Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr. 4

Præsentationer af emnet: "Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr. 4"— Præsentationens transcript:

1 Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne nr. 4
Definition af senfølger, litteraturreview af international videnskabelig litteratur om senfølger & karakteristik af danske kræftoverlevere + lidt ekstra detaljer ;-) Susanne Dalton, overlæge, phd Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter

2 PROM – som dialogstøtte
Diagnose Operation Op-følgning 3 måneder Op-følgning 6 måneder Op- følgning 12 måneder 1 2

3

4 PROM – stratificeringsredskab
Diagnose Operation Op-følgning 3 måneder Op-følgning 6 måneder Op-følgning 12 måneder 1 3 4 2

5 Hvis alle pt ikke ses i opfølgningsklinikker – hvordan sikrer vi så rette rehabilitering??
Tested a new model of care over the past 3 years looking at how we can help people to cope with a diagnosis of cancer and we can individualise care to suit peoples needs – not one size fits all. This model means that some will be offered the opportunity to self manage with open access to care when required, the ability to make their own appointments if and when they need. Planned co-ordinated care which may include nurse led services and remote monitoring. Complex care for those who need close monitoring and regular appointments. National Cancer Survivorship Initiative

6 Dagsorden Flere overlevere efter kræft Definitionen af senfølger
Vidensopsamlingen (udvalgte senfølger) Hvem er overleverne og hvem er i risiko for senfølger Ulige adgang til rehabilitering Hvordan finder vi patienter i risiko for eller med senfølger Et felt i udvikling – forskningseksempel Perspektiver

7 Screening-based nurse navigation for women with newly diagnosed breast cancer: Results of a pilot RCT study 7 PI Pernille Bidstrup, Danish Cancer Society Research Center Samarbejde Brystkirurgisk Afdeling, RH Birgitte Mertz, Niels Kroman, Kenneth Geving Danish Cancer Society Research Center Christoffer Johansen, Susanne Dalton, Anne-Katrine Dunn-Henriksen Oncologisk Center, RH Michael Andersson and Ulla Mathiesen Center for Kræft og Sundhed, KK En stor del af patienterne oplever bivirkninger under behandling Risiko faktorer Sygdommen og behandling Demografi: yngre, aleneboende, kort uddannelse, kroniske sygdomme eller problemer

8 Formål 8 Teste en screeningsbaseret individuelt tilpasset sygepleje-ledet navigation blandt kvinder med brystkræft Nydiagnosticerede kvinder – før kirurgi Kvinder som scorer højt på belastning (≥ 7 på DT) randomiseres Kvinder med lavere DT score følges observationelt

9 Metode 9 INTERVENTION 2 -10 individuelle sessioner tilpasset behov med en kognitiv tilgang

10 Preliminary results 10

11 Preliminary results - distress
11

12 Preliminary results - anxiety
12

13 Preliminary results - depression
13

14 Konklusion 14 Significant effekt af intervention på belastning, angst and depression efter 12 mdr Ingen effekt efter 6 mdr Ingen effekt på fysiske symptomer

15 Fortolkning og implikationer for sygeplejepraksis
15 Brystkræftbehandling foregår på en række afdelinger i sundhedsvæsenet Uklart hvem har ansvaret for de psykosociale aspekter af kræftsygdom Screeningsbaseret navigation kan måske sikre bedre adressering af psykosociale behov og forebygge klinisk relevante senfølger Fuld skala studie er i gang for at afprøve generaliserbarhed og bekræfte resultater

16 Dagsorden Flere overlevere efter kræft Definitionen af senfølger
Vidensopsamlingen (udvalgte senfølger) Hvem er overleverne og hvem er i risiko for senfølger Ulige adgang til rehabilitering Hvordan finder vi patienter i risiko for eller med senfølger Et felt i udvikling – forskningseksempel Perspektiver

17 Efter en lang gennemgang af rapporten og lidt af de løse om senfølger: Det videre perspektiv
Sociodemografisk skævvridning i hvem der får senfølger Patienter der har komorbiditet ved kræftdiagnosen får flere senfølger (mere komorbiditet i hvert fald) Der er social ulighed i overlevelse efter kræft Men senfølger er også et klinisk problem for de socialt bedrestillede patienter der lever længe efter diagnosen og som har lav forekomst af andre kroniske sygdomme Opfølgning af kræftpatienter bør både indeholde observation af umiddelbare, intermediære og sene følger af kræftbehandling

18 Det videre perspektiv ‘Shared care’ / risk stratifikations principper
Patienter der er velfungerende og god overlevelsessandsynlighed –> faldende intensitet og kontakthyppighed i opfølgning Medansvar for opfølgning, forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af senfølger skal lægges ud til borgeren De mere ressourcesvage patienter med meget konkurrerende sygdom eller højrisiko kræftsygdom -> mere intensiv opfølgning At påtage sig at ‘holde øje med’ og reagere på symptomer stiller krav til redskaber som patient-rapporterede outcomes (PRO) og tilrettelæggelse af systemet til at støtte brugen af PRO Vi må vide mere om kriterier for hvortil & hvornår der skal henvises for senfølger – hvad kan patienten selv gøre, hvad kan systemet gøre Vi må vide mere om hvilke senfølger kan forebygges – tilretning af behandling, andre tiltag (præhabilitering, livsstilsændringer, psyko. støtte)