Om lærermangel i matematik og naturfagene.  Overordnede perspektiver  Naturfaglig tonet læreruddannelse – erfaringer fra udviklingsarbejder i CAND 2Martin.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Advertisements

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Projektdeltagere Næstved Kommune Silkeborg Kommune
Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus
Naturfag på Social- og Sundhedsskolen
Blended learning – hvordan?
Institut for Naturfagenes Didaktik
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Grønt flag grøn læreruddannelse
Hvad har evidens med danskfaget at gøre?
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Meritvejen til faglært status Det almene modul Hvilke fag kan indgå: • Dansk • Naturfag • Fremmedsprog • Informationsteknologi, dele af faget indgår naturligt.
Martin Krabbe Sillasen Videncenter for Didaktik
Lærerviden og lærerkompetencer i matematik
Uddannelse og profession i dansk læreruddannelse ’Ekspert i undervisning’ 29. sept Per Fibæk Laursen DPU.
Svømning i den danske folkeskole Pilotprojekt i tre danske kommuner Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion.
ScienceLab -Et naturfagligt samarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
ER DET IKKE NOK, HVIS JEG KENDER OFFICE PAKKEN? Ann-Thérèse Arstorp Tobias Heiberg Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.
Innovativ undervisning med it Rasmus Fink Lorentzen, cand.pæd.
Aarhus School of Business. Trends i Europa 2010 – 2020 i universitetsverdenen Europa 2020 strategien (EU Commissionen 2010) Mål: Europa skal være verdensleder.
Formativ evaluering Januar Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.
Indvielse af webantologien:
1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.
Fra IP til strategiske partnerskaber DGI-byen 20. september 2013 Tove Heidemann Head of International Relations University College Syddanmark,
SOSU SKILLS.
Forskningsprojektets grundideer
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Kompetencematrix Digitale kompetencer
Kanondag på Skovvangskolen i Hammel
Hvordan lettes overgangen relevant
UCN Aldersspecialiseringerne. Hvad står der i studieordningerne Under afsnittet ”Deltagelsespligt” I løbet af studieåret udarbejdes der 4 fagdidaktiske.
Redegørelser for litteratur i matematikfaget – en delundersøgelse i rapporten “Læreruddannelsens faglige kvalitet” Oplæg ved Ellen Silleborg for SeMat,
Udviklingsprojektet: Deltagelse for alle – også i uddannelsessystemet
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Ekspert i undervisning Efteruddannelse af læreruddannelsens lærere.
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU’s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning.
Lærerprofessionen.
Indsamle, udvikle, dokumentere og formidle viden om indholdet i undervisning tilrettelagt efter principperne i CL med særlig vægt på matematik Udvikling.
Om brug af empiri i bachelorprojektet
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
implementering af sprogbaseret undervisning
- Et forsøgsprogram for folkeskolen
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Indledende erfaringer fra et undervisningsforløb i matematik
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Forestillinger om fremtidig professionspraksis på lærer- og diplomingeniøruddannelsen.
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Niels Brocks Handelsgymnasium: Fra uddannelsesfremmed til talent
Praktikforberedelse - på ‘seminariet’. Indhold Hvordan forstår vi arbejdsdelingen? – Forholdet mellem teori og praksis Hvordan arbejder vi med vores del.
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Matematik i VØ KONFERENCE 5. MARTS Vi åbner døren for anvendelse af matematik August 2010 Revideret læreplan i vø Eleverne skal kunne udvælge og.
Digital Didaktisk Design
”Blog som læringsplatform”
Rikke Teglskov UCL og Lise D. Møller UCC
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kontor for Videregående Uddannelse Konference om rapport fra følgegruppen for ny læreruddannelse.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Underviserseminar Økonomi- og forretningsudvikling for ledere og
© Fysik/kemididaktik. Peter Norrild & Martin Krabbe Sillasen (red. )
Et erhvervsliv i vækst – udfordringer og muligheder
Program Kl : Velkomst ved studieleder Mette MARIE Gräs Kokholm kl : Oplæg ved meritlærerstuderende Signe Dahlerup Kl :
Program Kl : Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette MARIE Gräs Kokholm kl : Oplæg ved meritlærerstuderende, Charlotte.
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Få overblik over naturfaglige læreruddannelsesprofiler
Præsentationens transcript:

Om lærermangel i matematik og naturfagene

 Overordnede perspektiver  Naturfaglig tonet læreruddannelse – erfaringer fra udviklingsarbejder i CAND 2Martin K. Sillasen:

 Bygge uddannelsen af naturfagslærer på forskningsbaseret viden  Polariseret diskussion: Forskningsbaseret viden <> praksisbaseret viden  Give UC’erne en ligeværdig stemme i debatten  Mulighed for udvikling af masterprogrammer for folkeskolelærere og UC-lærere Martin K. Sillasen:

 Forslag: Lav en overordnet rammelov som skaber rammen for uddannelsesinstitutioners egen detailplanlægning af uddannelsesprogrammer  Der er flere forsøg at bygge på: Prøveordninger i den nuværende læreruddannelse, samarbejde mellem UC’er og universiteter Martin K. Sillasen:

 Partnerskaber om praktikken – ekspert i undervisning  Virtuelle porteføjler til pædagogiske og didaktiske refleksioner samt studieprodukter  Mere systematisk brug begrebet Pedagogical Content Knowledge  Nye læringsformer i naturfagene: Robolab i pædagogik, blended learning  Lærerstuderendes deltagelse i skoleudviklingsprojekter som en del af deres bacheloropgave og eksamensopgaver Martin K. Sillasen:

 Spørgsmål man bør overveje:  Hvilke lærerprofiler har skolerne brug for? Generalister eller specialister?  Hvilke fagkombinationer giver et godt lærerliv? Martin K. Sillasen: