Fokus på arbejdets kerne!

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kapital og arbejdsmiljø
Advertisements

Psykisk arbejdsmiljø.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Støj og stress i undervisning
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Satspuljeprojekt (6)
Generalsekretær. Forfatter. Medlem af Stresstænketanken og
Sexede seniorer Bjarke Oxlund Center for Sund Aldring
LEAN UDEN STRESS (Leanus)
Generalsekretær. Forfatter. Medlem af Stresstænketanken og
Styrket kundebetjening gennem et kompetent arbejdsfællesskab
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Handicap, idræt og social deltagelse
AMICA - skaber et godt psykisk arbejdsmiljø bedre service og produktivitet 5. november 2008.
Omsætning af viden til handling
AMI’s nye undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Stress i det grænseløse arbejde - Har indflydelse ændret karakter?
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Bedre offentlige løsninger – motivation med borgeren i centrum
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
Speciale i virksomhedsstudier og pædagogik, RUC, 2006/2007.
Indflydelse i eller over vidensarbejde Baseret på artiklen: Indflydelse i vidensarbejde Tidsskrift for arbejdsliv, nr.2, 2007.
Årskonference 2009 SSID 29. april 2009
Mening og fokus på arbejdets kerne!
Inklusion med læring Hvilke navne??.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Sygefravær som indsats i Region Hovedstaden Kan ledelse kurere sygdom…?
Region Midtjyllands tilbud 2013
Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken ved uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen.
Eksistentiel og Åndelig omsorg til døende.
Arbejdsmiljøløsninger i callcentre drevet af benchmarking og videndeling i netværk Velkommen til afslutningskonference i AMICA-projektet Bedre arbejdsmiljø.
Socialpsykiatrien Centerleder Ellen Christensen Sektionsleder Ole Peter Hansen Beskæftigelsestilbud A´Roma Erhverv Sektionsleder Tine Rudbech Lund Aktivitetstilbud.
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Syg, stresset eller bare pjæk? Danske Risikorådgiveres konference den 23. april 2009 Afdelingschef Mikala Kreiser, KL.
Arbejdsmiljøet skabes hver dag i relationen og dialogen – det skal arbejdsmiljøarbejdet i Faxe Kommune afspejle Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent.
Genveje til trivsel Kirsten Marie Bovbjerg Lektor, ph.d., DPU.
Sygefravær RMU temadrøftelse den 17. juni 2010.
STRATEGY Vision Det man vil Core Values
Peter Billing, Centre for Regional & Tourism Research Oplæg på CKO’s og EBST’s vidensdag ”Fra analyser til erhvervsudvikling” 27. september 2010 Forskning.
Et velfungerende MEDsystem: Hvorfor og hvordan? - Erfaringer fra Region Midtjylland Lars Hansson, direktør, Region Midtjylland.
Virksomhedens sociale kapital Selskab for Arbejdsmiljø 8. Oktober 2008 Kristian Gylling Olesen Ph.d.-studerende Eva Thoft/ Arbejdsmiljøkonsulent/Grontmij.
Randers Kommune Område MED social og arbejdsmarked Tema: sygefravær 13. Marts 2008.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Videncenter for Arbejdsmiljø
Skift Typografi Marker tekst og klik TAB for at hoppe til næste typografi Klik SHIFT + TAB for at hoppe tilbage i typografierne 1. OVERSKRIFT 2. UNDEROVERSKRIFT.
Stress i relation til afbrydelser. Positive afbrydelser: Afbrydelser giver ny energi og inspiration. Afbrydelserne giver variation i arbejdet. Afbrydelser.
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Ole H. Sørensen Hvad er stress? Historisk perspektiv Af Ole H. Sørensen/NFA.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Kompetenceprofil Arbejdsinstruktører. Hvornår er man en god instruktør? Hvilke personlige egenskaber skal den gode instruktør besidde?
Videnarbejde og stress - mellem begejstring og belastning Erfaringer fra forskningsprojektet Anders Buch, Lektor, ph.d., DTU-Management og chefkonsulent.
Videnarbejde og stress - mellem begejstring og belastning.
6 om året: Balance og effektivitet Mikkel Plannthin, Personalestyrelsen 22. september 2010.
Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Illustration af en metode (fishbone)
Et suppleringskursus til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Virksomhedens sociale kapital
Mere MOST - mindre fravær
Mental sundhed på arbejde
Tag snakken – bryd vanerne
FOHNEU Præsentation af Federation of Occupational Health Nurses within the European Union, FOHNEU Den august 2017 ved FaSAMs seminar i Skagen.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Fokus på arbejdets kerne! Meningsfulde udviklingsprocesser Ole H. Sørensen, Seniorforsker, NFA Meningsfulde forandringsprocesser, BAR SOSU, Hindsgavl, 16/3 2010 Fokus på arbejdets kerne! Hvordan sikres meningsfulde udviklingsprocesser, der understøtter medarbejdernes professionelle integritet? Hvilke betydninger har mening i arbejdet i forhold til arbejdets kerne og på tilrettelæggelsen af sunde forandringsprocesser ud fra et arbejdsmiljøperspektiv.

