Mediepædagogisk håndværk

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sociale medier og læring
Advertisements

Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Den gode fortælling som læringsredskab
Informationskompetence i praksis
Verden ind i undervisningen
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Bevidst undervisning i billeder
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læreprocesser med filmfortællinger
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Ledelse i Praksis – 4. aften
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
”Den personlige hjemmeside som fænomen” Oplæg til ”Medier og kommunikation” Flemming Skall 5. September 2005.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Værkoplysninger: Til venstre: Niels Lergaard
Kommunikation / it.
Kommunikation og Reception
Medier og kommunikation 20. november Webanalyse og eksamen.
Æstetiske læreprocesser
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Præsentation af Det retoriske kompas
Forskningsperspektiver på læremidler
Præsentation af Det retoriske kompas
Lærermiddelkultur(er)?
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Inquiry Based Science Education - IBSE
Niveauer for læring i organisationen
Snak med din sidemand om dette et par min.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Læring og undervisning Oplæg for Akademiet på Samsø
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Planlægning, proces og evaluering
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
| DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003 Lisbeth Thorlacius & Roman Jakobsons kommunikationsmodel.
Digitale billeder – analyse og produktion
Relations kompetencer
Digital Didaktisk Design
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Retorik – at tale/holde foredrag. Retorik som aktivitet: Overalt hvor der er mennesker der formidler, påvirker og argumenterer, er der retorik. Den egentlige.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Problem- and play- based Learning
Mellemværender Litteratur for børn og unge midt i en medietid ved Ayoe Quist Henkel Lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC og ph.d. fra Center.
Skolepraktikinformation
Hvad ved du allerede Fortæl din makker: Hvad er digital kommunikation?
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Mediepædagogisk håndværk Tema: Analyse og vurdering af professionelle og studerendes egne produktioner ud fra et kommunikativt, æstetisk, kulturelt og pædagogisk perspektiv Lars Christensen / Lektor, UCC / 6. april 2017

(Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58 Didaktik 2.0 / model for planlægning og refleksion Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden (Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_Medier/Det_unge_medielandskab.htm Kommentar til Tem Frank Andersens foredrag om ‘Det unge medielandskab’: Superspændende og relevant oplæg. Og indholdet er netop argumentet for at nutidens lærere på fx ungdomsuddannelserne skal inddrage computerkraften meget meget mere i alle fag. Medier giver virtuelt nærvær, og åbner op for et gensidigit læringsmiljø når lærere og elever tester ukendte og nye applikationer i fællesskab, hvor llæreren ikke er experten, men den der sætter igang, en initiator. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_Medier/Det_unge_medielandskab.htm

Opmærksomhed http://videnskab.dk/krop-sundhed/test-din-opmaerksomhed

Modellens klangbund: Funktionalitet -> Æstetik En model, som både vægter funktionaliteten og de æstetiske elementer ved websites Analyse af den visuelle kommunikation bygger på læren om tegn og koder -> semiotik

Formål og præmis • Hvad er formålet med kommunikationen? • Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis’oplevelsen’ Indhold • Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds’oplevelsen’ Målgruppe • Konstruktion af én modellæser • Interesse og relevans for modellæseren - læser’oplevelsen’ Afsender eller Kommunikator • Viden; troværdighed • Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? • Konstruktion af afsender’oplevelsen’. Mediet • Valg af medie • Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting • Distribution • Individuel eller social brug • Valg af prototypisk forbillede - medie’oplevelsen’ Kommunikationsmiljø • Brugssituation: Individuel eller social brug • Konstruktion af ‘ideel’ brugssituation • Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne’oplevelsen’ Udformning • Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion • Fortæller-holdning; -synsvinkel; - egenskaber • Konstruktion af budskab i mediet som et ‘rough’ - udformings’oplevelsen’ Effekt • Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?

Præmis Gammel Dansk gør godt!!

Lisbeth Thorlacius model Konsulterer man teori- og metodebøger inden for webdesign, får man oplevelsen af, at forskerne hovedsageligt har interesseret sig for de tekniske og funktionelle aspekter. Efter min mening mangler der en model til analyse af websites, som ud over at vægte funktionaliteten på websitet også vægter de æstetiske aspekter. En sådan model ville give webdesignere, som fx grafikere og dataloger, metodiske muligheder for at planlægge og udarbejde websites, hvor æstetiske virkemidler understøtter både indholdet og funktionaliteten. Lisbeth Thorlacius model http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf

Multimedieanalyse

Planlægning af kommunikation Hvad er mediet? Hvilke medieelementer skal indgå? Påvirkning af målgrp. med lignende budskaber? Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? Er produktet lavet før? Hvad er budskabet? Hvem er målgrp.? Effekt på målgrp.? Formålet med effekten på målgrp.? Hvem er afsender? Hvad er afsenders formål og intension med produktet? Hvilke evt. formidlingskonflikter har afsender? Informationsdsign? Interaktionsdesign? Præsentationsdesign? Hvilke genrer skal bruges? Hvilke fortællemåder skal bruges? Hvad er produktets titel? Brugertest? Juridiske problemer? Etiske problemer? Distribution? Ingemann’s kommunikationsmodel, 2003 (udfoldet)

Erwin Panofsky, billedanalysens tre niveauer Erwin Panofsky, 1892-1968, tysk-amerikansk kunsthistoriker, grundlægger af ikonologien, der beskæftiger sig med billeders indhold og betydning 1. Præ-ikonografiske, hvor man umiddelbart genkender personer og genstande (beskrivelse) 2. Ikonografiske, hvad er det for en historie der fortælles, hvad forestiller billedet (analyse) 3. Ikonologiske, sammenfattende tolkning, bredere samfundsmæssige og kulturhistoriske ramme (tolkning) http://no.wikipedia.org/wiki/Ikonografi Multimedieanalyse

- virkeligheden skabes på baggrund af fælles kulturelt betingede narrativer/fortællinger - den skabes gennem social interaktion - bevidsthed er ikke kun en mekanisme til informationsbehandling Jerome Bruner / Amerikansk Psykolog, 1915- Multimedieanalyse

6. april 2017 Emnenavn

Æstetisk læring – skabelse i dialogens mellemrum Aase H. B. Ebbensgaard, PHD, Syddansk Universitet Æstetisk læring – skabelse i dialogens mellemrum Som filosoffen Ole Thyssen og andre overbevisende har vist, drejer æstetik – og æstetisk kommunikation – sig ikke blot om ‘det skønne’, men snarere om hvordan samspil og modspil mellem orden og uorden skaber en særlig lystfølelse og intentionalitet, der åbner for aktiv handling i hele vor livsverden. Mønsterdannende og kaotiske mentale processer kan ses som tilstande, der både stabiliserer og destabiliserer mennesker og systemer, og dermed afføder trang til ‘udordne’ eller ‘indordne’. Dette foregår i følge teorierne om æstetisk kommunikation på to forbundne planer, det sansemæssige og de meningsmæssige. Som Ole Thyssen formulerer det: » (…) mening formidles sanseligt, og al sansning tilskrives mening.« ”men hvis nu livet var en grill – så sku der pølser på” http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Institutter/Ifpr/Gymnasiepaedgogik/aestetisk.pdf Aase H. B. Ebbensgaard: Hovedtanken i æstetisk læring er den, at nye ideer og tanker om form og indhold ikke alene opstår kognitivt, og ikke alene handler om at lære at lære eller omlære, men hovedtanken er den, at der er en betydningsfuld medspiller ved læring som skabelsesproces. Denne ‘joker’ er den i (første omgang) usynlige og flygtige verbale og tankemæssige konstruktion, der skabes i ‘mellemrummet’ mellem iagttagere (elever – lærer) og det iagttagede (emnet) i de læringssituationer, hvor kommunikation og formidling indgår som et afgørende didaktisk element.

Erwin Panofsky, Studies in iconology, 1939 Erwin Panofsky, Meaning in the visual arts, (1955), 1970 Lisbeth Thorlacius, A model of visual, aesthetic communication - focusing on web , Digital Creativity, Vol. 13, no. 2, 2002 Lisbeth Thorlacius, Visuel kommunikation på websites, Roskilde Universitetsforlag, 2002 Bruno Ingemann, bollemodel http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf