Morten Nissen Liselotte Ingholt Pædagogisk psykologi Morten Nissen Liselotte Ingholt http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm

Dagens program Læring i gymnasiet - diskussion af case udfra situeret læring (Liselotte Ingholt) Præsentation af ”form-perspektivet” (Morten Nissen)

En udviklingsfigur I sig – her: Ormrod PP som redskab i den givne institutionelle praksis En viden som er relevant for det forefundne Læringen eller dannelsen som objekt og mål for intervention For sig – her bl.a.: Lave & Wenger, Mørck Et kritisk alternativ til hele den problematik, der anlægges Viden relevant for kritik og alternativ Læring / dannelse ikke objekt for eller skabt af intervention I og for sig – her bl.a.: Staunæs, Rasmussen, Mørck Interventionen og dens ideologier / diskurser som objekt Viden relevant for refleksiv forandring Læring / dannelse skabt bl.a. af interventionens refleksive ordning Strukturen i udviklingsfiguren – ref. 9 Som vi følger – læg ikke for meget i de ord ”i sig” osv. Men vi skal altså nu bevæge os fra det andet til det tredje trin I sig – genstanden er givet umiddelbart af praksis og begrunder praksis. Afgrænsningen af objektet læring er givet, men problem med det subjektive, som trænger sig på For sig – her har subjektiviteten sprængt rammen og man spørger: Hvordan lærer mennesker i praksis? Kritisk overfor de begreber, som umiddelbart har styret tænkningen I og for sig – hvor vi vender tilbage til praksis og interesserer os netop for de begreber

Eksempel: Kognition Kognition er en proces i den enkelte elev – objekt og ideal for undervisning Kognition er socialt distribueret og situeret – subjektiv og reel Kognition er funktionsbegreber som regulerer undervisning og sortering

Eksempel: Individuelle forskelle Individuelle forskelle findes universelt – som afvigelser fra en norm – de må identificeres og kompenseres for at opnå lighed Individuelle forskelle er ikke universelle, men bundet til lokal situeret praksis – bevægelige og udtryk for at den er distribueret Begreber om individuelle forskelle er almene kulturelle ressourcer der bruges til at skabe den konkrete praksis

Former Forskellen der gør en forskel (Bateson) – semiotik Framing – de forudsætninger vi gør om hvad her foregår (Goffman) Diskurs – objekter, reguleringer, selvforhold (Foucault) Kulturelle begreber, procedurer, artefakter (Vygotsky m.fl.; Willis m.fl.)

Community Cultural forms Participant Imagination Reciprocation Men fællesskabet er selvoverskridende – man definerer sig ved en horisont Objektivering, fremstilling er en proces med uintenderede konsekvenser Begreberne imagination og reciprocation er hentet fra Elaine Scarry – de ting vi skaber virker tilbage og forandrer os, eller som sagt før, gennem intervention skabes ændrede vilkår og ændrede subjekter Hegel kaldte det for fornuftens, eller historiens list – udviklingen sker sjældent intenderet, men formidlet over vores skabelse af midler der gør det muligt at opstille nye mål Interpellationens gensidighed og substantialiseringen skaber nye ideologier osv. Imagination Reciprocation Participant

Kategorier Kategorier hverver, tilegner Subjektiveringstilbud Subjektpositioner, positionering Kategorier forhandles, ombrydes, gendannes Kategorier fremføres – at gøre… På grænsen: Førstehed, andethed, abjekthed Grænsefigurer Fremstilling - objektivering Socialt gyldig Ekstern, materiel (artefakter)

Kroppene Overflader er ikke tomme Kropstegn - kroppens semiotik danner indgang til interaktion, rammesætter tilskrives ”naturlige” implikationer (fx som andetgørelse) Kroppe bliver også Fremført Kultiveret

Fællesskabsformer Ideologi – diskurs der konstituerer konkret og unik subjektivitet på en bestemt måde og med en transcenderende reference Subjektivitet som Deltagelse - i første person: Vi, jeg og du Refleksivitet - formidlet af former: Os, mig og dig Magtforhold - handlinger med handlinger Interpellation (Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater) Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet I Guds billede - transcendens Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO Interpellation er gensidig Substantialisering - den selvopfyldende profetis logik

Institutionelle fællesskaber Målgruppe og institution definerer hinanden Stempling / stigma som praktisk forhold Udstødelse som institutionel abjektgørelse Institutionel autonomi og markedsstyring Det utopiske alternativ Påkaldelse af hverdagslivet Frirum

Magt i distributionen En af figurerne i opfattelsen af velfærdsstatslige institutioner er som sagt at de er eller bør være magtfri rum. Netop ved at vriste sig fri af statens magt etablerer de sig som autonome felter Det gælder medicin såvel som skolen og det sociale arbejde Det hænger selvfølgelig sammen med professionernes autonomi – professionerne som er internationale og i de fleste andre lande opererer i civilsamfundet Frirum kan også tænkes at være en populær tænkemåde netop fordi magtudøvelse i vores samfund i høj grad sker ved distribution af individer henover systemer af institutionelle praksis’er Måske er der sket en ændring – a propos det aktive samfund – fra ambitionen om at indrette et komplet institutionssystem – Foucault kaldte det det tvangsmæssige kontinuum - til at man opererer med et indenfor og et udenfor Jf Nikolas Rose’s anekdote om asylernes indretning som luksuslejligheder Fællesskabet – community - i psykiatri og socialt arbejde var før 1960’erne noget man indrettede i institutioner – derefter er det udenfor murene Men centralt er inklusion og eksklusion af fritstående individer. Man kan blive smidt ud af alt – undtagen staten.

Heterotopier "… are something like counter-sites, a kind of effectively enacted utopia in which the real sites, all the other real sites that can be found within the culture, are simultaneously represented, contested, and inverted" Almen kvalitet / begreb defineret af / definerer et sted Spejler: Kopierer og vender Realiseret utopi ”undtagelse der bekræfter regel” Samfund: Magt tvang udstødelse Frirum: Dialog, anerkendelse Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics 16, 22-27

Magt og dannelse DELTAGELSE Vilje mod vilje  Selvforhold, dannelse   DELTAGELSE Vilje mod vilje  Selvforhold, dannelse AFMAGT VOLD (Ligegyldighed) (Krænkelse) SUBJEKTIVERING OBJEKTIVERING En vigtig kritik af megen tænkning i socialt arbejde er dens utopiske karakter – man tænker sig et frirum hvor der ikke er magt – men kun kærlighed, eller i andre versioner kun kooperativitet og fælles tredje. Men iflg. denne tænkning, så sker dannelsen af refleksiv subjektivitet netop dér hvor vilje står mod vilje, i et magtforhold – men forudsat at magtforholdet kan ophæves i et deltagelsesforhold, så subjektet ikke bare bliver reduceret til objekt som i vold

Kulturpædagogik? Grænsefællesskaber Stilladsering – scaffolding (fra Wenger: Boundary communities) Hele fællesskabet udvikler sig Stilladsering – scaffolding Ikke bare didaktik (støtte og fastlagt struktur) Men formidlet af former, objekter (materielle stilladser) Ikke internalisering men eksternalisering (jf Bang) Diskurs som redskab? Sml. Berliners community psykologi Hvad muliggør identiteters praktiske bevægelighed?

Anvendelse af case Læs casen igen (!) til næste tirsdag Overvej om I kan identificere problemstillinger fra ”form-perspektivet” Hvad ville Staunæs, Rasmussen, Mørck, Vinum m.fl. sige til de interventioner I ser? Kan casen rette et kritisk lys på ”form-perspektivet”?