Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 8. september Dagsorden: 1) EU: Fra 1970’erne til 2009 - en kalejdoskopisk oversigt 2) Teori om lobbyisme 3) Institutioner og lobbyisme 4) Social kapital 5) Olsons teori om interessegrupper

1970’erne – krise og valutauro Britisk genforhandling – regional støtte politik - Britiske budgetspørgsmål – først løst i Fontainebleu 1984 - Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 - Direkte valg til EP 1979

1980’ernes begyndelse - der lægges an til mere integration Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler - Spinelli og Krokodille-klubben – udkast til Unionstraktat – Fælles akten

EU: 1985-1993 Hvidbogen om det indre markedprogrammet 1985 - pres fra European Round Table of Industrialists - Delors: spill-over til ØMU - Kompromis mellem UK og resten: mere markedsintegration - Konkret udspil - Samlet pakke - Cecchini-rapporten - Dead-line Indre marked + social cohesion = sammenhængskraft CAP reform 1992

Maastricht-traktaten: ØMU (tre trin) + politisk union ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. Politisk union: Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

Maastricht-traktaten Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati – Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, forsvar og statsborgerskab Alt dette samtidig med østblokkens fald.

EU: 1994-2005 - Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999 - Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte - Konventet 2002-2004 - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal - Lissabontraktaten: dele af forfatningstraktaten videreføres heri

Udvidelsen 2004 med 8 østbloklande samt Malta og Cypern gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) - Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn - UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod - EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

Fra København til København Københavnerkriterierne: - demokratisk styre - menneskerettigheder - markedsøkonomi - administrativ kapacitet - accept af aquis communautaire + EU absorberingskapacitet Optagelsen besluttet på topmødet i det Europæiske Råd i København december 2002

Udvidelser efter 2004: 2006: Bulgarien og Rumænien - Kroatien - Montenegro - Serbien - Makedonien - Bosnien - Albanien - Tyrkiet - Ukraine

Lobbyisme i EU Definition: Lobbyisme = et forsøg på at påvirke politiske beslutninger via en lobbyist, der optræder på vegne af en anden person eller interessegruppe. Vurderinger: Negativ = forvrider den politiske beslutningsproces til fordel for visse afgrænsede interesser på bekostning af helheden. Positiv = sikrer, at der kommer ”afbalanceret” informationer og inputs fra mange forskellige dele af samfundet. Teorier herom: public choice, rational choice, kollektivhandlingsteori, pluralisme, korporatisme.

Public choice Kritik heraf lige så gammel som teorien: Det er en karikatur af virkeligheden. Den ignorerer ”fællesskabsfølelsen”. Bygger på at mennesker fungerer som Robinson Crusoe. Metodologisk individualisme. Præferencer er eksogent givne og fast.

I dag med koncentration om de første teorier på baggrund af navne som Anthony Downs, James Buchanan, Gordon Tullock, Mancus Olson: Arena: Opgør med den udbredte opfattelse i politologi og økonomi om, at staten er en slags ”benevolent despot”. Overser, at raffinerede ”first-best” politiske indgreb med fint udregnede fordelinger af beskatninger og offentlige midler ikke lader sig gøre i praksis. Der findes alt for mange massive barrierer, friktioner og interesser i den politiske proces til, at ”first-best” politiske indgreb kan lade sig gøre. Metode: Deduktiv metode i stedet for den sociologisk orienterede induktive metode. Der er et ønske om at skabe et system af forudsigbare hypoteser. Adfærd: Egenintersseantagelsen overtages fra den økonomiske videnskab. Hvorfor skulle en person bag et skrivebord i en virksomhed på markedet have helt andre adfærdskarakteristika end en person bag et skrivebord i et offentligt kontor?

Gratistproblemet Hvorfor organiserer individer sig ikke i større omfang i grupper, når der åbenbart er så store fordele forbundet med denne adfærd? Svar: Free riding. Gratister. Pinafores vise. I små grupper: Her kan gengæld komme på tale for at løse gratistproblemet. Man kan også skælde ud ansigt til ansigt. I store grupper: her er dette ikke en mulighed.

Institutionernes indtog i politologien Efter 2. Verdenskrig: gradvis ny anerkendelse af institutionerne rolle samfundet – delvist i opgør med behavioralismen 1945-80: Staten er god-hypotesen. Keynesianismen, velfærdsstatens opbygning. 1980/90 og frem: Staten er ond-hypotesen. Monetarismen. Markedsliggørelsen. New Public Management. 1990 og frem: Staten er hverken god eller ond – afhænger af institutionernes rolle.

