Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
Prospekt. Ideen •Casa della filosofia er navnet på en forening, der giver almin- delige mennesker mulighed for at have brugsret til et hus i Italien på.
Medlemsrekruttering – hvem gør hvad og hvordan?
NOVANA – Valg af naturtyper
v. Erik Thorlund Jepsen Funktionsleder, Biblioteksudvikling
Analogi til Fotosyntese
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
 87,4 % er i uddannelse (933)  59,0 % går i gymnasiet (629)  24,7 % er i erhvervsuddannelse (264)  1,0 % er i andre ungdomsuddannelser (11)  2,4 %
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Afslut Frem >>
Biodiversitet i de kommunale skov
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
Representations for Path Finding in Planar Environments.
12. Valg af afsætningsalternativ
Lineær funktioner.
Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3 registrering i Aabenraa Kommune.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Velkommen til informationsaften om overgangen til Hornbæk Skole.
ELSE ELLY THØGERSEN UDDANN AARHUS UNIVERSITET UDDANNELSE I DEN NYE ØKONOMISTYRINGSMODEL 1.
Status på vej og trafikområdet Ved direktør Tony Christensen.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Skov- og Naturstyrelsen
Matematik B 1.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Grunde til at jeg elsker dig
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Planlægning i kystnærhedszonen Byudvikling Lovforslaget om nye sommerhus- områder.
Fundamentale datastrukturer
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Miljømålsloven - planproces
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Natur-og Vildtpleje.
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Terrestriske naturdata i amterne
Præsentationens transcript:

Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI

Valg af stationer - regional fordeling Baggrund Definitioner - det anvendte stationsbegreb Strategi for udlægning af stationer Dækning - geografisk og mht. typer Amtsfordeling Kan det være anderledes? Hvor står vi nu?

Stationsbegrebet En overvågningsstation er den mindste geografiske enhed, hvor tilstand og udvikling vil kunne rapporteres

En overvågningsstation

Afgrænsning af mulige overvågningsområder 50 m 150 m

Arealanvendelseskortet

Habitatområderne

Natur i habitatområderne.. Andel i habitatområderne: Hede / klit:47% Mose / kær:32% Overdrev:18% Strandeng:66%

Fordeling af naturtyper

Overvågningsstationer

Placering af overvågningsstationer mose / kær strandeng hede / klit overdrev

Kortlægning af habitatområderne 7230

Dækning af naturtyperne Andel i habitatområderne: ca. 40% Andel i 670 mulige overvågningsområder: 36%, hede / klit: 46%, 110 ha mose / kær: 24%, 30 ha overdrev: 10%, 17 ha strandeng: 61%, 41 ha 1385 polygoner (2,1 pr. station); < 1% af samtlige Gennemsnitsstørrelse af resterende områder i habitatområderne: < 1 ha; 50% flere områder giver 1% større arl stationer i alt  mulighed for mere end 50% dækning 2207 områder, prøvetagningssteder, plots Habitatnaturtyperne er formentlig overrepræsenteret i habitatområderne

Størrelsesfordeling af overvågede områder

Amtsfordeling Principper 15-20% arealstikprøve for habitatnaturtyperne - rimelig dækning for §3 naturen Primært i habitatområderne Tilstrækkelig dækning til at muliggøre tolkning mellem forskellige - størrelsegrupper, belastning-, intensitet af drift / pleje - jordbunds- og nedbørsforskelle mv. Kobling mellem intensive og ekstensive stationer Datagrundlag for forvaltning af habitatområderne Mulighed for at bestemme tilstand og udvikling på regionalt niveau

Amtsfordeling

Forekomst i udpegningsgrundlaget

Amtsfordeling

Status Der forventes på baggrund af det eksisterende datagrundlag at kunne udpeges et tilstrækkeligt antal stationer til, at overvågningen kan påbegyndes For de mere sjældne naturtyper skal kortlægningen afsluttes De beskrevne mulige overvågningsområder bør udgøre kernen i stationsnettet De resterende stationer kan udlægges i en kombination af en systematisk udpegning suppleret med et antal udpeget af amterne, lokaliteter med lange tidsserier, forskningsstationer mv.