Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Advertisements

Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Region Hovedstadens Inspirationsseminar 30. april 2014 Din Gode Udskrivning i psykiatrien – et samarbejde mellem tidl. patienter, pårørende og medarbejdere.
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
Emotionel og adfærdsmæssig funktion hos børn af forældre med kræft
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
15-års-opfølgning af 'Sundhedsprojekt Ebeltoft'
Pakkeforløb på kræftområdet
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Psykolog Tue Hartmann Center for Psykiatrisk Forskning
Indikatorer for depression
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Tak Tak for invitationen til i dag
En integreret, rehabiliterings- og helhedsorienteret indsats i et dokumentations og evidensperspektiv Konference november 2012 Socialstyrelsen og SFI.
Præsentation af RAPIT projektet
Fra idé til projektbeskrivelse – Hjerte CT
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
Afdelingsleder Morten Freil
Kompetent til at støtte livet med kræft
Trends i onkologien Temaeftermiddag for primærsektor, 10. maj 2011
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Hvordan håndterer lægen børns deltagelse i forsøg? Pediatric Research and Ethics Søren Pedersen, Dr. Med. Professor, Overlæge Pædiatrisk forskningsafsnit.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Recovery-mentor projektet
Hvorfor er der behov for en kampagne som EN AF OS?
Seksualitet og hjertesygdom
Samarbejde med praktiserende læger
Behandling i hjemmet København den
Selvmordsforebyggelse Den praktiserende læges rolle Niels Damsbo Praktiserende læge, lektor.
NYHEDER FRA DET DANSKE BLODDONORSTUDIE Det Danske Bloddonorstudie
DAISY- Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse
Psykiatrisk Forskningsenhed Vest
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Psykiatriens kronikere
Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Status over færdige og igangværende kliniske retningslinjer.
Patientforløb for onkologiske patienter
Pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Aarhus University Hospital Helbred og mestring hos kvinder der opereres for ovarie cancer - fra ventetid til forberedelse Lene Seibæk,
Nationale initiativer på stråleområdet Lars Dahl Pedersen Kræfttemamøde 23. januar 2007.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Symptompræsentation i almen praksis
Palliation til ældre med kræft
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Forebyggelsesafdelingen v/Morten Ørsted Rasmussen, Forebyggelseschef
Rehabilitering - Et indsats og udviklingsområde. Baggrund Kræftplan 1 og 2 behandlingsorienteret Behov for indsats efter behandling Kræftens Bekæmpelse.
Patienters oplevelse af livet efter indlæggelse på intensiv afdeling Forskningsprojekt ved Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje Intensivsygeplejersker.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Baggrund De bedste resultater for danske kræftpatienter
Socialdifferentieret Hjerterehabilitering
Kvalitetsudvikling hvordan?
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr. 4
Anne Sofie Hansen Læge, Ph.d.-studerende
Præsentationens transcript:

Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1

Hvem er vi? Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering (NFK) Syddansk Universitet Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse 2

Overordnede mål Centret bliver et nationalt samlepunkt for forskning og udvikling Skabe baggrund for forskningsbaseret praksis og uddannelse Bidrage afgørende til udvikling af vidensfeltet om kræftrehabilitering

Projektgruppe Dorte Gilså Hansen, Centerleder NFK, Syddansk Universitet Overlæge Christoffer Johansen, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Professor Mariët Hagedoorn, University of Groningen Specialeansvarlig overlæge Anne Pedersen, Mammakirurgisk Afdeling, Ringsted Sygehus Specialeansvarlig overlæge Katrine Søe, BKC, OUH 4

Baggrund Partnerens hjælp og støtte har stor betydning for patientens oplevelse og håndtering af sygdommen Ægtefæller til kræftpatienter bliver oftere deprimeret og oplever angst end almenbefolkningen Ingen systematisk hjælp til pårørende med et behov 5

Forskningsspørgsmål Kan psykologisk intervention med rådgivning og støtte til brystkræftpatienter og deres partnere: - reducere forekomsten af angst og depression hos kvinden? - mindske den mandlige partners oplevelse af belastning i parforholdet? - Øge oplevelsen af positiv psykologisk vækst og mindske den følelsesmæssige belastning hos patient og partner? - forbedre livskvaliteten hos patient og partner? 6

Hvorfor psykologisk intervention? Cancer kan opleves som en uforudsigelig sygdom, der kan gøre livet usikkert og medfører tab af kontrol 7

Patienter der henvises til Mammakirurgisk Afdeling, Ringsted Sygehus Vurdering af patienter ved 2. forundersøgelse Patienter der opfylder inklusionskriterierne Mundtlig og skriftlig information under indlæggelse Spørge patienter om tilladelse til at blive kontaktet pr. telefon af projektkoordinator 8

Kvinder som har givet tilladelse til at blive kontaktet pr. telefon Par hvor begge afgiver informeret samtykke Ønsker ikke at deltage Baseline Randomisering Interventionsgruppe Kontrolgruppe 9

Deltagerforløb 1 måned5 måneder Diagnose 1 – 1½ måneder efter diagnose 1. parsamtale 1 – 1½ måneder efter diagnose 1. parsamtale 6-8 parsamtaler med psykolog i perioden én til fem måneder efter brystkræftdiagnosen Follow-up 6 og 10 måneder efter diagnose -Angst og depression -Følelsesmæssig belastning -Livskvalitet -Tilpasning i parforholdet -Posttraumatisk vækst - Livsstilsfaktorer Follow-up 6 og 10 måneder efter diagnose -Angst og depression -Følelsesmæssig belastning -Livskvalitet -Tilpasning i parforholdet -Posttraumatisk vækst - Livsstilsfaktorer Inklusion og baselinedata 10

Inklusionskriterier Kvinder i alderen 18+ Diagnosticeret med primær cancer mamma præoperativt Ingen neoadjuverende behandling for cancer mamma Bor sammen med mandlig partner Patient og partner skal kunne forstå og tale dansk Ingen tilfælde af indlæggelse på psykiatrisk afdeling med psykotiske perioder hos patient eller partner 11

Vi glæder os til samarbejdet Telefon direkte: