Velkommen til Roskilde Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialogdag, socialt netværk Livshistorie
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
En lille vejledning til ændring af skærmens udseende.
Gammelheds-Philosophy
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Borgernes barrierer for brug af IT
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
UCC Genvej til Viden 3. Oktober 2012
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Anvendelsesorienteret undervisning i Region Syddanmark
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
MUNDTLIG FREMSTILLING
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
1 Effektevaluering højner kvaliteten af hjælpemiddelformidlingen SidLigGodt konference 28 januar 2014 Mette Andersen Team Hjælpemiddelspecialisterne Odense.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Fortællinger fra kanten
NUAS okt Hvor i studiet bør karrierevejledning komme? V/ Christian Volmer Nielsen Aalborg Universitet.
Hold fast, hold ud eller hold igen
SEO PÅ AU.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
KL - Danske Regioner – FTF og Professionshøjskolernes Rektorkollegium præsenterer National strategi for velfærdsuddannelserne.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Klasserumsledelse og elevinddragelse
Procesværktøjer.
Den anerkendende interviewform
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 27..AUGUST 2014 STUDIESTARTSOPLÆG VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION, HE AARHUS UNIVERSITET AU STUDIESTARTSOPLÆG.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Læse/studiegrupper.
Koordinator Jette Bangshaab Åbningsseminar marts 2013 ”Teknologier i Borgernær Sundhed” University College Nordjylland.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Digital aflevering? Elektronisk eksamensforløb?.
Professionsuddannelser og læremidler
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
brugerinddragelse i Danmark
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Mød Aalborg Universitet
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Grunde til at jeg elsker dig
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
National strategi sammen med KL, Danske Regioner og Rektorkollegiet fordi: −Der er ubalance mellem den arbejdskraft, der er til rådighed, og arbejdsmarkedets.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Fokus på realkompetencer.
Læreren som læringsleder
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Præsentationens transcript:

Velkommen til Roskilde Universitet

Jeanette Lindholm Karsten Mellon 2 PhD projekter Individuel kompetencevurdering i professions-bacheloruddannelser FoU – udviklingsprojketer Tilknytning til Introduktion FoU tilknytning Om realkompetence Orientering ph. Projekter Forskningsspørgsmål I spæde empiri Tematisering Eksempler Afsluttende studieaktivitetsmodel Perspektiv implikationer I praksis Jeanette Lindholm Karsten Mellon 2 PhD projekter

Forskning og udvikling NVR Tre ph.d.-projekter Udviklingsprojekter hos UC’er Professor, Roskilde Universitet Undersøge / afgrænse forudsætninger, motivation / modstand ,

Roskilde Universitet To ph.d.-projekter Jeanette Lindholm Karsten Mellon Roskilde Universitet To ph.d.-projekter Anerkendelse af realkompetencer Det er projekternes formål at bidrage med viden om studerende optaget gennem individuel kompetencevurdering på professionsbacheloruddannelser Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Jeanette Lindholm LOVGGIVNINGSGRUNDLAGET BEK nr. 1486 af 16/12/2013 § 7 - Individuel Kompetence Vurdering. Ret Dokumentation Mål og adgangskrav Uddannelses strategier forskellige strategier/metoder for vurdering Eramus programme: aim of 2020 Public consultation on a “European Area of Skills and Qualifications” Bekendtgørelse nr. 1486 Muligheden for at søge optagelse optagelse på videregående uddannelse og faglig uddannelse ret for den enkelte til at anmode om en vurdering af hans eller hendes PL ansvar for at bidrage til dokumentation af PL kompetencevurdering skal altid være baseret på de mål og adgangskrav til UC og Uddannelsesstrategier Mellem de 7 uddannelser varierer strategier og metoder I vurdering af individuelle kompetencer Nogle UC’er afvikles vurderinger I central team på tværs af uddannelse Andre UC’er udføres vurderingen lokalt Metoderne er varierer   Objective of the consultation The objective of the consultation is to collect the views of stakeholders on the problems faced by learners and workers with regard to the transparency and recognition of their skills and qualifications when moving within and between EU Member States, on the adequacy of the related European policies and instruments and on the potential benefits of developing a “European Area of Skills and Qualifications”.The consultation addresses in particular the following issues: 1. How to place a stronger focus on higher and more relevant skills? 2. Further strengthening links between education/training, mobility and the labour market 3. Adapting to internationalisation trends 4. Ensuring overall coherence of tools and policies and further implementing the learning outcomes approach 5. Ensuring clarity of rules and procedures for the recognition of skills and qualifications for further learning 6. Increasing the focus on quality assurance 7. Providing learners and workers with a single access point to obtain information and services supporting a European area of skills and qualifications Educational Strategies Between the 7 University Colleges it varies how validation of prior learning is performed In some UC there is at central team for thevalidation of prior learning In other UC the validation is performed at the single education

Ph.d.-projekterne formål Jeanette Lindholm Karsten Mellon Ph.d.-projekterne formål At undersøge IKV-studerendes forudsætninger Studiekompetencer IKV studerendes bidrag til studiemiljøet Professionsudvikling Gennemførelse og eksamens resultater IKV – studerende – studerende optaget på baggrund af individuel kompetencevurdering Formelle – uformelle og non-formelle kompetencer erhvervet gennem livslang læring bliver relevant for forventede studiekompetencer Hvordan indgår IKV studerendes i læringsmiljøer og hvad kan bidrag til studiemiljøet Hvilke forudsætnigner eller kompetencer sætter dem i stand til at gennemføre af professionsbacheloruddannelse Eksamens resultater

Empirisk materiale Studerendes individueller livshistorier Jeanette Lindholm Karsten Mellon Empirisk materiale Studerendes individueller livshistorier Tematisering i interview Fortid – motivation for at søge om optagelse Nutid – processer i studiet - kompetence, læring mv. Fremtid - med henblik på ansættelse inden for en given profession Sampling og proces Involverede UC’ere 14+14=28! Interview > transskribering > analyse > fortolkning Interview and transcription work in progress… How the societal dimensions are connected with the subject and its defensive aspects. Subjectivity on specific, historical, material people. Acqusition of concret reality, making it a part of the subject itself Erhvervelse af livets realiteter – i dialektisk samspil Subjectivity – the term Societal constraints and self regulation (in the human body) Defensive and reality aspects dialectically connected

Jeanette Lindholm Forskningsspørgsmål Hvordan oplever de studerende sig inkluderet / marginaliseret i samspillet mellem uddannelse, praksis og medstuderende? Hvilke implikationer medfører dette for udvikling af IKV-studerendes professionsidentitet? Hoved sigtet i undersøgelse Genere viden om hvordan professions identiet udvikles – skifte fra et erhverv til en andet Hvilke motivationer og modstand … (forsvar / barrier) Hos den studerende – studiemiljøet kliniske og teoretiske undervisere – med studerende Hvad og hvordan påvirkes de studerende - Hvad og hvordan påvirker de studerende miljøet omkring dem – undervisere / undervisning / medstuderende Hvordan udfylder uformelle og non-formelle kompetencer kravene om formelle kompetencer

Tematiseringer Studerende fra sundhedsuddannelser Jeanette Lindholm Tematiseringer Studerende fra sundhedsuddannelser Hvem de inddragede interviewpersoner Fortid Motivationen for at søge optagelse på professionsuddannelse Nutid Bidrag til studiemiljøet Fremtid – Professionsidentitet BAGGRUND – HVEM ER INTERVIEWPERSONERNE Ergoterapeutstuderende (6. semester) Fysioterapeutstuderende (2. semester) Sygeplejerskestuderende (4. semester) 33 – 26 – 46 Rejsebranchen – Slagter og forsvar – Kosmetolog teatersmike 3 kvinder TVÆRGÅENDE SCREENING FOR TEMATISERINGER IKV – STUDERENDE OPLEVELSE Fortid - motivationen for at søge Årsag til ikke manglende gymnasial uddannelse alder af 17 år behov for at flytte hjemme fra – skab af mistrivsel blandt kammerater eller i familien dermed at tjene penge Motivation til at søge optagelse på profession uddannelsen Erfaringer i erhverv med relationerne til andre mennesker Tætte relationer med i arbejdsrelationen at være for – sådan taler man ikke til et andet menneske – at være hos - sådan møder man ikke et andet menneske samvær Menneske – forståelse - egenskaber – kontakt Professionsskifte Større indsigt i HVORDAN de kan være for den anden Kompetencer, viden og indsigt HVILKE redskaber der Skifte i Nutid - Bidrag til studiemiljøet Betydning og konsekvenser forbundet med Erfaring - Vaner og roller Måder relatere sig til andre at være for andre med Måder at lære på – giv mig noget for øjnene / det er godt at få noget i hænderne - Mangel på professionssprog / akademiske kompetence Fremtid – Professionsidentitet Jeg er Ergoterapeut Fysioterapeut Sygeplejerske .. Når jeg agerer i de kliniske forløb … har noget i hænderne

Karsten Mellon Forskningsspørgsmål Hvordan kan IKV-studerendes kompetencer forstås ud fra et livslangt læringsperspektiv? Og hvordan bidrager IKV-studerende til læringsmiljøet, og hvilke forudsætninger har de for at gennemføre uddannelsen (lærer/pædagog)?

