Forsøget: Free Recall Vi fik 9 lister med 20 navneord i hver. Liste A, C, E, G, I var med konkrete ord Liste B, D, F, H var med abstrakte ord FL læste ordene op, hvorefter FP skulle gentage de ord, man kunne huske. Ved den sidste liste (liste I) skulle FP tælle baglæns fra 392 og hele tiden trække 3 fra i 30 sekunder, inden FP skulle gentage de oplæste ord.

Oplæg i hukommelse. Mian Multilagermodellen (Stadiemodellen). Atkinson og Shiffrin. Kerstin Den serielle positionseffekt – teoretiske forklaringer på recency og primacy. Ditte Interferens - og betydning for primacy og recency. Allan Abstrakte og konkrete teorier. Jesper Mnemonics og chuking.

Hukommelse Hvis vi ikke har nogen hukommelse, vil vi ikke kunne genkende ting eller personer. Vi vil ikke være i stand til at tale, skrive og læse. Vi bruger hukommelse hver dag. Hukommelse gør, at vi kan deltage i en samtale, huske telefonnumre, læse og skrive så det giver en betydning osv.

Multilagermodellen Multilagermodellen også kaldet Stadieteorien har domineret hukommelsesforskningen siden 1968, hvor den blev beskrevet af Atkinson & Shiffrin. Multilagermodellen har dannet et fundament for andre teoretikere til videreudvikling af andre hukommelsesteorier.

The multi-store model of memory Sensory stores Short-term store Long-term Rehearsal Attention Decay Displacement Interference Eysenck, Michael W. and Mark T. Keane; Cognitive Psychology A student`s handbook. Fifth edition 2006. side 190.

Multilagermodellen visuelle auditive Input fra omverdenen Korttidslager (KTH) Kontrol- processer: - repetition - kodning - beslutninger - genkaldelses- strategier Langtidslager (LTH) Hukommelses- lager Sensoriske registre Respons/Output Gade, Anders; Hjerneprocesser kognition og indlæring. 2.oplag, 1998 side 214.

Atkinson & Shiffrins multilagermodel opdeler hukommelse i 3 registre/lagre. Sensoriske registre Korttidshukommelse (KTH) Langtidshukommelse (LTH)

Forskellen mellem de 3 registre Lagerkapaciteten (KTH begrænset lager, LTH ubegrænset lager) Tidsmæssig varighed Glemselsmekanisme (interferens)

Sensorisk register Den sensoriske hukommelse modtager hele tiden input fra omverdenen gennem visuel og auditiv information. Visuel information kan lageres som en ikonisk hukommelse, og visuel hukommelse antages at forsvinde inden for 0,5-1 sekund. Den auditive information lageres som en ”skygge” og forsvinder igen inden for 2 sekunder.

Kort- og langtidshukommelse I 1890 inddelte William James hukommelse i to. Primær hukommelse (det som lige er sket) og Sekundær hukommelse (det som er gået forud, begivenheder).

Der er 2 egenskaber ved KTH En meget begrænset kapacitet med ca.7 +/- 2 uafhængige enheder. (Spændvidden er ca. 7 enheder, men den kan øges ved klumpning (chunking), hvor vi organiserer materialet i større enheder. En skrøbelig lagring, og ved forstyrrelse (interferens) kan man glemme, hvad man skal.

Forsøget: Free Recall Vi fik 9 lister med 20 navneord i hver. Liste A, C, E, G, I var med konkrete ord Liste B, D, F, H var med abstrakte ord FL læste ordene op, hvorefter FP skulle gentage de ord, man kunne huske. Ved den sidste liste (liste I) skulle FP tælle baglæns fra 392 og hele tiden trække 3 fra i 30 sekunder, inden FP skulle gentage de oplæste ord.

Forsøg med at gentage ord korrekt (serie- positionseffekt)……. De fleste forsøgspersoner vil gentage de sidste ord på listen først, mens de endnu ”kan huske dem”. Først derefter vil de gentage ord, som nåede at blive fæstnet mere permanent. Ordene i midten er svære, da man ikke kan nå at repetere dem, samt der kommer interferens fra de andre ord, så de hverken når LTH eller bevares i KTH. (E. & K. 191). Hvis man får et cue (stikord) vil man måske kunne huske mere. Ved interferens kan man miste 50 % af evnen til at huske efter 6 sekunder.

LTH LTH er lager for en stor mængde informationer. Ifølge multilagermodellen virker KTH som en port mellem det sensoriske lager og langtidshukommelseslageret. (Imidlertid har den information, som bliver behandlet i KTH allerede været i kontakt med de informationer, som er lagret i LTH). Til sidst formoder teoretikerne bag multilagermodellen, at information til LTH sker gennem øvelse i KTH, men at der er grænser for, hvor meget vi repeterer.

