Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 13. august 2018

Præsentationer af emnet: "Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 13. august 2018"— Præsentationens transcript:

1 Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 13. august 2018
Dagsorden: Introduktion ”EU’s politiske økonomi” Praktiske informationer Karakteristik af EU EU’s økonomiske politikker Hvordan reguleres de: Overstatslig- mellemstatslig? Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie I morgen: teorier

2 Praktiske informationer
Peter Nedergaard – blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik etc. Jeg svarer hurtigt. Faget er et seminar med to afsluttende opgaver (lille og stor), som bedømmes bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for at bestå. Aktiv deltagelse i undervisningen. Kommunikationen foregår via Absalon. Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang.

3 • Hvad er EU-politik for en størrelse?
Politik kan på engelsk betyde både: 1) Polity (EU’s opbygning), 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU). Faget dækker især EU’s economic policies, men også lidt relevant om Polity (aktørerne) og Politics (lobbyisme). Fagets hovedspørgsmål: Hvori består EU’s politiske økonomi anno 2017? Hvordan forklares og fortolkes EU’s økonomisk-politiske samarbejde?

4 EU’s politiske system EU er ét politisk system.
Men EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat. EU er noget nyt og ukendt i international politik. Langt mere end en international organisation, men ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting. EU’s politiske system producerer politikker af betydning for medlemsstaternes økonomi – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.

5 Bruxelles er erhvervslivets hovedstad

6 To grundlæggende måder:
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU’s politiske økonomi? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer. Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.

7 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed
EU’s institutioner producerer forskellige former for politik (policies) (behandler vi dem?): 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det indre marked. JA 2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget: landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA 3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik. 4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik. Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU statsborgerskab. NEJ 5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA Fælles sikkerhedspolitik. NEJ

8 EU’s økonomiske politikker
1) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel 2) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA 3) Indre marked/ konkurrenceregler – fire friheder – tidligere fællesmarkedet – spill-over til flygtningekrisen?

9 EU’s økonomiske politikker
4) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering? 5) Eurokrisen – hvorfor kom den? Hvad har den betydet? Er den løst?

10 Merkel – Europas problematiske mor?

11 EU’s økonomiske politikker
6) Transport-, struktur- og industripolitik – Transport og det indre marked. Regionalpolitik: EU’s socialhjælp. 7) Social- og arbejdsmarkedspolitikken –gensidig læring– soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem? Migrationen er kommet til Europa. 8) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national?

12 Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmåde dominerer de økonomiske politikker
Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker. Kommissionen har her den udøvende magt. Kommissionen har monopol på politiske initiativer. Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i Ministerrådet. • Europa-Parlamentet er integreret i beslutningsprocessen. • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

13 Institutioner/ forvaltninger i EU’s overstatslige beslutningsproces
EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark: Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets arbejdsgrupper Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper Folketingets Europaudvalg Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af Ministerrådets sekretariat National implementering (styrelser + kommuner) To tætte sammenhænge: Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske Mellem det nationale og det europæiske

14 Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder
De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. • Normalt er der enstemmighed på området. • Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere. Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af Ministerrådet. Domstolen har meget begrænset kompetence

15 1945 – : Integration i Europa
Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

16 Den 0’te time

17 Nøgleår i EU-integrationen:
EKSF………………………………… EØF, EURATOM…………………….….1958 Landbrugspolitikken………………….1964 Luxembourgforlig……………………..1965/66 Toldunion………………….………… UK, DK……………………….……….….1973 EMS………………………………..…..…1979 Indre marked……………………..…..…1985 Fælles Akt…………………………...…..1987 Unionstraktat………………………..…..1993 Amsterdamtraktaten…………………….1996 Luxembourgprocessen………………..1997 Lissabonstrategien…………………..…2000 Nicetraktaten………………………….….2001 Østudvidelsen………………………… Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004 Lissabontraktaten………………………..2009 Finanspagten………………………….….2013 Den græske krise……………………….2015 Brexit………………………………………2016/19 Flygtningekrisen…………………………2015/17

18 1970’erne – krise og valutauro
Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 - Direkte valg til EP 1979 Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder - Britiske budgetspørgsmål – først løst i Fontainebleu 1984

19 1980’ernes begyndelse - der lægges an til mere integration
Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler Fælles akten – nye beslutningsprocedurer Hvidbogen om det indre markedprogrammet: pres fra European Round Table of Industrialists - Delors: spill-over til ØMU - Kompromis mellem UK og resten: mere markedsintegration - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten - Dead-line - Indre marked 1992

20 Den europæiske Fællesakt

21 1990’erne – integration og modreaktion
CAP reform 1992 Maastricht-traktaten ØMU (tre trin) + politisk union ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. Politisk union: Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

22 1990’erne – integration og modreaktion
Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, forsvar og statsborgerskab Alt dette sker samtidig med østblokkens fald/ tysk genforening

23 Det danske nej i ´92 = fire forbehold

24 1990’erne – integration og modreaktion
Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

25 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte - Konventet - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal – fransk og hollandsk nej - Lissabon-traktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri

26 Det franske nej til forfatningstraktaten

27 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
8 østbloklande samt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999 = lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

28 Fra København til København angående nye udvidelser
Københavnerkriterierne: - demokratisk styre - menneskerettigheder - markedsøkonomi - administrativ kapacitet - accept af aquis communautaire + EU absorberingskapacitet Optagelsen besluttet på topmødet i det Europæiske Råd i København december 2002

29 2000’erne: Udvidelser efter 2004:
2006: Bulgarien og Rumænien 2013: Kroatien På vej: Serbien - Montenegro? - Makedonien? - Bosnien? - Albanien? - Tyrkiet? - Ukraine?

30 EU’s udvidelser

31 2000’ernes slutning og 2010’erne
Krise: finanskrise og Brexit - Betydning for EU’s politiske økonomi: A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne) B) ØMU: offentlige budgetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til generel ekstern frihandel; bilaterale aftaler i stedet (Sydkorea, Japan, USA, Canada). Mere protektinisme. D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik (grønne investeringer)?

32 I morgen Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomiske politikker