Børns omsorgssituation og trivsel

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Advertisements

Byggetilladelse - Pippi Langstrømpe
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Set i forældreperspektiv
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Vi er en menighed, som giver evangeliet videre, med det mål at mennesker bliver efterfølgere af Jesus. (Mt. 28:18-20) - Det betyder, at vi i menigheden.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Bokstav børn.
At være magtesløs med den magtesløse
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……
I NABOSKABET.DK Børn og Unge. Naboskab i forskellige højder  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
”Kaldet til kærlighed”
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Ingen bliver efterladt - eller gør de ?
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Børns kompetenceudvikling (SDQ) og social baggrund
”Men ved Jesu kors”.. Joh.19:25 Hvem blev ved Jesu kors?
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
En menighed, der søger enhed
HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang.
Hvordan mærker jeg, at Gud findes?. a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? Men I,
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
V/ Morten Hørning Jensen. Udsagn, der støder Matt 10,34f Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred,
Introduktion til Kongen og hans Rige
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
UUUC Årskonference 2011 Hvad ved vi om social arv?
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Børn og unge med handicap siger deres mening
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Else Christensen Socialforskningsinstituttet
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Grunde til at jeg elsker dig
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Livet er dejligt! Det består af en masse små dejlige øjeblikke...
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Præsentationens transcript:

Børns omsorgssituation og trivsel Årsmøde for de regionale familieambulatorier 8.November 2012 Else Christensen - SFI

DET HANDLER OM: Børns rettigheder Samfundets ansvar Forældres ansvar Udsatte børn Børn i misbrugsfamilier

FN’S BØRNEKONVENTION Skal være beskyttede Skal være forsørgede Skal kunne udvikle sig Skal være deltagere i livet

SAMFUNDETS ANSVAR Lovgivning Institutioner og skoler Socialpolitik Uddannelsespolitik Familiepolitik Behandlingstilbud

FORÆLDRENES ANSVAR At elske deres børn og give omsorg At støtte børnene til at bruge de eksisterende rammer Herunder at træde til og give hjælp til løsning af alle de ’almindelige problemer’, som alle børn møder

FORÆLDRE MED MISBRUG Har problemer med: At støtte børnene til at bruge de eksisterende rammer At træde til og give hjælp til løsning af alle de ’almindelige problemer’, som alle børn møder Og dermed også med god omsorg

FORÆLDRES RESSOURCER Uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet Økonomi Personlige ressourcer (psykiske problemer, misbrug, konflikter med partner) Socialt netværk

UDSATTE BØRN Fra familier med problemer på mindst to af områderne: økonomi, uddannelse, arbejde, personlige ressourcer og netværk Stærkt belastede børn fra familier med problemer på tre eller flere områder

FORDELING AF RESSOURCER 80 PCT. er ressourcestærke, kun problemer på ét område 13 PCT. er delvist ressourcestærke, problemer på to områder 7 PCT. er ressourcesvage (fra undersøgelsen 7 års Børneliv fra 2004, hvor 5.000 børn er med)

HVEM SKAL HAVE HJÆLP? De 80% kan for det meste klare sig De 13% vil kunne gøre brug af rådgivning, behandling mv. De 7% vil i høj grad have brug for hjælp fra det offentlige, i nogle tilfælde vil børnene blive anbragt udenfor hjemmet

BØRN DER HAR DET SVÆRT Psykiske og sociale vanskeligheder – viser sig forskelligt Vanskeligheder i skolen, specielt sociale vanskeligheder Konflikter med jævnaldrende Opleves svære at opdrage

BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Principielt finder vi samme forhold for børn med anden etnisk baggrund Ikke en væsentlig større andel udsatte børn Dog flere med sprogproblemer Både på dansk og på hjemlandets sprog

OGSÅ I GRØNLAND Har pt. to projekter i Grønland med børn anbragt uden for hjemmet Finder samme forhold som i Danmark Børnene har det sværere. Man har ikke talt om problemer og har få uddannede fagfolk, samt– forholder sig mere emotionelt end kognitivt