Patienter med amnesi Har ofte en lille LTH og intakt KTH Dvs., at hvis de skal lave sådan en opgave uden interferens, vil de kunne gengive de sidste ord på listen. Men de kan ikke overføre til LTH og ordene fra listens begyndelse og midte mangler næsten helt.

Kritik af stadiemodellen Ideen om, at der er en forskel mellem de 3 hukommelseslagre, giver fornuft. For at retfærdiggøre eksistensen af de 3 forskellige typer lagre må der påvises de store forskelle, der er imellem dem. Hukommelseslagerne adskiller sig fra hinanden på følgende måde: Tidsmæssig varighed Lagerkapicitet Glemselsmekanisme (Interferens) Virkning af hjerneskade (double dissociation)

Nutidige teoretikere arbejder stadig ud fra multilagermodellen som et udgangspunkt for deres teorier. Multilagermodellen er på en måde for simpel. Teorien behandler hvert hukommelseslager som en afgrænset enhed og KTH som det lager, der giver adgang til LTH. Eksemplet med KF og andre viser, at det ikke kan være tilfældet. Når det kommer til LTH er multilagermodellen også forenklet. Den er lager for et enormt informationsmateriale, hvor kritikerne mener, at det er usandsynligt, at det ligger i et enkelt hukommelseslager.

Den serielle positionseffekt Førsøgspersoner er bedre til at huske ord i begyndelsen og sluttningen af en ordliste. Begyndelse - primacy effeken Slutningen - recency effekten

Den serielle positionseffekt

Den serielle positionseffekt Primacy-overfør information fra arbejds (korttids)- til langtids-hukommelsen. I starten er det plads/kapacitet til at overføre ordene til langtidshukommelsen. Recency-orderne er stædig tilgængelige i arbejds (korttids) -hukommelsen.

Hvad er interferens? Interferens eller simpelt svind? 2 typer af interferens: Retroaktiv interferens: Ny læring forvirrer gammel læring Proaktiv interferens: Gammel læring forvirrer ny læring Seriel positionseffekt nuancerer forskellen mellem KTH og LTH At glemme fra KTH: Interferens eller simpelt svind? I 1950’erne var den dominerende holdning, at glemsel skyldtes interferens fra ny viden, snarere end simpelt svind. Men studier knyttede sig først og fremmest til LTH. Peterson & Peterson (1959) foretog klassisk eksperiment som undersøgte årsagen til forglemmelse i KTH. FP blev bedt om at huske tre konsonanteter mens han skulle tælle baglæns med 3 i forskellige tidsintervaller. Resultatet var, at det at kunne huske konsonanterne afhang af, hvor lang tid der gik, før de skulle genkaldes. Gode resultater hang sammen med kort interval, mens dårlige resultater hang sammen med land interval (18 sekunder). Peterson and Peterson (1959) tillagde glemselseffekt simpelt svind, snarere end interferens. Der er 2 typer af interferens: Retroativ interferens er når ny læring forvirrer gammel læring. Proaktiv interferens er når gammel læring forvirrer ny læring. Peterson and Peterson (1959) argumenterede for, at glemselseffekten ikke skyldtes retroaktiv interferens, fordi det at tælle baglæns jo ikke var ny viden der blev lært og derfor kunne der ikke være tale om interferens. Der kunne heller ikke være tale om proaktiv interferens, eftersom præstationen var den samme på tværs af forskellige blokke af forsøg. Derfor konkluderede de, at glemslen måtte skyldes svækkelse af hukommelsessporene pga tid. Hvis dette var korrekt ville det betyde, at glemsel fra KTH sker efter andre mekanismer end glemsel fra LTH, hvilket blev brugt til at argumentere for en distinktion mellem KTH (glemsel skyldtes svind) og LTH (glemsel skyldtes interferens). Seriel positionseffekt nuancerer forskellen mellem KTH og LTH Hypotese om at primacy skyldes at de første ord lagres i LTH, mens de sidste ord hænger i KTH

Interferens i fri genkaldelse I forsøget med fri gen-kaldelse manipuleres der med det, man formoder har at gøre med recency effekten Interferensen udgøres her af en opgave, der involverer brugen af arbejdshukommelse ved at: Optage arbejdshukommelsen Forhindrer at FP repeterer ordlisten Forsøget understøtter hypotesen, idet evnen til at huske de sidste ord falder drastisk. Forsøget har derimod ingen effekt på primacy effekt. Man kan også lave forsøg, der manipulerer, sådan at primacy effekten berøres. Det gøres ved at man læser ordene hurtigere op. På den måde bliver der mindre tid til at øve, hvilket har negativ indflydelse på primacy effekten (færre ord overføres til LTH), mens det ingen effekt har på recency effekten.

Interferens - fejlkilder FP 11 – ikke stor betydning for data Meget lille datagrundlag Forskellige (utrænede) forsøgsledere FL glemte at stoppe FP 11 inden han begyndte at genkalde ordene. Han reciterede og blev stoppet. Vi lavede lille pause – FL læste listen igen, stillede regneopgaven og FP genkaldte listen som i grafen. Da han blev stoppet midtvejs ser man ikke nogen effekt ift. recency effekten. 8 FP er et meget lille datagrundlag – er de mon repræsentative? Især ift. interferens Måske læste nogle FL’ere hurtigere op…

Konkrete vs. Abstrakte ord Genkaldelsen af konkrete ord er klart større end genkaldelse af abstrakte ord i primacy-regionen Dvs. konkrete ord bliver mere succesfuldt overført fra KTH til LTH

Dobbeltkodning En sandsynlig forklaring på dette er at: Konkrete ord lagres både som ord og billeder Abstrakte ord giver i sjældnere grad visuelle forestillingsbilleder Forestillingsbilleder og verbale processer antages at fungere som alternative kodningssystemer Konkrete ords bedre retention skyldes at de dobbeltkodes (verbalt og visuelt), mens abstrakte ord kun vanskeligt kan kodes visuelt (Paivio)

Hukomelsesstrategier

Chunking Korttidshukommelsen kan kun indeholde et relativ lille antal genstande – typisk omkring 7. Hvis man kan gruppere genstandende tæller hver gruppe som én genstand. F.eks. Bogstaverne KOGNITIV tæller som ét ord Tallene 1945 er slutningen på 2. Verdenskrig

Mnemonic teknikker Personer må tilknytte det kodede information med passende genfindings-stikord Denne tilknytning gør at man kan aktivere et genfindings-stikord senere og delvis genkalde informationen fra langtidshukomelsen. Forsøg med finske taxachauffører (huske 15 vejnavne): Var generelt bedre til at huske vejnavne end referencegruppen (70% mod 46%) Men var meget bedre ved vejnavne, som lå på samme rute (86% mod 45%)

Mnemonic teknikker Ericson (1988) foreslog 3 krav for at få meget høje hukomelsesevener: Meningsfuld kodning Genkaldesesstruktur Hastighed gennem træning

Mnemonic teknikker Studier af naturlige talenter (med gode hukommelsesegenskaber) og strateger (som bruger mnemonic teknikker)

Mnemonic teknikker Mest populært er ”one is a bun” metode: ”one is a bun, two is a shoe, three is a tree, four is a door, five is a hive, six is a sticks,..” Et mentalt billede er lavet med første genstand og en bolle, osv. Så kan man genkalde f.eks. sjette genstand ved at tænke på en pind(stick) Fordoble genkaldesesraten..

Mnemonic teknikker Nøgleordsmetoden er brugt til brug for at huske ord på fremmedsprog Først findes et ord (nøgleord) som lyder som det fremmede ord. Derefter knyttes et mentalt billede med nøgleordet som link til det rigtige ord. Feks. det russiske ”zvonok”. Betyder klokke men lyder som ”oak”. Så man forestiller sig en eg fyldt med klokker…

Mnemonic teknikker De fleste mnemonic teknikker er effektive – men vi ved ikke i detaljer hvorfor. Nogle teknikker er meget tidskrævende at træne – og de er ofte kun lidt brugbare. Det er sjældent man skal huske en liste af urelaterede ord..

Forsøgsresultat Prøv at fortælle hvilke teknikker du anvender, når du indlærer og genkalder ordene: Kan blive til en lille historie. Sygdom og hospital hænger sammen. Første bogstav dør/dreng. Hæfter sig ved ord der hører sammen (fx salat og skål eller dronning og dreng) Se ordene malerisk. Prøver at kategorisere (sammenhæng eller forbogstaver) Mønstre - repetere. Gruppere ord (fx død og ulykke)

Forsøgsresultat Bruger du genkaldelsesteknikker, tænker ordene højt for dig selv eller lign? Nej, så mister jeg næste ord. Går for stærkt, det prøver man lidt – så glemmer man. Ja, men ikke med succes. Tænke ordene højt Ja

Forsøgsresultat Oplever eller bruger du visuelle og/eller auditive forestillinger? De ord islændinge udtalte anderledes blev hængende. Nogle ord var lange, så havde de en ny tone. Visuelle (fx dyrebilleder) auditive (fx demokrati og død - bogstavrim) 4 * ja, 1* nej

Forsøgsresultat Skaber visse ord associationer til din viden, din erfaring, dine følelse - mener du, at dette har betydning for din genkaldelse? 5* ja

Forsøgsresultat Hvilke andre strategier anvender du? Association til en følelse Ellers 4*nej