Introduktion til Fødevarebårne virus Birgit Nørrung og Anna Charlotte Schultz Afd. For Mikrobiologi og Risikovurdering Danmarks Fødevareforskning

Hvad er virus? Infektiøse mikroorganismer Inficerer planter, dyr, mennesker og bakterier Overtager værtscellens normale funktioner (ved at ændre disse til egen fordel) Inaktive udenfor værten Har ingen indre metabolisme Kræver ingen næringsstoffer for at overleve

Fødevarebårne virus Ikke zoonotiske Humane gastrointestinale virus: Calicivirus, rotavirus, astrovirus, parvo- virus, enterovirus og adenovirus Hepatitis A virus Smitter via den fækal-orale rute

Zoonotiske virus Ikke fødevarebårne Rabies virus, hantavirus, herpes virus, encepthalitis virus, Aviær Influenza (?) m.fl. Smittemåde: direkte kontakt med det animale reservoir, aerosoler, bid, krads, insektbåren Tick borne encepthalitis (TBE) kan udskilles af malkekøer og inficere mælk (eneste eksempel på fødevarebåren virus, som er zoonotisk)

Vigtigste fødevarebårne virus Norovirus, NoV Hepatitis A virus, HAV Norovirus Hepatitis A virus

Norovirus – klassifikation og påvisning Familie Genus Vært Calicivirideae Lagovirus hund, hare Vesivirus kat (FCV), svin, søløve, andre Norovirus human, bovine, svin, mus (MNV) Sapovirus human, svin CV have a broad host range and cause a wide spectrum of disease syndromes Lagoviruses: infect rabbit (fatal, hemorrhagic disease) and hare Vesiviruses: 1. vesicular lesions and reproductive failure (pigs (VESV), sea lions and other marine animal species) 2. respiratory disease (cats and cattle) 3. Gastroenteritis (dogs)

Norovirus – fylogenetisk Fort Lauderdale Saint Cloud Alphatron Fayetteville Snow Mountain Kashiwa47 Melksham Hillingdon GII: human Erfurt 546 290/White River Girlington GIV: human Idaho Fall VA97207 Hawaii 314/S19/94 Wortley/90 Amsterdam M7 Jena 273/Gwyned Leeds GIII: bovine Limburg Sw918 Seacroft Newbury Swine NoV Mexico CH126 Toronto Bristol Lordsdale Blakemore GV: murine Chiba Koblenz Winchester MNV-1 Thistle Malta 318/S05/95 Desert Shield Musgrove 0.1 Stavanger GI: human WhiteRose Southampton Norwalk KY89 Hesse Unrooted tree based on uncorrected amino acid distances Sindlesham Jan Vinjé, UNC, 2005

Fælles træk ved fødevarebårne virus Calicivirus (fx. NoV) Hepatitis A virus Enterovirus Adenovirus Rotavirus Astrovirus Udskilles i høj titer i fæces/opkast Lav infektiv dosis Transmissionsrute (fækal-oral) Stabile virus (tåler frost og kulde) Vokser ikke i fødevarer Markant overlevelsesevne i miljøet Ingen membran

Stabilitet og Inaktivering af Norovirus Virus overlever frysning samt lavt PH Virus inaktiveres ikke af almindelige desinfektionsmidler (hospitalssprit, 30ppm klor) Fysisk fjernelse af norovirus, med afskylning med vand eller vask af hænder med vand og sæbe beskrives som mere effektivt end anvendelse af desinfektionsmidler. Virus inaktiveres bedre over tid ved 20C end ved 4C Virus kan inaktiveres af UV-bestråling Varmebehandling: 90 grader 90 sec. kogning 1 min, 70 grader i 5 min.

? Transmission Primært person til person Spildevand Ready-to-eat fødevarer Skaldyrsbanker Primært person til person Vanding af afgrøder Husdyr ? Køkkenpersonale ?

Hvordan kan virus ende i/på hindbær?? Sygdom blandt plukkere ? ”kloak”- vanding/ udledning ? Overrisling med ”kloakvand” ? Sygdom blandt pakkere

Eksempler på NoV udbrud... NoV og Frosne Hindbær (Canada): 2 selskaber : 89 og 46 mennesker Mistænkt fødevare: hindbær mousse fremstillet af importerede bær (Bosnien) Ens norovirus type påvist i fæces og hindbær (Gaulin et al. CJPH, 1999). NoV og Frosne Hindbær (Finland): April 1998, central køkken : > 509 / 1200 mennesker, frokost serveret på forskellige kontorer Norovirus påvist i fæces. Mistænkt fødevare: hindbær dressing lavet af frosne hindbær. (Ponka et al. Ep. Inf. 1999, 123: 469-474). NoV og Frosne Hindbær (Sverige): November 2001 Frosne hindbær importeret fra Slovakiet Norovirus påvist hos patienter og i hindbær ( Le Guyader et al. JCM, 40: 794-798) NoV og Frosne Hindbær (Danmark): 1100 sygdomsramte på forskellige institutioner Kolde desserter fremstillet af frosne hindbær importeret fra Polen Norovirus påvist hos patienter og i hindbær ( Falkenhorst et al. EuroSurv. 2005)

Eksempler på NoV udbrud... NoV og frosne jordbær Frosne jordbær blev påvist som årsag til et stort norovirus udbrud i marts 2005 på en skole i Frankrig (Cotterelle et al., 2005). En dansk kilde har oplyst at oprindelseslandet for bærrene er Serbien.   NoV og frosne brombær ü  Frosne brombær var den sandsynlige kilde til et udbrud af gastroenteritis på en kantine i Hamborg. Oprindelsen af de frosne brombær en endnu ikke klarlagt, men de er muligvis importeret fra Polen (Anon., 2005)

...og HAV udbrud Feb-Marts, 1988: 202 HAV tilfælde (Kentucky) HAV og salat (Sverige): Nov 2000-Juni 01 : 80 HAV tilfælde eneste link: konsumering af Rucola salat Nygard K. et al. EuroSurv. 2001 HAV og salat (US): Feb-Marts, 1988: 202 HAV tilfælde (Kentucky) Epidemisk data: udsat for fælles kilde grøn salat i 3 restauranter (modtaget fra den samme grønt-frugt distributør) Rosemblum et al. AJPH 1990, 80:1075-1079. HAV og jordbær (US): Feb-Marts 1997: 213 HAV tilfælde (Michigan-Main) Sygdomstilfælde associereret med frosne jordbær Hutin etal. New Eng.J. Med. 1999, 340: 595-602. HAV og Salat (Danmark): 2001: 11 HAV tilfælde (forskellige steder i Danmark) Sygdomstilfælde associereret med salat fra samme grøntmarked Böttiger FBV-EU, 2002. Le Guyader, CPH, 2004 m.m.

Risiko for norovirus i frugt og grønt konklusioner Størst i jordbær, hindbær, blåbær o.l. Risikoen er afhængig af mulighed for fækal forurening (via. fourenet vand, håndtering af smittede personer) Størst risiko ved import fra lande med ”dårlig hygiejne” Muligvis større risiko i frosne i forhold til friske (pga. inaktivering via uv-lys, temperatur mm.) Risikoen i frosne og friske grøntsager eksisterer men kan ikke kvantificeres

Tak for opmærksomheden