”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand.med. Sanne Knutzen Cand.med. Michael Bukholt Cand.med. Eilif Hedemann Cand.med. Thomas Kanstrup

Konklusion Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003-2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.

Formål ”Et kvalitetssikringsprojekt” At undersøge om medicinsk behandlede KOL patienter i 4 almene praksis, har fået foretaget opfølgende årlig spirometri, som anbefalet ved Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Hypoteser Der bliver lavet få opfølgende spirometri- undersøgelser i forbindelse med opfølgning af medicinsk behandlede KOL-patienter i almen praksis. Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis. Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV1 i procent af forventet af FEV1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis.

Metode og materiale Tværsnitsundersøgelse for 4 lægepraksis Inklusion = patienter > 50 år som har fået udskrevet lægemidler imod obstruktiv lungelidelse, ATC-kode R03, inden for de sidste 2 år Procesindikator for kvalitet = Spirometri inden for det sidste år.

Metode og materiale Eksklusion (443 ud af 794) Andre diagnoser end KOL Patienter som er uafklarede mht. spirometri Fraflyttere eller mors Meget svært invaliderende KOL eller anden konkurrerende sygdom der gør fremmøde svært

346 (ikke KOL) patienter ekskluderet Hypotese 1: Der bliver lavet for få opfølgende spirometri-undersøgelser i forbindelse med opfølgning af medicinsk behandlede KOL-patienter i almen praksis. 794 Patienter inkluderet: som har fået udskrevet lægemidler tilhørende ATC-kode R03 inden for de sidste 2 år 346 (ikke KOL) patienter ekskluderet (Astma, infektion, uafklaret, anden sygdom) 448 KOL patienter i alt 51 KOL patienter ekskluderet (Demens, svær hjerteinsufficiens, cancer, ikke ønsket spirometri, mors, svær KOL og hjemmeilt) 397 KOL patienter 224 KOL patienter (56%) har fået foretaget Spirometri inden for det sidste år 173 KOL patienter (44%) har ikke fået foretaget spirometri inden for det sidste år

Hypotese 2: Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. Der er signifikant forskel mellem Praksis P1, P2, P3 og P4 (P<0,001) Der er ikke signifikant forskel mellem Praksis P1, P2 og P4 (P<0,1)

Hypotese 3: Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis Prævalensen er forskellig de 4 praksis imellem, også imellem P1, P2 og P4.

Hypotese 4: Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV1 i procent af forventet af FEV1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis. 2 af praksis havde ikke registreret FEV1 i % af forventet værdi, hvorfor det ikke var muligt at udtale sig om sværhedsgraden af KOL hos de enkelte patienter.

Konklusion Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003-2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.

Kommentarer Tidskrævende dataindsamling – men spændende med egne data! Diagnosekodning er vigtig for optimal kvalitetssikring i praksis! God organisation og øget fokus er vigtig for kvaliteten af opfølgningen hos kronikere i praksis!

”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand.med. Sanne Knutzen Cand.med. Michael Bukholt Cand.med. Eilif Hedemann Cand.med. Thomas Kanstrup