AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL 2013 1 KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Arbejdstilsynet - Status for arbejdsmiljøet og fremtiden
Advertisements

1 Strategiske mål 2011/2012 April Medarbejderresultater 2006 Real 2007 Real 2008 Real 2009 Real 2010 Real 2011 Mål 2011 Real 2012 Mål 2013 Mål.
Ledige almene boliger Mikkel Baadsgaard
Kaskelotten.
En skrivehændelse i biologi
Borgernes barrierer for brug af IT
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Anlægsoverslag Uwe Hess, Projektchef Rambøll
Prognoser for diabetesepidemien
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Arlas strategi – og globale muligheder
Ændringer i vejr og klima
Effekt af nye virkemidler
Fundraising i Favrskov Kommune Møde i Grønt Råd 14. november 2013.
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
Kitty Sommer – DANCORE - temadag
Vandmøller og vandplaner
Hvalhajen Der findes cirka 330 forskellige hajer. Hvalhajen kan blive op til 14 meter lang. Hvalhajen er verdens største haj. Den spiser plankton små fisk.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Klimaændringer – kort version
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven – en succeshistorie med store.
1 Arbejdet med frednings-, planlægnings- og miljøopgaverne.
1 Klimaet og kysterne Tryggevældes udløb (Foto, Inge Ambus)
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
27 AUGUST 2014 FRA VVM-REDEGØRELSE TIL UDBUD 1 Fra VVM-redegørelse til udbud (og udførsel) MILJØVURDERINGSDAG’ AUGUST 2014, KØBENHAVN.
Hvinningdalskolen Eidervej Silkeborg Tel.: silkeborg.dk Krop og hjerne – En sund skole.
Stedet som indgang til digital forvaltning
VMP III forskningsprogram – Landbrugets husdyrhold, naboerne og miljøet Præsentation af Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet.
LENA LINDENSKOV LEKTOR,, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK TIDLIG MATEMATIKINDSATS FREDERIKSBERG INDHOLD OG BETYDNING.
Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Hvor stor rækkeafstand kan accepteres i kornafgrøder?
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Socialt Udviklingscenter SUS Web: IAT -Et vindue til verden Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv Konference.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Regler om drift af naturarealer
Beskæftigelsespolitikkens synsvinkel
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Sygefravær RMU temadrøftelse den 17. juni 2010.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
EnviNa-møde den 4. september 2013: Fuglene i forvaltningen Fuglene i den daglige drift Forvaltning for engfugle v/ Specialkonsulent/biolog Annita Svendsen,
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Master i rehabilitering med specialisering indenfor …
Biomasse Fra Affald til Olie.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Stormøde for økonomi på AU
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Eftervirkning af jordpakning på plantevæksten
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Velkommen Aarhus Universitet i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning byder velkommen til Offentlige foredrag i Naturvidenskab se mere på.
Fremadrettet forvaltning af tobisfiskeriet i Nordsøen
Præsentationens transcript:

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL FUGLELIVET LANGS DANMARKS KYSTER

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL DANMARKS BETYDNING FOR FUGLENE Mange lavvandede områder (Tidligere) stor udbredelse af havgræsser Store områder med vade og mudderflader Verdens største areal af Atlantisk strandeng (habitattype 1330)

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL LIMFJORDEN SOM ARBEJDSOMRÅDE Vigtig yngle- og rastelokalitet for mange fugle Et ”relativt simpelt” system Fokus på fuglebeskyttelsesområder og omkringliggende arealer

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL EN SAMMENHÆNGENDE TOPOGRAFISK MODEL På land =1.6 x 1.6 m Til vands = 25 x 25 m

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL LEVESTEDERNES VERTIKALE UDBREDELSE HabitatVertikal afgrænsning (m) Lavvandede områder-1 – -0.2 Mudderflader-0.2 – 0.05 Strandenge0.15 – 1 Agerjord> 1 eller bag diger Agerjord Strandeng Mudderflade Lavvandet 1 m 0.05 m m -1 m Højde over havet Havniveau

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL LEVESTEDERNES VERTIKALE UDBREDELSE 2007: FNs klimapanel cm 2008: Horton m.fl.60 – 100 cm 2009: Grindsted m.fl. 120 cm

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL FREMTIDENS KYSTLANDSKABER Nuværende udbredelseHavniveaustigning på 70 cm

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL FREMTIDIGT TAB AF FUGLENES LEVESTEDER

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KONSEKVENSER FOR FUGLELIVET

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL KONSEKVENSER FOR FUGLELIVET

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - Potentiel kompensation gennem bedre forvaltning Mudderflader Tuer Rørsump Salt eng Loer

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - Potentiel kompensation gennem bedre forvaltning 51% af strandengene er ikke forvaltet godt nok Simple virkemidler (græsning, slåning) kan forbedre situationen Den mulige kompensation svarer arealmæssigt til ca. 60 cm. stigning i havniveau

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - Potentiel kompensation ved nedrivning af diger Genetablering af kystens naturlige dynamik kan delvist sikre levestedernes fremtid

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL FORVALTNINGEN I PRAKSIS Biodiversitetsbegrebet og den målrettede forvaltning Hvad er mulighederne – hvad er målsætningen? For de pressede kystfugle er opskriften simpel og omkostningerne (for naturen) relativt små:

AARHUS UNIVERSITET KYSTNATUR I KLIMAKLEMME: FUGLELIVET 15. APRIL 2013 TUSIND TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED KEVIN K. CLAUSEN INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET Fotos: Jørn Skeldahl, Finn Okkels & Kevin Clausen