Institut for Naturfagenes Didaktik

Præsentationer af emnet: "Institut for Naturfagenes Didaktik"— Præsentationens transcript:

1 Institut for Naturfagenes Didaktik
Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik DFS debatmøde 12. april 2007

2 Hvad kan de kommende fysikstuderende
Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat af gymnasiet fysikundervisning) Reformens intentioner: Nye mål for undervisningen og for fagene (kernefaglighed, kompetence, dannelse) Nyt indhold (kernestof+supplerende stof+kompetenceorientering+perspektivering) Ny struktur Reformens realisering: Stadig under indkøring Indlejret i større reformkomplekser (statslig selveje, npm-bølgen) Øget klassekvotient, ændret elevgrundlag Nedskæring i rettet skriftligt arbejde, deletimer, fagfaglige timer, … Ganske megen lærerutilfredshed

3 Hvad kan de kommende fysikstuderende
Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat af gymnasiet fysikundervisning) Reformens resultater: Svært sammenlignelig med tidligere (nye niveauer, mål, karakterskala) Ret spredte faglige forudsætninger (afhængig af valgte studieretninger) Erfaring med forskellige evaluerings/eksamensformer Kendskab til mindre fagligt stof – men styrkede (faglige og almene) kompetencer (?) Større evne til fagligt samspil og faglig perspektivering (stx-gf-evalueringen) Større evne til problembaseret arbejde og studierelevante arbejdsmetoder (stx-gf-evalueringen) Mindre træning i opgaveregning (stx-gf-evalueringen og FysC-evalueringen) Interesse for fysik (FysC-evalueringen)

4 Sammenhænge mellem gymnasiale forudsætninger og studieadfærd
Studerende med mindst 2 gymnasiale A-niveauer i matematik, fysik og kemi opnår (markant) flere ECTS i løbet af det første års studier end dem med kun 1 A-niveau (som så er matA). (n=43 nanoteknologistudiestartere 2002) Studerende med høje gymnasiale eksamenskvotienter opnår flere ECTS i løbet af 1. studieår end dem med lavere kvotienter. (n=43 nanoteknologistudiestartere 2002) (De to variable ” gymnasial eksamenskvotient” og ”antal gymnasiale A-niveauer i matematik, fysik og kemi” er positivt korrelerede, så hvilken af de to variable, der har størst virkning på opnåelse af ECTS vides ikke) Jo højere kvotient i den adgangsgivende eksamen, jo bedre klarer de studerende sig på naturvidenskab (tydeligst i MFK, gælder ikke geologi). (n=4.500 studiestartere ) Studerende optaget med A-niveau i matematik, fysik eller kemi består flere eksamener i løbet af de første to studieår end de øvrige studerende. (n=4.500 studiestartere )

5 Studieadfærd og frafald
Der har været stigende gennemførelsesprocenter og faldende studietid på NF gennem 90’erne. Årsager til afbrudt studium det første år skyldes (optagne sept 2001) Manglende interesse 52 % Skuffet forventning 41 % Studiet for svært 17 % Af 37 optagne fysikstuderende 1996 havde 15 forladt studiet 2002 af grunde opgivet som: Det var lidt kedeligt … øvelserne ustrukturerede (bestod fysik 1 med 11) Meget isoleret … faget levede op til forventningerne Det var et meget alene-fag … fysik spændende … studiet lidt gammel-teoretisk, meget tørt Følte sig meget anonym … stoffet ikke sværere end andre steder og interessant frafald primært skyldes fejlvalg, sociale forhold, utryghed ved kravene (og altså ikke faglige problemer)

6 Studieegnethed Hvornår har man lært fysik? Når man kan begreberne
Når man kan regne opgaverne Når man kan tale fagsproget Når man kan begå sig i laboratoriet Når man kan bearbejde hverdagslivets problemstillinger som involverer naturvidenskab … Hvornår er man (fysik)studieegnet? Når man kan honorere de faglige krav? Når man kan honorere studiekravene? Når man kan tilpasse sig studiemiljøet? … Studieegnethed er et spørgsmål om overensstemmelse mellem den studerendes kompetencer og studiets udformning (indholdsmæssigt, niveaumæssigt, socialt, …).