BØRN I FAMILIER MED MISBRUG Er børn, der i høj grad står alene om at tackle tilværelsens problemer Så længe de er små ser de det også som deres opgave af tackle forældrenes problemer (Når mor eller far drikker. Interview med 32 børn. 1994. + Evaluering 09 )

BØRNENES EGNE ORD Altså for det meste, så er det jo kun den, der drikker, man tænker på. Og det er også meget godt, for de skal jo klare det. Men jeg synes godt, de kunne tage at tænke på børnene, for de har snart haft det værre, sådan med at gå og tænke på det selv (dreng 12 år)

FORÆLDRE OG BØRN: Mine børn ved ikke, at jeg drikker. De har aldrig spurgt om noget Jeg bliver på mit værelse, når mor drikker. Jeg ved det altid. Jeg kan lugte det, og jeg kan også mærke det på hende (pige 10 år)

MORS ORD: Jeg drikker i øjeblikket 8-20 bajere om dagen. Det svinger meget. Men det er ikke sådan, at jeg går rundt i en brandert. Jeg laver da det, jeg skal. Mit barn får rent tøj på, hun får varm mad og hun kommer i skole

EN FLERSIDET HEMMELIGHOLDELSE Forældrene taler ikke med børnene om hvad alkoholproblemerne betyder for dem Børnene taler heller ikke om det Tavsheden er også en beskyttelse for børnene selv- ikke kun en beskyttelse af forældrene

CITAT: Hvis de andre børn fik at vide, at min far drak, så kunne det være, de sagde det til deres forældre, og så kunne det være, at deres forældre sagde til dem, at de ikke måtte lege med sådan en som mig, der har en far, der drikker (dreng 12 år)

SOCIAL KONTAKT Er forsigtige med at tage andre børn med hjem (hvordan ser der ud) Er forsigtige med hvad de taler om Lukker ikke andre helt tæt ind Kan finde andre børn med forældre, der har et misbrug, som de knytter sig til

EN ÆDRU FORÆLDER En ædru forælder kan også have svært ved at tale med børnene om, hvad de oplever Er forældrene skilt, vil børnene operere i to verdener. Én verden med en beruset forælder og en med en ædru forælder

PROBLEMER SKAL LØSES: Hvordan laver man er frossen forel? Børn ser problemer, som de må løse Ser sig selv som aktiv handlende Vælger handlemåder Har brug for hjælp til de gode valg

HVAD GØR DU, NÅR DER DRIKKES? Forsøger at få hende/ham til at lade være Viser, du får det dårligt Truer med at gå hjemmefra Går hjemmefra Forsøger at holde dig væk

HVAD GØR DU? Forsøger at gøre noget, så hun/han ikke bliver vred Snakker med andre børn Gemmer flasker Tømmer flasker Græder Lader som ingenting

ALLE KAN SVARE Faktisk alle børn har tømt flasker eller gemt dem Mange børn er gået hjemmefra, men det er ikke altid, det er opdaget Mange børn har grædt Mange børn har lavet ingenting: man kan alligevel ikke gøre noget

ALMINDELIGT LIV VED MISBRUG At familien ikke laver noget sammen i fritiden At der ikke er penge til aktiviteter At børnene på den måde får alt for få erfaringer om et almindeligt liv Ønsker et ’normalt liv’

ET ”NORMALT” LIV Er et liv ligesom i Tv-serierne Alle er venlige mod hinanden Man lever efter samme rutine hver dag Der er ikke nogen uløselige problemer DET ER EN DRØM - EN IDEOLOGI

Vigtigt at nogen ser børnene Og hjælper dem med at komme i gang med nogle ting Også selvom der ikke tales problemer Vigtigt at have et positivt frikvarter Ikke altid at blive set som et barn med problemer (væsentligt, nævnes også af børnene)

GOD STØTTE At få et positivt frikvarter At mærke, der er nogen, der sætter pris på barnet Hjælp til at tackle vanskeligheder Oplevelser (som andre børn har) Nye erfaringer (også for at lære) Lære om samfundets regler