WHO 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse

Hvad ved vi om sociale forhold og helbredsforhold i Danmark? Der er en høj grad af social og økonomisk lighed i Danmark Vi har alle gratis adgang til alle niveauer i sundhedsvæsenet Dog med undtagelse af tandlæge og visse andre sundhedsydelser

Og så ved vi, at: Jo mere socio-økonomisk lighed der er i et samfund, desto højere er middellevetiden Men:

Fra: Richard Wilkinson: ”The Impact of Inequality – how to make sick societies healthier” The new press, New York 2006

social ulighed i sundhed. WHO 2006: Tre særlige forhold, når de kombineres, gør specifikke forskelle i sundhed til: social ulighed i sundhed. De tre forhold er, at: forskellene er systematiske, social skabt (og derfor til at forandre) og uretfærdig

Og at kernegruppen i denne befolkningsgruppe er dem, vi kalder de socialt udsat?

Rådet for Socialt Udsattes målgruppe … i flg. kommisoriet Psykisk syge alkoholmisbrugere stofmisbrugere Prostituerede og andre hjemløse Rådet for Socialt Udsattes målgruppe … i flg. kommisoriet

Fattigdom Svagt netværk Skæv socialisering Psykisk syge alkoholmisbrugere stofmisbrugere Prostituerede og andre hjemløse Og her: den virkelige målgruppe Fattigdom Svagt netværk Skæv socialisering

Sådan er det nærmere virkeligheden: Problemerne er overlappende Her er de: ca. 4% af befolkningen - dem med sammensatte sociale og helbredsmæssige problemer

I alt udgør socialt udsatte (65. 000) og langvarigt fattige (100 I alt udgør socialt udsatte (65.000) og langvarigt fattige (100.000) altså 160.000 – 170.000 personer i hele landet. Der er ca 35.000- 40.000 børn, der vokser op med en forældre, der er socialt udsat eller langvarigt fattige. Altså omkring 4% af befolkningen.

Forventet levetid for 30-årige københavnere – med henholdsvis en lang og en kort uddannelse (PS. Så tør jeg ikke tænke på levetid og mindre godt helbred for dem helt uden uddannelse!) Kilde: Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune. / Ugeskr Læger 2005; 167:166-8

Fordeling mellem middellevetid og socio-økonomisk indeks i 3 københavnske bydele Kilde: Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune

Men, så er der jo det, at mere vil have mere

Socialt udsatte har ganske tunge problemer af social-helbredsmæssig karakter end resten af befolkningen

Andel, der har en langvarig sygdom eller lidelse. Procent Kilde: Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Forekomsten af personer, der vurderer eget helbred som værende dårligt eller meget dårligt i forskellige befolkningsgrupper. Procent. Kilde: Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Andel der ikke forventer at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom. Procent Kilde: Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Jamen, så tag dig dog sammen og få ændret på din livsstil – kunne man fristes til at udbryde. Eller er det mere kompliceret end som så?

Vi ved, at den negative sociale arv trives, og derfor: kan voksentilværelsens sociale og sundhedsmæssige forhold ikke forstås uden at tage den enkelte eller gruppens baggrund og opvækst med i betragtning.

I Vagn Christensens disputats fra 1956 dokumenteres det, at: Sygelighed og hospitalsindlæggelse hos børn i 50'erne var afhængig af de materielle kår, som børnene voksede op under. Christensen V: Boligforhold og børnesygelighed. En undersøgelse af hospitalsindlæggelser under forskellige boligforhold (Disputats). København 1956.

En efterundersøgelse af disse belastede børns senere levekår (1981) påviser, at: De også fremover måtte bære på alvorlige helbredsmæssige og sociale problemer. Andersen TF: Børns opvækstvilkår i langsigtet perspektiv - en socialmedicinsk forløbsundersøgelse gennem tre årtier. Rapport nr. 23, København: Institut for socialmedicin, 1981.

De løb hyppigere end andre i ungdommen ind i: - kriminalitet - børneværnssager - ungdomsfængslinger

Senere i livet blev de hyppigere end gennemsnittet: alvorligt kriminelle indlagt på somatiske og psykiatriske afdelinger stof- og/eller alkoholmisbrugere De forsøgte selvmord og gennemførte selvmord hyppigere end gennemsnittet

Allerede inden 40 års alderen var der en betydelig overforekomst af pensionister i gruppen.

Har en langt højere registreret kriminalitet Ser man på unge der begår kriminalitet, viser tallene, at unge, der som børn har haft en social børnesag og vokset op i en familie med problemer: Har en langt højere registreret kriminalitet Hyppigere begår ny kriminalitet Har sværere ved at finde arbejde efter begået kriminalitet Kilde: Niels Glavind: Kriminalitet og social baggrund. AE-rådet, 2007

Sundhedsvæsenet har sin del af ansvaret for dette, gennem: Uligheden i sundhed er betydelig! Påstand 1: Sundhedsvæsenet har sin del af ansvaret for dette, gennem: specialisering effektivisering objektivisering

Uligheden i sundhed er betydelig! Påstand 2: Sundhedsforbedrende indsatser for socialt udsatte er ikke først og fremmest et spørgsmål om ”det kan betale sig”, men om en pligt til også at have et øje for svage borgere.

Uligheden i sundhed er betydelig! Påstand 3: Lige mulighed for at bruge sundhedsvæsenet kræver, at nogle får noget ekstra og en særlig behandling.

Social ulighed i sundhed? Jeg vil svare: WHO 2006: Social ulighed i sundhed? Jeg vil svare: - Forskellene er systematiske! - Forskellene er socialt skabt! (og derfor til at forandre) og - Forskellene er uretfærdig! (bl.a. fordi de rammer børn, som intet har gjort for at bringe sig i den situation)

Stagsted-stenen