclizumab, ocrelizumab, ofatumumab Andre tabletbehandlinger, ex. masitinib og fingolimod-analoger Remyelinisering: anti-LINGO

Remyelinisering Oligodendrocyt Nervecelle (neuron) Anti-LINGO Dendrit

Konklusioner Fremskridt inden for sygdomsforståelse Nye behandlinger til attakvis MS Valg af behandling? Økonomi? Patentudløb? Udsigt til behandlinger til både primær og sekundær progressiv MS Regenerative behandlinger? Sygdomskontrol en nødvendig forudsætning? Del af effekten af de kendte behandlinger? Alemtuzumab, Copaxone, dimethylfumarat, Gilenya, laquinimod