Hvad er institutioner? Hvad er institutioner? Formelle institutioner: organisationer, retter, ministerier osv. Uformelle institutioner: normer, spilleregler osv.   Institutionel økonomisk-politisk teori Studiet af økonomisk interaktion i en verden, hvor rationelle økonomiske agenter ikke har perfekt information, og hvor interaktion ikke nødvendigvis gentages. Institutioner sikrer, at økonomiske aftaler opretholdes = mindskede transaktionsomkostninger. Magtdeling = fragmentering af magten sikrer mod magtkoncentration = risiko for vilkårlighed. Formelle (retsinstanser) og uformelle (normer, tillid, samarbejdsvilje osv.) er afgørende i den forbindelse.

Social kapital Rødder: Max Webers teori om den protestantiske etiks betydning for velstandsskabelsen. I fokus siden slutningen af 1980’erne. = evnen til at samarbejde i grupper om fælles mål. Ofte operationaliseret som tillid = forventning om, at en given norm respekteres = kompensation for markedsfejlen ”asymmetrisk information”

Konkret/ social tillid Konkret tillid = tillid i frivillige grupper Social tillid = i samfundet generelt Er begge omfattet af operationaliseringen? Ja, siger Putnam. Nej, siger andre. Argument fra de andre: Hvad med stor konkret tillid, som fører til dannelsen af mafia- og rockergrupper?

Korruption Hypotese: Korruption og mangel på social tillid hænger sammen. Argument: Det er en nødvendig forudsætning for opbygning og vedligeholdelses af social kapital målt som tillid, at der er en høj kvalitet af samfundets institutioner. Korruption nedbryder denne kvalitet. Kvalitet i samfundets institutioner fremmer bl.a. evnen til at tilvejebringe kollektive goder. Korruption risikerer at stige med stærk magtcentralisering og mangel på skarp magtopdeling. Mulig forklaring på, hvorfor demokratier som regel producerer højere vækst end diktaturer – og hvorfor magtopdelte demokratier (fx USA) producerer højere vækst end magtkoncentrerede demokratier (fx Frankrig). Hvor står EU? Er lobbyismen stærkere end på den nationale scene? Hvordan skaber EU omfordeling fra skatteborgere /forbrugere og til forskellige særinteresser?

Teori om interessegrupper Mancur Olson, The Logic of Collective Action (1965): Betydningen af gruppestørrelse for økonomisk skadelig lobbyisme. Tre gruppetyper: 1) Lille. Privilegeret. Små og velorganiserede grupper med stærk tilskyndelse til at iværksætte lobbyisme. De er kun få til at dele de samlede fordele herved. Har også mulighed for ansigt-til-ansigt sociale pressionsmidler. 2) Mellemstor. Uafklaret situation. 3) Stor. Latent. Store og løst organiserede grupper har spredte fordele, hvor det er langt mere vanskeligt at løse det kollektive handlingsproblem og handle i fællesskab. I store grupper vil rationelle individer kun handle i gruppens interesse, hvis såkaldte selektive incitamenter tages i anvendelse = de, der bidrager til organisationens målsætninger kan behandles forskelligt fra dem, der bidrager. Pointe: Rationel, individuel adfærd fører ikke til rationel gruppeadfærd. = Brud med traditionel gruppeteori.

Adfærdsantagelsen hos Olson: Mennesket er nyttemaksimerende og uden moral. På en enkel måde kan denne antagelse fange essensen i lobbyismen. Holder den?

Hvordan løses lobbyisme-problemet? En god løsning ville være frihandel. Ville bryde rent-seeking-strukturerne op. Give gevinst til helheden. Problemer: 1) Hvorfor stemmer vælgerne ikke konsekvent på politikere, som ønsker velfungerende institutioner og frihandel? 2) Svar: Vælgerne er ofte rationelt ignorante. Det kan ikke betale sig at holde sig ajour om alt, hvad der foregår i samfundet. I stedet erstatter vælgerne ifølge Downs information med ideologi = substitut for egen kritisk gennemgang af politiske spørgsmål. 3) Asymmetrisk information mellem EU og vælgerne. Principal-agentproblemet: Principalen (vælgerne) har ufuldstændig information om agentens handlinger (hvad der sker i EU-systemet).

Model: Magtcentralisering OP = korruption OP + Lobbyisme OP + Social kapital NED = ”Kunstig” omfordeling OP = Økonomisk vækst NED