Mening i arbejdet ”Når man oplever, at det indgår i en større sammenhæng eller helhed” Subjektiv opfattelse af om arbejdet har: formål sammenhæng og forståelighed en form for håndterbarhed passer til personlige værdier og identitet Mening er også en proces for at forstå sin omverden MÅLING - Mening i arbejdet: 35.5 Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 35.13 Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? 35.32 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?

Betydning af mening i arbejdet Positiv betydning Velbefindende Job-tilfredshed Motivation Identitetsskabelse Negativ betydning Udbrændthed og kynisme Over-engagement Frustration Krænkelse Mening i forhold til personlig identitet Mening i forhold til organisatorisk identitet Mening som tilknytning til opgaverne Opgavehierarkier og arbejdsdeling – ikke altid sammenhæng I den internationale litteratur findes der en række begreber, der belyser arbejdstagernes tilknytning til deres arbejdsplads og deres arbejdsopgaver. Begreberne affective organizational commitment (Meyer et al., 2002) og organizational identification (Riketta, 2005; Van Knippenberg & Sleebos, 2006) beskriver arbejdstagerens tilknytning til arbejdspladsen, mens begreberne work engagement (Bakker et al., 2008) og oplevelse af mening i arbejdet (Wrzeniewski, 2003; Pratt & Ashforth, 2003) i højere grad orienterer sig mod arbejdstagernes tilknytning til deres arbejdsopgaver. Oplevelse af mening i arbejdet er et begreb, der orienterer sig mod arbejdstagerens subjektive oplevelse af arbejdets indhold (Wrzeniewski, 2003). Et centralt element i oplevelsen af mening i arbejdet er oplevelsen af overensstemmelse mellem personlige værdier og arbejdets indhold, hvilket kan bidrage til arbejdstagerens identifikation med arbejdet og til at bekræfte arbejdstagerens selvforståelse (Wrzeniewski, 2003; Sagiv et al., 2004). Herudover er oplevelse af mening i arbejdet et fænomen, der løbende reproduceres, når arbejdstagerens daglige arbejdsrelaterede aktiviteter opleves som værende væsentlige og havende et klart mål (Pratt & Ashforth, 2003). Oplevelse af mening i arbejdet viser sig at hænge positivt sammen med ledelseskvalitet (Arnold et al., 2007; Brown, 1996), social støtte på arbejdspladsen (Milliman et al., 2003) og indflydelse i arbejdet (Brown, 1996), mens oplevelser af rolleuklarhed lader til at have en negativ sammenhæng med oplevelse af mening i arbejdet (Brown, 1996). I forlængelse heraf viser oplevelse af mening i arbejdet sig at hænge sammen med en række positive udfald på individ- og arbejdspladsniveau. Oplevelse af mening i arbejdet hænger således positivt sammen med trivsel (Arnold et al., 2007) og involvering i arbejdspladsen (Milliman et al., 2003). Oplevelse af mening i arbejdet viser sig endvidere at hænge negativt sammen med symptomer på udbrændthed (Leiter et al., 1998), risiko for langvarigt sygefravær (Clausen et al., 2010) og overvejelser om arbejdsophør (Milliman et al., 2003; Leiter et al., 1998). I dansk kontekst er i øvrigt fundet, at oplevelse af mening i arbejdet hænger sammen med såvel følelse af energi (vitality) og mentalt helbred, selv når en række andre centrale arbejdsmiljøfaktorer inddrages i analyserne (Burr et al., 2010). Tangian – Decent work: job stability is the most important factor for the satisfaction with work- ing conditions. Strains, career chances, meaningfulness of work go next. (Top aspect of working conditions|meaningfulness of work) The cor- responding 9th column in Sheet A of Figure 2 is brown, meaning that this aspect gets either good or superior evaluation in all the countries. It is well in agreement with the worldwide high reputation of European products. (p 27)

