Rehabilitering - Et indsats og udviklingsområde. Baggrund Kræftplan 1 og 2 behandlingsorienteret Behov for indsats efter behandling Kræftens Bekæmpelse.

Præsentationer af emnet: "Rehabilitering - Et indsats og udviklingsområde. Baggrund Kræftplan 1 og 2 behandlingsorienteret Behov for indsats efter behandling Kræftens Bekæmpelse."— Præsentationens transcript:

1 Rehabilitering - Et indsats og udviklingsområde

2 Baggrund Kræftplan 1 og 2 behandlingsorienteret Behov for indsats efter behandling Kræftens Bekæmpelse og RehabiliteringsCenter Dallund Kræftplan 3 National forløbsprogram for rehabilitering og palliation

3 RehabiliteringsCenter Dallund RehabiliteringsCenter Dallund – startede 2001 Formål – –sætte rehabilitering på dagsordenen, –hjælpe kræftpatienter tilbage til hverdagen –måle effekten af rehabilitering. Afdelingen for Psykosocial Kræftforskning blev ansvarlig for et stort forskningsprojekt på Dallund - FOCARE.

4 Kræftplan 3

5 Nationalt forløbsprogram for rehabilitering og palliation Regionen Behovsscreening Ledelsen i de respektive sektorer udarbejder konkret implementerings- og handleplan for hvordan dette håndteres Personalet skal have de rette kompetencer Almen praksis Ny behovsvurdering efter udskrivelse Tovholder i palliative forløb Kommunerne Behovsvurdering mhp rehabilitering og palliation Behovsvurdering i forhold til sociale ydelser Etablere rehabiliteringstilbud til kræftpatienter – evt med andre kommuner Gældende for alle Opdater Visinfo Brug SAMBO Systematisk evaluering/audit af indsatsen

6 Nationalt forløbsprogram for rehabilitering og palliation Behovsvurdering i Region Syddanmark Med udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. Behov for støtte til håndtering af bivirkninger:Kost, fysisk aktivitet, alkohol, rygning. Fysisk område: Smerter, åndenød, bevægelighed, nedsat muskelkraft, ernæring, træthed, seksualitet, diarre, forstoppelse samt disses betydning og sammenhæng mellem aktivitet (ADL) og deltagelse. Symptomer ved den specifikke kræftdiagnose/behandling, evt. komorbiditet. Psykisk område:Angst, depression, ensomhed, overskud, bekymring for sygdommens udvikling/følger, evt. problemers betydning for hverdag, aktivitet og deltagelse Socialt område:Mulighed for støtte og nærvær, centrale pårørende, ændring af rolle ift. nære pårørende, arbejde, fritid, økonomi og bolig Eksistentielt/åndeligt område: Oplevelse af nuværende situation og sygdom, mening med livet, hvad giver håb, hvilken rolle spiller religion, tanker om fremtiden, manglende anerkendelse fra omgivelserne Pårørende: Ressourcer: Psykiske, fysiske og sociale. Behov: Praktisk og følelsesmæssig.

7 Processen for behovsvurdering kan illustreres således: Shared Care Platform er en tværsektoriel platform, der har til formål at understøtte kronikerstrategien og patientforløbspro- grammerne for kronikerindsatsen i Region Syddanmark. Platformen sættes i pilotdrift januar 2013 – i første omgang på hjerteområdet. Platformen skal i første omgang afprøves af OUH Svendborg Sygehus, Faaborg Midtfyn og Nyborg Kommuner samt lægepraksis].

8 -Men hvad ved vi om behov og effekt af rehabiliteringsindsatser?

9 Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2013

10 20-09-2016 Sygehus Patientens perspektiv Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelser Første undersøgelse: Kræftpatienters oplevelse af forløbet fra første symptom til endt primær behandling Anden unders ø gelse: Kr æ ftpatienters oplevelse af kontrol- og efterforl ø bet Kommunal indsats Almen praksis Afd. Special- læge- praksis Almen praksis Afd. Fokus på forløbet 2 år efter diagnosen

11 Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2013 Viser: -Der er individuelle patientbehov og præferencer, hvis der skal sikres ens kvalitet - (ulighed for at skabe lighed - min tolkning) -Forløbet på sygehuset vurderes bedst -Udredningsforløbet, de praktiserende lægers rolle i efterforløbet og den tilbudte genoptræning vurderes dårligst. -Patienterne ønsker meddragelse også af de pårørende.

12 Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2013 Uddrag af resultater 49 % svarer at de har haft behov for hjælp i forhold til fysiske problemer 36 % har haft behov for hjælp i forhold til seksuelle problemer 45 % har haft behov for hjælp i forhold til følelsesmæssige reaktioner 41 % har haft behov for genoptræning 28 % har haft behov for hjælp i forhold til livsstilsændringer 20 % har haft behov for hjemmehjælp og eller hjemmesygepleje 28 % har haft behov for rådgivning i forhold til arbejdsliv 30 % svarer, at de har haft behov for rådgivning i forhold økonomiske forhold

13 Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2013 Uddrag af resultater Områder hvor særlig opmærksomhed er påkrævet Patientoplevede fejl Information og inddragelse i eget forløb Ansvar og sammenhæng Støtte og hjælp til styrket egenomsorg Støtte og hjælp til psykiske og seksuelle problemer Den fysiske genoptræning Den praktiserende læges rolle Kontrol efter behandling Hjemmepleje og den sociale indsats De pårørendes rolle og situation

