Roskilde Universitet, Inst.f. Psykologi og Uddannelsesforskning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Set i forældreperspektiv
Arbejdsgruppens og mødernes formål ARBEJDSGRUPPENS FORMÅL Det er os, der sørger for at vi her på skolen: • Stiller skarpt på vores skole-hjem samarbejde,
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Assens Kommune 16. November 2012
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Lærerprofessionen.
Tema: Relationer og kommunikation v. Elisabeth Folker
Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre
Skolereformen – optimering af barndommen?
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Måltidet – lyst og fællesskab
Hvad render vi rundt og laver?
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Vi stiller skarpt på skole-hjem samarbejdet
Mad, Måltider og Pædagogik
Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud
Mellem forandringer og trægheder - hvor er daginstitutionen på vej hen? Peter Østergaard Andersen 28. Februar 2014.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Speciale i virksomhedsstudier og pædagogik, RUC, 2006/2007.
Børn og unge i udsatte positioner – og lokale fællesskaber
Inklusions- og eksklusionsmekanismer i unges hverdagsliv
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Børn og pædagoger i en digital verden
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Politiske strømninger og modersmålsundervisning for tosprogede børn Prof. Jan Kampmann Center i Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning forskning,
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Dagtilbudskonference i Bella Center d. 13. september Tale ved Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen Kommunale udfordringer på.
Faglige kvalitets- oplysninger 15. januar Faglige kvalitetsoplysninger - formål At udvikle og afprøve et katalog af syv redskaber for at Understøtte.
Det vi skal de næste tre kvarter Tale om hvorfor vi i ledelsen foreslår, at vi stiller skarpt på skole-hjem samarbejdet Tale om den tidsplan vi foreslår.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det gode forældresamarbejde FOA vuggestuekonference Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Forældrenes Landsforening Det gode forældresamarbejde OrganisatoriskUformeltFormelt.
LANDSKONFERENCE 2006 Dagplejen Livsform og relation Per Schultz Jørgensen.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Hvilken professionalisering ønsker vi? Den upåagtede faglighed i vuggestuer Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og.
BKF Børne- og Kulturchefforeningen Dagplejen – en central brik i kommunernes dagtilbud -BKF-synspunkter om omstilling på dagtilbudsområdet på FOA- konference.
Vi designer børneliv, som giver livsduelige børn..
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Brugerinddragelse Aktivt socialt arbejde
Den pædagogiske læreplan
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Roskilde Universitet, Inst.f. Psykologi og Uddannelsesforskning Dilemmaer i det pædagogiske arbejde Udfordringer til personale og ledelse Lederkonferencen 2014 Odense, 8.4.2014 Prof. Jan Kampmann Roskilde Universitet, Inst.f. Psykologi og Uddannelsesforskning

Aktuelle tendenser Fra egen definitionsmagt til hierarkiseret styring Indholdsbestemmelser Rationalisering Gennem kontrol Dokumentation Evaluering Individuel bedømmelse Det ”tilregnelige” barn - skolificeringen Konceptpædagogik

Dilemmaer i organiseringen af det pædagogiske arbejde Øget arbejds- og ansvarsfordeling (mellem ledere og pædagoger, pædagoger og medhjælpere) Skærme af vs unddrage viden og indflydelse Professionalisering vs dagligt samvær med børnene Effektivisering vs samlet pædagogisk vision

Forrykning af grunddilemma i det pædagogiske arbejde Tidligere tale om grundlæggende fagligt pædagogisk dilemma: hensynet til den enkelte vs hensynet til fællesskabet I dag øget fokus på individualisering (båret af internationale, nationale og kommunale politikker, af forældrene, børnene – og måske til dels det pædagogiske personale selv): projektet med individet vs individets projekt

Paradokser i praktiseringen af arbejdet Øgning i fordringer til opgaveløsning: Sammenhæng som funktionalitet vs livssammenhæng Praktisk organisering af opgaveløsning vs reelt arbejde med læreplaner Fokus på synlige og målbare elementer (pædagogik som socialteknologi) i hverdagen vs værdsættelse af det upåagtede i hverdagens pædagogiske relationer (pædagogik som flerdimensionel dialog- og relationsarbejde) Reduktion til pasning (og dermed afprofessionalisering) vs professionalisering Instrumentalisering af relationen til forældre og børn som ‘kunder’ vs inddragelse som deltagere Daglig oplevelse af at dilemmaet ‘enkelte barn-fællesskabet’ forrykkes til ‘forventninger og krav (udefra og indefra)-manglende ressourcer’

Aktuelle udfordringer Genetablere en overordnet pædagogisk – daginstitutionspædagogisk – vision i egen ret Genetablere en egentlig professionalisering af det pædagogiske arbejde – tilbageerobring af definitionsmagten Genetablere daginstitutionen som et demokratisk rum – demokrati som livsform Rekonstruere betydninger i de pædagogiske begreber: det gode børneliv, leg, læring, erfaring og udfordring, at tilegne sig selv, hinanden, verden, daginstitutionens samfundsmæssige opgave Gentænke lederens/ledelsens rolle og funktion: Inspiration, involvering, mod og civil ulydighed, pædagogisk generøsitet, kollektiv gentænkning af den pædagogiske faglighed, revitalisering af pædagogisk evaluering