Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
FRI FOR MOBBERI Børnehavekufferten udviklet af Mary Fonden og Red Barnet I kufferten findes redskaber og materialer til antimobbearbejdet i børnehaven.
Introduktion Values Interweave ™. Når virksomhedens sætter fokus på sine værdier, så er ord sjældent nok til at få værdierne forankret.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Lærerprofessionen.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Kladde til informationsdias
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Mentorordning i Skive.
Jeg støtter barnet ved:
Faglig kvalitet i socialpædagogisk arbejde
Målsætning og værdigrundlag for Sølvgades Skole Målet er, at eleverne på Sølvgades Skole bevarer lysten til at lære, at være nysgerrige, selvstændige og.
HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang.
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Uddannelsesparathed - hvad er det
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Hva er god klasseledelse ?
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
At tale om sexualitet.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers Elektronisk 360°’s feedback.
Vision mission værdier handleplaner
Broforløbet – Esbjerg, Varde og Vejen Lars Katzmann - Projektejer Marianne Kirk Nielsen – Projektleder Tina Nielsen – Beskæftigelsesrådgiver Jobcenter.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Kompetenceprofil Arbejdsinstruktører. Hvornår er man en god instruktør? Hvilke personlige egenskaber skal den gode instruktør besidde?
Mentors rolle og mentoropgaver. En mentor er... …en personlig sparringspartner, der stiller sig selv og sin viden, indsigt og erfaring til rådighed for.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Samtale om folkeskolen i
Præsentationens transcript:

Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed Det bedste af det vi kan! Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed

Hvad er relationer? En relation er et bånd mellem mennesker, der hele tiden skal bekræftes eller udbygges i samspillet mellem dem Det er en proces vi er i gang med som er uafsluttelig Det er de professionelle voksne og deres institutioner som har ansvaret for relationerne til de unge

Fra ”Det bedste af det vi kan” Undersøgelsen viste helt entydigt at det der betød hele forskellen for eleverne var, at de havde gode relationer til kontaktlærerne og at vi ikke accepterede mobning At der var lærer der ”ville” dem. de lægger stor vægt på at det er en 'voksenuddannelse', hvor de mødes med krav om selvstændighed, ansvar og respekt. De oplever stor grad af rummelighed og medbestemmelse i uddannelsen samt høj grad af lærerkontakt generelt betegner de skolen og uddannelsen som et trygt sted at være. Dette kan til dels skyldes uddannelsens struktur med fast tilrettelagte forløb, faste klasser, få lærere mv. Det kan til dels også skyldes dygtige lærere, der giver eleverne med- og modspil og tager dem og deres uddannelse alvorligt.

Hvad vil vi? Udtalelse fra skolens direktør: ”I stedet for at spørge eleverne om, hvad der er galt, spørger vi: hvad skal der til for at, du bliver? Vi vil gerne eleverne, også selv om de har problemer. Vi har kontaktlærere, der er tæt på eleverne i dagligdagen, og som tager fat, inden det går galt”

Hvorfor og hvordan 1? Hvad er der i vejen med den gode kontaktlærer med det faglige udgangspunkt? Oplevelsen af nødvendighed (kontaktlærerens tid er ikke nok) 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse

Hvorfor og hvordan 2? Der er et traditionsbortfald og en individualiseringsproces i gang i samfundet generelt Samtidig er eleverne it-indfødte og vi andre it-indvandrere, betyder det en anden ageren socialt? Det peger på en ny lærerrolle Det personlige og kravet om troværdighed en vigtig side af den rolle. Virkeligheden skabes i handlinger, i tolkninger og i sociale samspil – elevens egen tolkning sættes ind som central faktor i processen Gennem kompetente relationer til sine lærer paratgøres eleven til kompetente relationer i sit arbejdsliv

Hvorfor og hvordan 4? At den enkelte underviser på egne præmisser afstemme egen adfærd til eleverne uden at fralægge sig lederskab Evne til at være autentisk i kontakten Den rummelige samtale i stedet for den trange samtale som lægger op til jagten på det rigtig svar Relationen er ægte og direkte og inddrager lærerens egen personlighed – at skelne mellem at være til stede og at være nærværende Autoritet frem for autoritær

Hvordan og hvorfor 5? Læreren er rollemodel, fastholder kravet om ansvar i relationen der hviler op ad ligeværd og det´at tage hinanden alvorligt Personen er ikke problemet – problemet er problemet Eleven skal blive i stand til at forholde sig kritiske til sin afhængighed Vi skal arbejde med vores egne signaler og sprog før vi laver rammer for elevernes signaler og sprog

Relationer som omdrejningspunkt for samarbejde mellem eleven og: Uddannelsesvejleder Praktikken – kontaktlærer besøger i praktikken Faste kontaktlærer på holdene Mentorer – også i praktikken hvis ønsket Lektiecafe/specialpædagogisk bistand i undervisningen (faste undervisere) Psykologer

Organisering Hvem tager sig af hvad? snitflader mellem f.eks. kontaktlærer mentor Relationers art personligt fagligt mentor kontaktlærer

Mentors funktion Synsvinklen er FRA eleven ind i skolen - hvordan finder vi en vej der passer til den enkelte?

Hvilken elevgruppe profiterer på at vi fokuserer på relationer? Det gør alle! Også elever med læringsvanskeligheder fagligt, psykisk og socialt

Hvad så med uddannelsesmålene? Går ikke på kompromis med målene Målene er de samme - vejen er anderledes Hvor går grænsen? Eleven skal stadig være egnet Det handler om: troværdighed tilgængelighed tillid mere end om tryghed

Slut