14 RehabiliteringsCenter Dallund resultater Næsten alle kræftpatienter har problemer og senfølger efter endt behandling – 2/3 er meget generet af disse. Internetgrupper – god støtte for nogen men kan også være en følelsesmæssig udfordring Den klassisk dominerende fortælling i sundhedssektoren ’Syg - hjulpet – rask’ – tilbage til et normal liv gælder ikke for kræftpatienter For kræftpatienter må rehabilitering tilbyde en ’som-om’ tilbagevenden til en ’normal’ tilværelse - ’Syg – hjulpet – ’som om rask’ –

15 RehabiliteringsCenter Dallund resultater Forskningen viste Der er et behov for rehabilitering At det oprindelige rehabiliteringsprogram på Dallund ikke medførte målbar forbedring af kursisters sundhedsadfærd, livskvalitet eller velbefindende sammenlignet med patienter der ikke har været på Dallund Et fortsat behov for forskning på feltet –ikke kun for kvantitativt forskning – –de kvalitative metoder viser der er behov for rehabilitering –men da hvert menneske er unikt, vil de enkelte tiltag have forskellig effekt Hvilket vel netop er det, der gør feltet så komplekst?

16 Litteratur Beskriver senfølger, forebyggelse og behandling Der er et stort behov for at få sat fokus på området Der er ingen ’færdig opskrift’ Der er stort behov for videreudvikling og forskning indenfor området

17 Hvordan kan området styrkes udviklings- og forskningsmæssigt?

18 Videnscenter for rehabilitering og palliation To formål – 1. Forskning og udvikling (OUH/SDU) –Egen erfaringsopsamling – skal indgå i indsatserne både i de enkelte sektorer som tværsektorielt –Inddrage forskning fra ind og udland –Rådgivende og vejledende funktion for kommuner og regioner, der ønsker at afprøve rehab indsats i eget regi

19 Videnscenter for rehabilitering og palliation 2. Videnspredning og formidling (Pavi) –Samle og formidle forskningsbaseret viden og dokumentation – til regioner, kommuner og andre aktører –Afdække hvordan rehabilitering og palliation kan sammentænkes – palliation er et element i rehabilitering –Målgruppen er kommuner og regioner

20 Videnscenter for rehabilitering og palliation Dallund Palliativt Videnscenter (PAVI) Institut for sundhedstjeneste Forskning (SDU) OUH Onkologisk afdeling Videnscenter for Rehabilitering og palliation Forskning og udvikling Formidling og dokumentation

21 Organisering Forskning og udvikling Driftorganisatorisk OUH Placeres på Dallund – på sigt? Stærk tilknytning til det faglige, kliniske miljø Et ønske om – –at tilpasse behandlingerne til forskningshensyn –at skabe gode løsninger både organisatorisk, indholdsmæssigt og økonomisk

22 Organisering Formidling og dokumentation Driftorganisatorisk SDU Afsæt i palliativt videnscenter(PAVI) og formidlingsaktiviteter ved Rehabiliteringscenter Dallund Samarbejdsaftaler med ’Det Nationale Forskningscenter for Kræftrehabilitering’(NFK) og forskningsenheden for Almen Praksis – begge SDU Vidensgrundlaget skal være forskningsbaseret og praksis- og anvendelsesorienteret 2 spor – palliation og rehabilitering

23 Videnscenter for Rehabilitering og Palliation Rådgivende styregruppe Syddansk Universitet Region Syddanmark Kræftens Bekæmpelse Danske Regioner KL Sundhedsstyrelsen Det ledelsesmæssige ansvar ligger hos OUH og SDU

24 Videnscenter for Rehabilitering og palliation Transformationsgruppe To opgaver 1.Definere forsknings – og udviklingsområder - kontinuerligt 2.Stillingtagen til Dallund og medarbejdere ansat der Direktør Henrik Villadsen - formand - definerer sammen med Dekan Ole Skøtt gruppens sammensætning

25 - Et oplæg til videnscenteret

26 Overordnede paradigmer Videnscenter Tværgående forskningsområder Kræft Socialt Teknologi Psykologi Træning Farmakologi/ Ernæring Økonomi P3P2P1 Fastholdelse til arbejdsmarkedet Socialt udsatte grupper ’Selvhjulpen længst muligt’ Hjerte/lunger BevægeappNeurorehab.Psykiatri

27 Status og kommende opgaver

28 Indsamling af info om igangværende rehabiliteringstilbud på OUH i forbindelse med programledelserne Iværksættelse af behovsafdækning ved diagnosetidspunkt og ved overgange i løbet af 2013 Opstartsseminar vedr. videnscenteret forår 2013 Træningsaktiviteter i forbindelse med Kræftrådgivningen skal defineres og etableres ultimo 2013

29 Status og kommende opgaver Stillingtagen til Hvilke tilbud skal patienten have på OUH Forskningsprojekter – herunder udvikling af screeningsredskab Det fremtidige samarbejde med primærsektoren og almen praksis

30 Alt kommer til den…. der venter længe nok