Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi? Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Det økonomiske kredsløb Forsyningsbalancen Økonomiske konjunkturer Økonomiske mål Økonomisk politik Økonomiske teorier

Hvad er økonomi? De 4 spørgsmål i økonomien Hvilke og hvor mange produkter og serviceydelser skal der produceres? Hvorledes kan de bedst produceres? Hvordan skal de fordeles? Hvad skal produkter og serviceydelser bruges til? 3 måder man træffer økonomiske beslutninger Markedet styrer produktion og fordeling (prismekanismen ) Staten regulerer produktion og fordeling (politiske beslutninger) Civilsamfundet sikrer produktion og fordeling (frivillige aftaler)

Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Økonomiske systemer Adskiller sig mht. synet på markedet Adskiller sig mht. grundlæggende menneskesyn Historiske eksempler

Markedsøkonomi De klassiske liberalistiske økonomer Markedsmekanismen - Forudsætning: Fuldkommen konkurrence Markedsøkonomi / kapitalistisk samfund Mulig fordel: effektiv produktion  velstand for flest muligt Problemet med markedsøkonomi er at især kollektive goder ikke kan fordeles via prismekanismen.

Planøkonomi Er det modsatte af markedsøkonomi Staten bestemmer hvor meget der skal produceres Staten bestemmer hvor meget varerne skal koste Mulige fordele (siger tilhængerne af planøkonomien): produktionen planlægges størst mulig gavn for samfundet

Planøkonomi – del 2 Erfaringer med planøkonomi viser, at den ikke virker . (det kommunistiske Sovjet, var planlagt efter det planøkonomiske princip). Problemet er at man ikke kan planlægge hvilke og hvor mange varer, der skal produceres.

Blandingsøkonomi I mange industrialiserede lande er ”løsningen” blevet blandingsøkonomi. Mange forskellige ’blandinger’ Udgangspunkt i markedsøkonomien, hvor man lader prismekanismen virke. Men:

Blandingsøkonomi – del 2 Staten regulerer økonomien efter politiske målsætninger. Spørgsmålet er hvor ”magten” skal være ? Ved staten eller markedet… Ofte en betydelig offentlig sektor

Det økonomiske kredsløb

Det økonomiske kredsløb – del 2 Selv om det økonomiske kredsløb som sådan passer sig selv, så kan det påvirkes: Staten kan jo både sende penge ud i kredsløbet, men også trække penge ud. Herved sker der en regulering finanspolitik

Den samlede økonomi i et land: Forsyningsbalancen Den samlede økonomi i et land: Y = C + G + I + X – M Y: (”Yield”) Den samlede indenlandske efterspørgsel ( = BNP) C: Det samlede private forbrug G: Det samlede offentlige forbrug I: De samlede investeringer X: Den samlede eksport M: Den samlede import Forsyningsbalancen for Danmark i 2006 så således ud (i mia kr.): 1642 (Y) = 794 (C) + 420 (G) + 380 (I) + 853 (X) – 805 (M) Kilde: Samfundsstatistik 2007

Økonomiske konjunkturer Højkonjunktur Høj vækst Høj beskæftigelse Stigende efterspørgsel Risiko for: Inflation (og måske mangel på arbejdskraft) Overophedning Lavkonjunktur Faldende/lav vækst Øget arbejdsløshed For bedret konkurrenceevne pga. faldende inflation, som igen giver mulighed for højkonjunktur.

Økonomiske mål Klassiske målsætninger, som gør at staten griber ind Høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed Høj økonomisk vækst Ligevægt eller overskud på betalingsbalancen Lav inflation Andre målsætninger Ligevægt eller overskud på statens finanser Rent miljø/bæredygtig udvikling En ”retfærdig” fordeling af goderne

Eksempler på målkonflikter Økonomisk vækst  beskyttelse af miljøet Lav ledighed  sikre konkurrenceevnen Høje lønstigninger  sikre lav inflation Overskud på betalingsbalancen  vækst Man kan skelne mellem fl ere former for arbejdsløshed, de to vigtigste er: • Konjunkturarbejdsløshed, som skyldes manglende efterspørgsel i samfundet • Strukturarbejdsløshed, som kan have fl ere årsager: • De arbejdsløse har ikke de rigtige kvalifi kationer til de ledige job. • Mindstelønnen er så høj, at det ikke kan betale sig at ansætte de arbejdsløse • Overførselsindkomsterne er så høje, at det ikke kan betale sig for de arbejdsløse at få arbejde

