Folkebibliotekernes ebogsservice eReolens strategi for e-bøger Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 28. marts 2014

Folkebibliotekernes ebogsservice Om eReolen Startet som projekt i 2011 med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier og under ledelse af Aarhus Kommunes Biblioteker eReolen er i dag en forening af folkebiblioteker, der driver eReolen.dk og Netlydbog.dk Folkebibliotekerne finansierer og samarbejder om driften Årlig omsætning på ca. 25 mio. kr. (inkl. driftsomkostninger samt udlån af lydbøger)

Folkebibliotekernes ebogsservice Indhold Hvorfor e-bøger? Status: E-bøger og fysiske bøger Den økonomiske udfordring Udlånsmodeller Udfordringer og løsninger Konkrete initiativer Diskussion og dilemmaer

Folkebibliotekernes ebogsservice Hvorfor e-bøger? Fremme læsning Målrettede indsatser – Børn – Ungdomsuddannelser Frigøre ressourcer og energi på bibliotekerne til at fokusere på borgerne fremfor håndtering og logistik

Folkebibliotekernes ebogsservice Fordele ved e-bøger Biblioteket – Klargøring – Opbevaring – Håndtering – Distribution – Formidling (smagsprøver, færre forgæves lån) – Berigelse af indholdet Brugeren – Ingen transport (afhentning/aflevering) – Ingen gebyrer – Bekvemmelighed (tidsuafhængighed) – Bedre funktionalitet (søgning, bogmærker) Besparelse Gevinst Besparelse Gevinst

Folkebibliotekernes ebogsservice E-bøger og fysiske bøger Få e-bogstitler – E-bøgerne udgør ca. 2% af bibliotekernes samlede titeludbud Begrænset udlån – Udlånet af e-bøger udgør 2% af bibliotekernes samlede udlån Bogmarkedet – Bibliotekernes indkøb af fysiske bøger udgør ca. 10% af forlagenes omsætning – Behov for at begrænse biblioteksudlånet for ikke at underminere markedet

Folkebibliotekernes ebogsservice Udlån af fysisk bøger 29 mio. udlån kr. stk. Udlån af e-bøger udlån 16 kr. stk. Finansiering af to distributionskanaler og omstillingen E-bøger P-bøger Tid Udlån/udgift Udgifter Den økonomiske udfordring

Folkebibliotekernes ebogsservice Udlånsmodeller – beskyttelse af bogmarkedet 1.Abonnementsmodel – ”All you can eat”, betaling baseret på antallet af brugere 2.Forbrugsbaseret – ”Klik-model”, faldende betaling pr. udlån ved stigende aktivitet 3.Eksemplarbaseret – ”Kø-model”, en bruger ad gangen pr. eksemplar 4.Kombinationer – ”Licensmodel”, eksemplarbaseret og forbrugsbaseret 4.Hold back periode – ”Embargo”, bøger udlånes ikke de første 6 måneder efter udgivelse 8

Folkebibliotekernes ebogsservice IndsatsUdfordringLøsning Digitalisering af samlingerneTransaktionsomkostninger og markedssvigt (Rettigheder er mange, spredte og vanskelige at prissætte) Udbud og offentligt-private partnerskaber Lån af populære nye bøgerKødannelse og dyre titlerRationering af læseheste Substitution væk fra fysiske bøger Konservative brugervaner, politisk opbakning til kanalstrategier Ventetid på fysiske bøger og kompetenceudvikling MarkedsføringUdlånsmodeller med forbrugsbetaling giver incitament til mådehold Abonnementsmodeller Nem adgangBibliotekernes budgetter nødvendiggør rationering Mix af udlånsmodeller og lokal omprioritering Formidling og lokale udfordringer Kobling af e-bøger til læseklubber og lokal litteraturformidling. Indtægtskrav på gebyrer og skæve incitamenter Kobling til det fysiske bibliotek. Lokal prioritering af e- bogsområdet og nye nøgletal

Folkebibliotekernes ebogsservice Konkrete initiativer Igangværende digitaliseringsprojekt Planer om udbud for at få 1000 udvalgte titler digitaliseret Udlån med det rette mix af titler og udlånsmodeller, der giver balance mellem adgang og økonomi DDB forhandler i samarbejde med eReolen med de store forlag om at få populære titler på eReolen Bibliotekerne samarbejder om formidling gennem DDB og eReolen Flere udenlandske e-bøger

Folkebibliotekernes ebogsservice Diskussion og dilemmaer Hvordan kan e-bøger understøtte benyttelsen af det fysiske bibliotek – og omvendt? Er det bedre helt at fravælge nye bøger fremfor at lade borgerne stå i kø til en e-bog? Skal vi rationere stramt så vi rammer kernebrugere, men giver nem adgang til populære titler for nye brugere? Skal man tvinge borgerne til at vælge e-bøger? Kunne man rationere fysiske bøger? Er det ok at prioritere digitalisering fremfor nye e-bøger for at fremme omstilling? Bliver e-bøger en billig standardvare som musik?