Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm.

Præsentationer af emnet: "Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm."— Præsentationens transcript:

1 Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm
Pædagogisk psykologi Morten Nissen

2 Dagens program Hjemmeopgave – mikro-spørgetime
Diskussion af case udfra Ormrod Præsentation af situeret læring Evaluering – slutevaluering må I meget gerne udfylde om hele forelæsningsrækken – men nu altså en spotevaluering af denne forelæsning – meget brugbart – men husk dette er kun om denne Mange spurgte om vi tager hensyn til de forskellige forudsætninger. Svaret er ja! Den ordning I er på fremgår af jeres opgaver. Desuden om de blandede grupper endda

3 Hjemmeopgaven Samme opgave 98 og 05 I vurderes forskelligt! … og dog
Ikke afgørende med specialkendskab Relevant brug af – hele - pensum Ustruktureret test – problemstilling, metakognition og kritik efterspørges

4 Case - Målgruppe Udviklingstrin pubertet Forskelle
Grupper – orienteret mod jævnaldrende Forstyrres af seksualitet m.v. Firkantede moralbegreber – som udfordres med diskussion? Forskelle Intelligens: Accept af at det er områdespecifikt og udvikles Særlige tiltag for de talentfulde Ikke megen generelt differentieret undervisning Sociale / adfærdsmæssige problemer – rummes og imødekommes delvis Ingen kompensation, men rummelighed Etniske forskelle: Håndteres slet ikke Udvikling 8 – Gry tegner en glad sol – pubertetspigen optaget af sin forelskelse 17 – at kneppe under menstruationen – optagethed af andet end faget Individuelle, sociale og kulturelle forskelle 8 – Gustav overraskede glædeligt – åbenhed for at intelligens er områdespecifikt og kan udvikle sig 14 – særlig gruppe for de mest talentfulde – en god ide hvis der også sikres udveksling 12 – meget lidt plads til differentieret og fleksibel undervisning 10, 11 – Mike glider ud – og giver irrelevante svar – det imødekommes eller håndteres ikke rigtigt 11 – Nada "sover" – og det ignoreres. Også her ville Ormrod nok tage det eksplicit op som noget man forholder sig til. Men lærer tager alligevel fat i det og sikrer interaktion mellem elever. 14 – det accepteres at Nada er med selvom hun ikke aktuelt kan – så det er inclusive 2 – undlader at tage Aminas tråd op om Mellemøsten – selvom det handler om økologi, kunne dette politiske tema også have været tænkt med – og i det mindste en symbolsk anerkendelse ville have været vigtigt 16 – Episoden hvor der bliver klappet af at læreren smider Nada og Amina ud - De etniske som gruppe – og det fraværende arbejde med at hjælpe de unge med at komme over fordomme – samt over skolens kulturelle bias. Ingen kompensation kan ses – kun rummelighed! Ingen hensyn til forskelle i kultur og SES

5 Case – Funktion / proces
Meningsfulde sammenhænge Starter i det allerede kendte Argumenter for emnets relevans – autentiske opgaver Udfordringer? Interaktion Gruppeopgaver – udvikler social skills og bruger hinanden som stillads Læring af lærestrategier Opmærksomhed på notat, nye begreber m.v. Higher level skills Rutineprægede opgaver Svært at have rum til kritik Den dygtige underviser – de rigtige metoder? 1 – starter i det allerede kendte – gør det (næsten) klart hvad det handler om 2 – argumenterer for hvordan emnet er relevant 4 – godt med udfordrende diskussion der sætter det lærte i perspektiv m.v. – men mindre godt at den begrebslige struktur ikke er klar 5, 10 – lader ofte de forkerte svar eller dem der ikke peger den rigtige vej ligge. Udmærket at der er plads til dem, og udmærket at de ikke sanktioneres negativt. Men ikke godt at de ikke indgår i dialog og bliver taget alvorligt 6 - Hvad er det at være aktiv? Et alment princip – og en undervisningsmetode. At have mulighed for at integrere inputs i egen struktur; at interagere med andre 7 – diskussionen om policy muligheder vedr. bæredygtighed – udfordrer eleverne fagligt meningsfuldt, relevant sammenhængende og meningsfuldt 7n – sammenknytter politik og økologi og muliggør dermed integration 8 – opgaven – giv eksempler på ting som du personligt kan gøre – eksempel på elaborering, sammenknytning af viden, udfordring 3 – gruppediskussioner – sikrer interaktion og udvikling af social skills osv. 12 – stuntet med at krydse grupperne er nærmest ideelt ud fra Ormrod – mulighed for at diskutere, elaborere, bruge social tilknytning osv 13 - ”Husk at spørge hinanden, hvis I ikke forstår hinanden” – søger at skabe en arbejdsatmosfære hvor de kan bruge hinanden som scaffold 1 – underviser i projektarbejde 2 – alle skal tage notater – men kan man bare det? Burde det ikke have været håndteret mere differentieret? 9ø - Øv jer i nye begreber. Her fremhæves forståelse og integration af viden – dog ikke noget om hvordan 6 – der gives opgaver som er meget rutineprægede – udregninger – trods gymnasieniveauet. Ikke udfordring. Ikke egentlig higher level thinking skills