Økonomisk politik (redskaber som man bruges til at nå de økonomiske mål) Typer af økonomisk (makro-)politik Finanspolitik Valutakurspolitik Pengepolitik Indkomstpolitik Arbejdsmarkedspolitik

Finanspolitik – del 1 Metoder Hæve eller sænke det offentlige forbrug Hæve eller sænke de offentlige indtægter (fx skatter) Fordele Regulering af den økonomiske aktivitet fx forhindre overophedning Ulemper Kritiseres for at ødelægge markedsmekanismerne Bør kun føres hvis man har viden om konjunkturerne

Finanspolitik – del 2 Ekspansiv / lempelig Kontraktiv / stram

Finanspolitik – del 3 Eksempel på ekspansiv finanspolitik: Staten øger forbruges fx ved at bygge flere skoler Færre ledige Øgede indkomster Øget forbrug Øget produktion Evt. stigende priser og risiko for inflation Forringet konkurrenceevne Osv. Denne politik kaldes ekspansiv fordi den stimulerer den økonomiske aktivitet

Valutakurspolitik Valutakurspolitik er regulering af kronens kurs, det vil sige regulering af kronens værdi i forhold til andre valutaer Fordele ved valutapolitik: Styrke konkurrenceevnen overfor udlandet ved at regulere landets valuta Ulemper ved valutapolitik: Gør også handelsrelationerne ustabile Gør udlandsgælden dyrere målt i kroner Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik for at fjerne usikkerhed om den fremtidige kronekurs. Der er indgået aftale med Den Europæiske Centralbank om at kronen kun må svinge plus/minus 2,25 % ift. euroen. Nedskrivning af kronens kurs = devaluering= på kort sigt kan det bedre et lands økonomi.

Pengepolitik – del 1. Pengepolitik er regulering af pengemængden i det økonomisk kredsløb. Metode Hæve eller sænke renten Fordele Regulering af den økonomiske aktivitet vha. renten Ulemper Er reelt ikke muligt da den danske rente er bundet til det europæiske renteniveau EU har stillet det krav til DK, at ønsker vi evt. på et senere tidspunkt at indføre euroen, så har det nu allerede indflydelse på hvor ekspansiv en pengepolitik vi må føre. Eksempel på pengepolitik: Nationalbanken sænker renten billigere at låne øget forbrug øget produktion stigende priser og risiko for inflation Denne politik kaldes ekspansiv fordi den stimulerer den økonomiske aktivitet. Herudover kan man også trykke flere pengesedler, men vil dog ofte ende med inflation.

Pengepolitik – del 2 Regulering af mængden af penge i det økonomiske kredsløb (især ved hjælp af renten) Ansvaret for valutakurs- og pengepolitikken i Danmark ligger i Nationalbanken Ekspansiv pengepolitik

Indkomstpolitik – del 1 Regulering af lønniveauet Formål: sikre konkurrenceevnen Lønningerne i Danmark aftales ved overenskomstforhandlingerne Finansministeren har stadig mulighed for at påvirke løndannelsen for de offentligt ansatte

Indkomstpolitik – del 2 Fordele Lavere lønstigninger  bedre konkurrenceevne  større eksport  bedre betalingsbalance Ulemper Lønmodtagerne risikerer at miste reallønnen, hvis deres stiger mindre end priserne.

Arbejdsmarkedspolitik Flexicurity: fleksibilitet og sikkerhed let at afskedige overflødig arbejdskraft høje overførselsindkomster, som så til gengæld skal hjælpe dem som afskediges. Strategier Opkvalificeringsstrategi Stramningsstrategi

Økonomiske teorier De klassiske økonomer Adam Smith (1723-90), David Ricardo (1772-1823) og Jean Baptiste Say (1767-1832) Liberalister og går ind for liberalismens økonomiske grundprincipper om fri markedsøkonomi Fri markedsøkonomi  økonomisk vækst til gavn for alle Keynesianisme John Maynard Keynes (1883-1946) Staten bør regulere samfundsøkonomien Markedsmekanismen kan ikke sikre ligevægt Væsentligste årsag til lavkonjunktur er manglende efterspørgsel