Eliteteori 2 4. oktober 2005

Disposition Opsummering Opfattelser af eliters betydning Korporatisme Oplæg om Mancur Olson Diskussion

Opsummering Metode Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk)

Opsummering Fokus på magt og dominans Politikeren som eliteaktør De forskellige typer elite-baggrunde Økonomisk (korporatisme) Uddannelse (teknokrati)

Opsummering Deskriptiv og normativ eliteteori Klassisk eliteteori Realisme (sådan er politik) De bedre egnede (sådan bør politik være) Klassisk eliteteori Demokratisk elitisme Radikal eliteteori

Opsummering Klassisk eliteteori Kritikken af idealismen og fremskridtstroen på demokratisering og individet Politikkens kompleksitet Oligarkiets jernlov – konsekvens af behov for organisering, selv for partier dedikeret til internt demokrati og medbestemmelse (strukturel betingelse)

Opsummering Radikal eliteteori Kritik af P. for at dække over de reelle politiske magtforhold – den reelle magt ligger uden for de formaliserede politiske processer og de politiske beslutninger vi bliver bekendtgjort med Korporatisme (baseret på økonomiske interesser og magt) Managerial elite (baseret på teknokrati/uddannelsesbetingede interesser og magt)

Opsummering Demokratisk elitisme Den folkevalgte politiker som afgørende aktør Kan sætte sig igennem over for bureaukratiet Konkurrence elementet er væsentligt (mobilitet og udskiftelighed)

Kritik af politikeren som elite Den symbolske rolle Illusion om politisk lederskab er nødvendigt for at holde systemet legitimt En reel politisk ændring er ikke mulig, fordi de væsentlige beslutninger er fastlagte Ingen betydelige forskelle på de politiske valg som partierne tilbyder Uformelle interesser dominerer

Politikeren som elite Den aktive rolle Den politiske elite som manipulerende ift den offentlige mening (karisma – Weber) Politiske ledere udfører en samarbejdende snarere end en udbyttende aktivitet Giver folket/massen mægle og retning

Politikeren som elite Den aktive rolle Political penetration – ansættelse af politiske embedsmænd for at styrke den politiske ledelses magt over for bureaukratiet Crisis decision making – perioder hvor bureaukratiet er sat ud af spil (ikke rutine; korte deadlines; stor usikkerhed og konsekvenser)

Syn på bureaukratiet Positivt syn på bureaukratiets rolle ifølge den demokratiske eliteteori Implementerende beslutninger (Weber) Enhedsaktør uden modsatrettede interesser

Syn på bureaukratiet Kritisk syn på bureaukratiet Bureaukratiet er knyttet til en bestemt institutionel forståelse af verdenen (ingen ’unbounded’ fornuft) Løsninger er rutinebaserede (SOP - ikke alle muligheder bliver analyseret) Bureaukratiet har sine egne interesser (jf. Niskanen) og er ideologisk

Syn på bureaukratiet Bureaukratiets ideologi Selvsupplerende elite – ikke økonomisk men uddannelsesmæssigt og fælles værdier Teknokrati med særlige normer frem for loven eller politisk ledelse (cand.politterne) Videnskabelig ekspertise (frem for demokratisk legitimitet)

Syn på bureaukratiet Teknokratiet Politikkens ophør til fordel for de mest hensigtsmæssige løsninger (de store spørgsmåls tid er ovre – nu er det den rette forvaltning af velfærdssamfundet) Kritik af politik som følelsesladet og tilfældigt; politikere meler deres egen kage frem for det fælles bedste

Syn på loven Lovens betydning – lige behandling Skepsis inden for eliteteori over for hvorvidt loven har en relevans Fokus på områder som ikke er underlagt retlig regulering og derfor er overladt til en høj grad af administrativ skøn Forhandlingsløsninger dyrkes i nye ’grå zone områder’ frem for retlig regulering

Tre modeller for opfattelsen af staten Vejrhane-modellen (externally controlled state) Staten som autonom Liberal korporatistisk model

3 - Korporatisme Forsøg på at integrere samfundet gennem inddragelse af korporationer som opfattes som repræsentative for brancher etc. Funktionel repræsentation Modsætning til liberalt repræsentativt demokrati (vælger, parti) Votes count, but ressources decide (s. 195)

Korporatisme Modsætning til pluralisme (s. 194) Mere formaliseret, institutionaliseret (evt. lovsikret) tildeling af indflydelse Staten skaber hierarkier og organiserer visse gruppers ret til indflydelse Visse grupper tildeles særstatus (monopol) på udvalgte områder

Korporatisme Liberal demokratisk korporatisme Sideordnet repræsentativ funktion Samarbejde/konsensus model – forhandling En slags elite samarbejde til forskel fra totalitær stat med en dominerende elite Ideologi spiller en sekundær rolle Bureaukratiet skaber samarbejdet mellem de korporative interesser (spg om uafhængighed)

Korporatisme Ikke nogen overrationel styring af processerne (som Weber) Opdelt i forskellige udvalg og kommissioner Måde at ansvarliggøre og disciplinere interesser i samfundet De må selv holde styr på deres organisation

Korporatisme Baggrund Videreudvikling af P. som afspejling af udviklingen mod blandingsøkonomi Forestilling om kompleksitet og at staten ikke kan klare policyområder alene, men skal støtte beslutninger på netværksbaserede initativer (pointe typisk for bogen som ender i en slags neo-pluralisme syntese)

Kriseteori iflg. Eliteteori 1. Ukontrolleret elitekonfrontation – manglende samarbejde mellem eliter 2. Manglende elite mobilitet – kan føre til manglende anerkendelse af den politiske proces 3. Utilstrækkelig elitestyring

Kriseteori 3. Utilstrækkelig elitestyring Populisme og folkelig mobilisering kan være farligt for den politiske proces Inkompetence og dårlige løsninger Masserne skal helst forholde sig passivt ift eliter (skepsis over for folkelig dynamik; Die Linke i Tyskland) - fragmentering

Diskussion Hvilke faktorer skaber en elite i dag? Hvilket udgangspunkt ville en eliteteoretisk analyse have i dag? Har begrebet ”massen” fortsat en relevans Uddannelsesniveauet