6 Case - Styring Sanktioner Model læring Målsætninger Opmærksomhed
Begrundede og indholdsorienterede Klare aftaler omkring øl Attribution af læremuligheder Model læring Kvindelig fysiklærer Anchee som model Målsætninger Katarina reflekterer og tager initiativ Opmærksomhed Problem med de for snævre mål? Adfærdspsykologi 2 – giver grunde til sanktionen – rigtig metode 7 – ditto 16 – fin straf at sende de to ud med maden hvor der blev klappet 16 – fint med klare aftaler og konsekvenser omkring øl Motivation, social kognition 1 – kvinde som underviser i fysik 13 – Anchee skaber respekt – som model 5 – Katarina reflekterer over sin læreproces og lægger strategier udfra sine ønsker og erfaringer og forventninger til sig selv 7 – Janniks opmærksomhed er rettet andetsteds – derfor ikke noget spørgsmål om at huske osv. 7 - Attention - hvorfor er der problem her? Begrebslig struktur uklar? Mgl udfordringer? Mgl intrinsic motiver? Mgl Belønning af deltagelse? Mgl. Rationel struktur af målsætninger? Tidsrammen for ubestemt? 8 – feedback – udmærket opmuntring, fremstilling som udfordring, attribution af læremulighed 14 – de arbejder i grupper med at elaborere problemstillingen – men det bliver resultatorienteret. Måske mangler der incitament for at gøre mere end det snævre? 15 – og derfor spiller de computerspil i stedet for at arbejde

7 Situeret Læring - Kontekst
Social Practice theory Antropologi! Kulturhistorisk (bl.a. Cole, Dreier) Pragmatisme (bl.a. Dewey, Garfinkel) Lave: Cognition in Practice (1988) Wenger: Communities of Practice (1998) Reception i Danmark Dreier, Mørck, Elmholdt Nielsen, K. & Kvale, S. (red.) Mesterlære. 1999 Praktikkens læringslandskab. 2003 Se evt. også Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. New York;: Basic Books Inc.

8 En udviklingsfigur I sig – her: Ormrod
PP som redskab i den givne institutionelle praksis En viden som er relevant for det forefundne Læringen eller dannelsen som objekt og mål for intervention For sig – her bl.a.: Lave & Wenger Et kritisk alternativ til hele den problematik, der anlægges Viden relevant for kritik og alternativ Læring / dannelse ikke objekt for eller skabt af intervention I og for sig – her bl.a.: Staunæs, Mørck Interventionen og dens ideologier / diskurser som objekt Viden relevant for refleksiv forandring Læring / dannelse skabt bl.a. af interventionens refleksive ordning Strukturen i udviklingsfiguren – ref. 9 Som vi følger – læg ikke for meget i de ord ”i sig” osv. Men vi skal altså nu bevæge os fra det første til det andet trin I sig – genstanden er givet umiddelbart af praksis og begrunder praksis. Afgrænsningen af objektet læring er givet, men problem med det subjektive, som trænger sig på For sig – her har subjektiviteten sprængt rammen og man spørger: Hvordan lærer mennesker i praksis?