EU-analyse: Mening central Mening i arbejdet – mest betydningsfulde faktor for jobtilfredshed og arbejdsmiljø (EU working conditions survey 2005). Mening ligger højest i Danmark Mening har størst betydning i Danmark Ligger højt og har stor betydning i den offentlige sektor og i service. Kollegialitet har også stor betydning Importance of different aspects of working conditions for general satisfaction Fysisk belastning Indflydelse Kollegialitet Indkomst Mening Tempo Stabilitet Tangian, Andranik (2007), Is work in Europe decent? A study based on the 4th European survey of working conditions 2005, Hans-BÄockler-Stiftung, DÄusseldorf

Danske analyser af mening Analyser af NFAs psykosociale data viser: Mening (lav) forudsiger dårligt psykisk helbred og lav vitalitet Måske medierer mening effekten af krav Men er mening risikofaktor eller udkomme? Ph.d.-analyser (SOSU): Mening (lav) påvirker sygefravær negativt Mening påvirkes af: rolleuklarhed, indflydelse, ledelseskvalitet og følelsesmæssige krav Mediering: altså man kan klare større mængder hvis arbejdet er meningsfuldt Burr, H. m.fl. (2010): Do dimensions from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict vitality and mental health over and above the job strain and effort-reward imbalance models?, i Scandinavian Journal of Public Health, 38, 59-68 Clausen, T. (2010) Psychosocial work characteristics, positive work-related states, and labour market outcomes. A study of antecedents and consequences of affective organizational commitment and experience of meaning at work. Ph.d. afhandling, indleveret på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Forståelsesrammer for mening Tre forståelsesrammer Faglige – evner eller profession (dyder, modeller, normer…) Bureaukratiet - organisatoriske (hierarki, mission, værdier, korpsånd…) De brede rammer - samfundsmæssige (resultater, løsninger, gøre en forskel…) Finder mening indenfor en af disse rammer Konflikter kan opstå ved sammenstød mellem disse Buch, Anders m.fl. (2009) Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning, København, DJØF

Mening gennem værdiskabelse Det giver mening at bruge sine særlige styrker til at yde et væsentligt bidrag i et produktivt arbejdsfællesskab, hvor man skaber værdi og udvikling for kunder og omverden. 1. Det giver mening i arbejdslivet, når man gennem arbejdet bruger sine styrker og talenter, realiserer sine potentialer og griber sine livschancer. 2. Det giver mening i arbejdslivet at arbejde for en virksomhed, der skaber værdi for sine kunder og brugere ved at dække deres behov og fremme realiseringen af deres livsmuligheder. 3. Det giver mening i arbejdslivet, når man i arbejdet bidrager til en større sammenhæng, dvs. bruger sine evner på en sådan måde, at de kommer andre menneske til glæde og nytte. 4. Det giver mening i arbejdslivet, når man deltager i et produktivt fællesskab sammen med andre, dvs. oplevelsen af, at ‘Sammen rykker vi på det her, og det er vigtigt!’ Ravn, Ib (2008) Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering, Tidsskrift for Arbejdsliv, 10/4: 59-75

Mening og kerneopgaven Selve arbejdet er en (del af) en livssammenhæng, som må give mening som konkret produktiv aktivitet. Kerneopgaven Mening Ku’ vi bare få fred til at passe vores arbejde… Olsén, Peter (2008) ”Hvis vi bare ku’ få fred til at passe vores arbejde...” – om mening, forandring og psykisk arbejdsmiljø, Tidsskrift for Arbejdsliv, 10/4: 43-59

Manglende mening og værdighed Manglende mening kan virke krænkende, hvis der fx er uoverensstemmelse mellem mål og midler, kompetencer og opgaver, inkompetent styring, meningsløse møder/opgaver... Mening indebærer, at medarbejderne kan se et højere formål med arbejdet. Ud over dette “er en vigtig komponent i denne sammenhæng, at produktet eller ydelsen har en høj kvalitet, som den ansatte med rette kan være stolt af” (Kristensen 2007, 20). I VIPS-undersøgelsen fremføres, at frustrationer hos medarbejderne i forbindelse med meningstab er et væsentligt problem (Olsén & Hagedorn 2008). Fokuseringen på mening fremhæves af nogle udenlandske forskere som et særkende ved den skandinaviske forskningstradition. Disrespekt kan også udtrykkes ved, at folk skal løse opgaver, som virker meningsløse i forhold til deres driftsopgaver eller deres kompetencer. Det handler om, at opgaverne virker urimelige eller direkte unødvendige. Sørensen, Ole H. (2008) Stress som krænkelse af selvet – illegitime stressorer eller legitim ledelsesret, Tidsskrift for Arbejdsliv, 10/4: 76-91 Semmer, Norbert (2006) m.fl . (2007): Occupational stress research: the “stress-as-offense-to-self” perspective, i S. McIntyre & J. Houdmont (red.): Occupational Health Psychology: European Perspectives on Research, Education and Practice, Portugal, Ismai Publishers.

Eksempler fra forskningsprojekter VIPS: Daginstitutionen – fokus fra kerneopgaven Hjemmeplejen – ineffektive møder/praksiskoordination Døgninstitutionen – integreret socialpædagogik Sundhedstjenesten – coaching og dialog om metoder Viden og stress Politisk bestemte ”meningsløse” opgaver Opgaver som aldrig bliver færdige/bliver lukket APV-PSYK BUM model – meningsløse hjemmebesøg Callcentre Jobudvidelse og selvstyregrupper Fest, fællesskab og social støtte Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-modellen) Cateringen – defekt ovn og World Class People Sørensen, Ole H. m.fl. (2008) Arbejdets kerne – om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis, København, Frydenlund Buch, Anders m.fl. (2009) Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning, København, DJØF Sørensen, Ole H. (2007) Call centres in Denmark i Westergaard-Nielsen, Niels (ed.) Low wage work in Denmark, 258-300

Meningsfulde forandringer Forandringer er meningsfulde, hvis de opleves udviklende for arbejdsopgaven, den enkelte eller sagen men ikke hvis de opleves forstyrrende, truende og ulogiske Medarbejdere må derfor kunne overskue, forstå og se sig selv i den nye situation medvirke til at forme forandringerne, så opgaven støttes Anbefalinger: skab anledninger for meningsdannelse bred repræsentation og involvering gør ekspertviden forståelig invester i og fokuser på opgaven Baseret på VIPS undersøgelsen Olsén, Peter (2008) ”Hvis vi bare ku’ få fred til at passe vores arbejde...” – om mening, forandring og psykisk arbejdsmiljø, Tidsskrift for Arbejdsliv, 10/4: 43-59

Kerneopgavens betydning Kerneopgavens udførelse er central for meningsdannelse (og omvendt) Meningsfulde udviklingsprocesser må derfor relatere sig til kerneopgaven(erne) MEN Arbejdsopgaverne kan være opsplittede og kerneopgaven flertydig Der er ”kamp” om forståelsen af opgaven Der er forskellige forståelsesrammer Meningsdannelse er en fortløbende proces Eksempel på jordmødrenes arbejdsopgaver. – pointe: Må ind i dialog om opgaven og de tilknyttede værdier og meningstillæggelser.