Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Palliativ indsats til KOL-patienter
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Projekt palliation på sygehuset 2 oktober 2012
Konklusion på Workshop om sindslidende
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
i dødens og omsorgens rum
Netværk af forebyggende sygehuse
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Psykiatriens Hus i Silkeborg
Sygeplejerske Lone Woelders
Kan omsorg accelereres?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Status Palliativ indsats Danmark
Patientforløb internt i Onkologisk Afdeling og i samarbejde med regionshospitalerne.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Brugerdialog FS SASMO kongres , Vejle Center Hotel
Hospicer i Region Midt.
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
SUndhedsaftaleN for personer med behov for palliativ indsat Anita Fogh TIDL. Regionssundhedsplejerske Regional Medformand.
Afdelingsleder Morten Freil
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kulturer og værdier i det palliative felt
Udskrivelse fra hospice
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Fremme af unges mentale sundhed
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
af den ældre medicinske patient
Region Midtjylland Sundhedsaftale
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Det palliative teams ansvar og opgaver
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Patienternes gang igennem Onkologisk afdeling
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Palliation til ældre med kræft
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
VÆRDIGHED VED LIVETS AFSLUTNING Perspektiver fra almen praksis Jytte Møller Jytte Møller, Oksbøl 1.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Den palliative sygepleje anno 2016
Palliation til børn og unge
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Udfordringer og muligheder i det tværfaglige samarbejde Tværfaglig intelligens . Tværfaglig intelligens. Sundhedskonference 2016 Eva Just.
Lindrende behanding.
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Kommunikationskursus
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau Ansvar, opgaver, tilbud og udfordringer Diagnostisk Center/M3 Marianne Æ. Pedersen Afdelings sygeplejerske / Jytte Jørgensen Specialuddannet kræftsygeplejerske

Her bor vi

Hvad er vores opgave for de palliative patienter Som Anita Fogh har fremhævet, er det WHO’s definition af den palliative indsats der er målet uanset om palliation finder sted på specialist - eller basis niveau WHO´s definition ”fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art” Sundhedsaftalen støtter dette og supplerer Vores ansvar er bl.a. at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser

patienthistorie

Opgaver og ansvar i relation til patienthistorien/ sundhedsaftalen Sikre patienten og dennes pårørende den nødvendige støtte, så patienten i så vid udstrækning som muligt bevarer sin livskvalitet både fysisk, psykisk, socialt undervejs igennem forløbet og at patienten er i stand til at håndtere hverdagen Sikre en målrettet intervention med udgangspunkt i den enkelte patients behov, egne ønsker og situation Identificering og tidlig opsporing af behov for palliativ indsats Behovsafdækning/screening så tidlig som muligt i forløbet samt undervejs (fysiske/psykiske/sociale og eksistentielle behov) (EORTC)

Fysiske problemstillinger åndenød ilt i hjemmet, lungefysioterapi træthed åben indlæggelse, terminalbevilling kontakt til praktiserende læge, hjemmepleje afholde udskrivningskonference

Psykiske problemstillinger uhelbredeligt syg, klar information i patientens tempo oplevelse af tab, dialog om bekymringer og handle- oplevelse af tab af kontrol, muligheder angst, usikkerhed, utryghed opmærksomhed på patientens mentale tilstand yde omsorg præget af gensidighed, tillid, åbenhed, forståelse, nærvær, engagement og ansvarlighed kontaktlæge/ kontaktsygeplejerske sektor overgange/ sikre sammenhæng

Sociale problemstillinger sociale relationer, netværk, vejledning/information om hverdagslivet støttemuligheder primær sektor palliativ team hospice socialrådgiver plejeorlov

Eksistentielle problemstillinger ændret oplevelse af meningen lytte til patientens bekymringer, og formålet med livet overvejelser, ønsker, tanker, følelser, holdninger og værdier påpege patientens betydnings- fuldhed støtte selvværdsfølelsen give patienten en oplevelse af at kunne håndtere denne nye situation så godt som muligt anvise ressourcer hos patienten selv og i sit netværk afsnit M3 en fast base

Illustration af kræftpatientens forløb

Kræftpatienternes vej til Diagnostisk Center til udredning eller indlæggelse Henvises via praktiserende læge til et af vore ambulatorier til udredning og hurtig diagnosticering Henvises fra radiologisk afdeling til ambulant udredning og hurtig diagnosticering Akut indlæggelse til akut modtage afsnit M1 herefter udskrivelse til ambulant forløb eller overflytning til relevant sengeafsnit og videre til hurtig diagnosticering og/eller behandling Henvises fra onkologisk afd. til blodtransfusion eller andet Henvises fra palliativ team til indlæggelse Åben indlæggelse til et medicinsk afsnit i samarbejde med primær sektor og praksis læge Diagnostisk Center

Udfordringer i et hospitalsmiljø hvor lindring og ikke helbredelse er målet. Når fokus skal fjernes fra sygdommen og til det sygdommen indebærer for patient og pårørende Vi skal skabe en tværfaglig arbejdskultur, hvor patientens subjektive velbefindende bliver afsættet, og hvor patientens og familiens oplevelser og opfattelser bliver styrende for personalets tænke og handlemåder Hvor diagnostisk og behandlingsmæssig aktivitet kun omfatter tiltag der virkelig betyder noget for patientens velbefindende Fælles mål Vilje, kreativitet, nytænkning, engagement, faglighed, erfaring og løbende dialog mellem alle parter Samarbejde, kommunikation, koordinering organisering

Hvordan vi har søgt at løse udfordringerne Organisering i afsnittet, hurtig udredning – fleksible arbejdsgange, tidlig palliativ indsats (screening ved udredning) Forløbsansvarlige kræftsygeplejersker Overlæge tilknytning Ugentligt møde med palliativ team Tværfaglige konferencer 3 gange ugentlig Nem tilgængelighed via direkte telefon Teamudvikling Kontaktperson ordning Projekt palliation på tværs (initiativ fra Silkeborg Kommune) Målgruppen er alle patienter med livstruende sygdom uanset hvilken livstruende sygdom det er

Lungekræftpatienter i Diagnostisk Center og M3 Lungeteamambulatoriet er fysisk i sengeafsnit M3, her udreder vi for lungekræft. Undervejs i udredningen kan der være brug for indlæggelse i M3 I M3 er der 19 senge og i denne en kræftgruppe med ca. 7 sengepladser Når kræftpatienten er erklæret uhelbredelige syge med palliative problemstillinger etablerer vi åben indlæggelse til M3, det kan ske via lungeteam. palliativ team. akut indlæggelse

Hilsen fra en patient Til alle i engle, der går lysende rundt og hjælper os med at bære frygten, angsten, smerterne, afmagten og de dybe frustrationer vi kommer i kontakt med i mødet med en alvorlig måske dødelig sygdom. En stor personlig tak fra mig - det har været en uvurderlig hjælp i har givet mig…”