9 ”Ikke-skolastisk læring”: Opgør med den sorte skole!
Den konstruktivistiske tanke om den aktive lærende (fx Piaget) Opgøret med den rationalistiske og/eller empiristiske logik (fx Davidov) Opgøret med adskillelsen af intellektet fra kroppen (fx Dreyfus) Historiceringen af skolastikkens elementer som diskurs (fx Foucault) ….og Forskellige måder hvorpå man gør op med den sorte skole

10 Grundtræk ved tilgangen
… ikke mindst: Opgøret med forestillingen om det isolerede individ som læringens subjekt – det sociale og kulturelle som kulisse Opgøret med det abstrakte vidensbegreb og transfer Opgøret med dogmet om at læring primært er objekt og mål for undervisning …dermed altså: Udenfor institutionen (skolen) – ikke-skolastisk Hverdagsliv Situeret læring Fra abstrakte, løsrevne, til konkrete, kontekstualiserede betydninger Indexikalitet (Garfinkel) Deltagelse Læring er ændret deltagelse i den praksis der læres Praksisfællesskabet som analyseenhed Isolerede individ – objekt for Ormrod – men det kan vi frigøre os fra og så kan vi meget bedre forstå læring Abstrakt viden – tanken om transfer - Sml Højrups selvstændige livsform – her kan man se i hvert fald noget af det der betyder noget for den der uddanner sig til landmand eller minkfarmer

11 Hvad er et praksisfællesskab?
Fra Wenger: Communities of Practice mutual engagement – gensidig involvering, interaktion joint enterprise – fælles forehavende shared repertoire – fælles repertoire Praksisfællesskabet er c of p – begreberne specificerer hinanden lokalt og situeret, ikke et abstrakt ”community” formidlet og formidlende – selv deltager Reproduction cycles Læring som aspekt ved reproduktion af praksisfællesskaber …og af deres forandring

12 LPP – legitim perifer deltagelse
Der skaffes plads, der afsættes ressourcer Tilladt og taget hensyn til at man kan deltage forskelligt Perifer Der er plads til at dumme sig Der er et perspektiv om videre udvikling indbygget Ikke marginal Deltagelse The real thing Der er ikke et givet pensum, men en socialt distribueret udviklingsproces hele vejen igennem

13 Skrædderne i Liberia Indbygget i praksis, måske implicit, og alligevel struktureret intentionelt De lærende er med fra starten som produktive Man begynder med det lette og det uden konsekvenser Evaluering indbygget i selve arbejdets proces-produkt forhold Produktionsprocessen baglæns, så den kan overskues

14 Deltagerbaner Bevægelser gennem Forstruktureret eller ej
dagligdagen praksisfællesskabets positioner og cykluser flere praksisfællesskaber livsforløbet Forstruktureret eller ej Ofte spontant etableret eller udviklet gennem mange generationer Ideelle og virkelige deltagerbaner Identiteter som praktisk fænomen: Den lærendes fremvoksende bliven til nogen Både anerkendelse og selvopfattelse Ikke bare en kategori, men en unik person

15 Læringsressourcer? Den sociale organisering
Hvordan newcomers and oldtimers interagerer Ikke bare mester / lærling – men differentierede arbejdsdelte fællesskaber Emergente strukturer, betydningsforhandling Kompetenceudviklingsforløb sammenflettet med organisationsstrukturen Koblingen mellem organisationsudvikling og individ-udvikling – i modsætning til at institutionen ligger fast og individer bevæger sig igennem dem Adgang - modsigelser Arbejdsprocessens variabilitet og åbenhed Gennemsigtighed - rutiners og medierende artefakters håndterbarhed Participation / reification Opdelthed - sequestration Vareformen - kvalifikationer som kvaliteter ved varen arbejdskraft Kontinuitet / udskiftning - konfliktende interesser mellem parter og hos hver af parterne internt

16 Læs casen til næste tirsdag
Anvendelse af case Læs casen til næste tirsdag Overvej om I kan identificere problemstillinger fra situeret læring Hvad ville Lave & Wenger m.fl. sige til de interventioner I ser? Kan casen rette et kritisk lys på situeret læring?