Tre IKV studerende (34, 35 og 37 år), lærer- og pædagoguddannelsen Valg af studie: Karriereskift med fremtidsperspektiver, der bl.a. er knyttet til tidligere erhvervserfaringer og familie Sygdom Høj grad af tilfredshed over studievalg C:”Det har jo ligget der, alle på min mors side er pædagoger, og så omsorgsgen, man skal hjælpe andre” 22:03

Aspekter fra den indledende analyse Tema: Gruppearbejdet på studiet Trækker på tidligere erfaringer/roller Påtager sig koordination/ledelse af studiegruppen Ambitiøse med uddannelsen – ”produktorienteret” Hverdagsbevidsthed, ritualisering som forsvar Oplevelse af gruppearbejdet Oplevelse af egen rolle i gruppearbejdet

”Jeg har jo været hende der svingede pisken ”Jeg har jo været hende der svingede pisken. Jeg har været ambitiøs og har været irriteret på de andre, fordi de ikke er mødt til tiden, ikke har fået læst, har ikke skrevet det de skulle. Og når man sidder meget online kan man se hvem der har skrevet hvad hvornår, og det har været en meget stor frustration for mig…jeg skælder ud og siger ‘at det kan I simpelthen ikke være bekendt’” (Informant S, [44:10]). ”Jeg sidder som den der er, der fordeler opgaverne i gruppen, hvem skal gøre dit og dat og sådan noget. Og så, hvad det hedder, jeg er også den der samler opgaverne og lægger dem op på vores portfolio på Fronter. Og der er jeg meget disciplinær med at to dage inden opgaven skal afleveres, der skal jeg have det hele. Hvis du ikke har det (rømmer sig) så får de altså en meget kraftig mail om at vi er nødt til at skal have det igennem” (Informant D, [28:47]).

”Jeg synes jeg bidrager rigtig meget med de ting jeg læser og undersøger, men også, altså tovholder. Jeg kan godt lide, det tænker jeg også er fra landbruget af, den der ‘nu tager jeg styringen og så gør vi sådan, ik’’. Jeg kan godt lide at tingene er struktureret og der er en orden, holde hinanden op på hvad er det egentlig vi har lavet i dag? Er vi tilfredse med det, eller er der noget vi skal have ændret…Jeg prøver rigtig meget også at mægle, men det tænker jeg også er i kraft af jeg har taget lederkursus og konflikthåndtering den vej igennem, godt nok på landbrugssiden. Jeg har kunne bruge det til at prøve at trække folk lidt sammen” (Informant C, [43:17]).

Tema: Om uddannelsen/undervisningen: ”De kører powerpoint op, og så står de og lirer et eller andet af, og de kan stå med lukkede øjne og hænderne på ryggen, og det er det samme de lirer af dagen efter igen. Der er ikke nogen gnist, der er ikke nogen motivation…det skinner så igennem på ens læring” (Informant C, [32:57]). ”Hvis du gerne vil være dårlig, så skal du bare holde op med at læse dine ting, og lave nogle dårlige opgaver. Det kan jeg mærke det kan jeg slet ikke HAVE SIDDENDE PÅ MIG (griner)... Jeg vil det SÅ meget og vil bare være SÅ god, det SKAL jeg bare. Vi har nogle meget motiverede og meget dygtige undervisere, som er karismatiske og er meget velovervejede i deres retorik, det kan jeg mærke det tænder mig rigtig meget” (Informant S, [39:27]).

Tema: Fremtidsperspektiver IKV studerende knytter tidligere erhvervserfaringer sammen med lærer- el. pædagogprofessionen: Informant D (soldaten, officeren) forventer at undervise nydanskere fra ghettoområderne Informant C (fodermesteren) forventer at undervise på teknisk skole indenfor landbrug Informant S (kontormedhjælp, ”blæksprutte”) forventer at arbejde med små børn, for så senere at blive leder D: Intervenerer i sin søns skole, inspirere kulturelle tyrkiske familiemønstre C: Påbegyndet som spejderleder, selvtillid S: Hip hop musik,

undervisere og studerende Initieret af underviser. Kategori 2 Jeanette Lindholm Karsten Mellon Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser. Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Via Rektorforsamlingen på Professionsbacheloruddannelserne Er besluttet at alle Professions Bachelor uddannelser i Danmark er nået til enighed om at implementer Studieaktivitetsmodellen Karakteristisk for modellen er beskrivelsen af hvor mange timer og % de forskellige studieaktiviteter fylder i relation til de studerendes studieaktivitet arbejdsload. Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende

Perspektiver på baggrund oplæg Jeanette Lindholm Karsten Mellon Perspektiver på baggrund oplæg Spørgsmål til og fra salen: Hvilke erfaringer og eller perspektiver har du med studerende optaget gennem individuel kompetencevurdering (IKV)? Er IKV studerende uddannelses parat – er uddannelserne IKV parate? Hvilke refleksioner har vores korte oplæg

Tak for opmærksomheden Jeanette Lindholm jeaneli@ruc.dk Karsten Mellon K kmellon@ruc.dk Tak for opmærksomheden

Jeanette Lindholm jeaneli@ruc.dk Karsten Mellon kmellon@ruc.dk Contacts Jeanette Lindholm jeaneli@ruc.dk Karsten Mellon kmellon@ruc.dk

Studiemiljø

Gruppe

Studiemiljø

Bygning 40