Pædagogisk psykologi Morten Nissen Liselotte Ingholt

Præsentationer af emnet: "Pædagogisk psykologi Morten Nissen Liselotte Ingholt"— Præsentationens transcript:

1 Pædagogisk psykologi Morten Nissen Liselotte Ingholt

2 Dagens program Introduktion til hjemmeopgave – mini-spørgetime
Plan for de sidste 4 gange Introduktion til Ormrod Introduktion til case Evaluering – slutevaluering må I meget gerne udfylde om hele forelæsningsrækken – men nu altså en spotevaluering af denne forelæsning Program: Introduktion til hjemmeopgave – mini-spørgetime Plan for de sidste 4 gange Introduktion til Ormrod Introduktion til case

3 Hjemmeopgaven Samme opgave 98 og 05 Ikke afgørende med specialkendskab
Relevant brug af pensum Hele pensum Ustruktureret test – problemstilling, metakognition og kritik efterspørges Introduktion til den bundne hjemmeopgave Ikke afgørende med specialkendskab til det konkrete felt Relevant brug af pensum Hele pensum – ikke kun en bestemt del som vi gerne vil have jer til at tage frem – men de relevante og brugbare dele. Det kan gøres på mange forskellige måder. Det er ikke en gætteleg hvor I skal komme med noget, som vi ikke spørger direkte til. Vi mener det helt alvorligt: Faktisk har vi ikke selv svarene på de spørgsmål. Det gælder om at stille de gode spørgsmål. At finde på de interessante vinkler – også dilemmaer osv. Man kan vægte forskelligt indenfor rammen – og man kan problematisere selve rammen. Og bevæge sig udenfor den En ustruktureret opgave – I skal selv strukturere – der efterspørges metakognitive færdigheder

4 Case-baseret undervisning
Rækkefølge Intro til tilgang A - Case I med hjem 8/11 Diskussion af case udfra tilgang A 15/11 Intro til tilgang B - (samme case) Diskussion af case udfra tilgang B 22/11 Intro til tilgang C – case II med hjem Diskussion af case udfra tilgang C 29/11 Om case’ne Andre institutionelle kontekster m.v. end opgaven Vilde real life cases Ingen forhåndsgivne svar - Tænk med! Plan for de sidste 4 gange CBU – et eksperiment!! Metode: I får en teoretisk tilgang – og en case – og så overvejer I i mellemtiden hvordan man analyserer den case med den tilgang. Næste gang tager vi så analysen, inden vi præsenterer ny tilgang. Vil ikke hive jer op – for svært – og I arbejder jo parallelt med en anden case!

5 En udviklingsfigur En logisk ordning af teorier / tilgange
sml. Nissen, in press, s. 8 Eller McDermott jf. Rasmussen I sig – tilgang A – her: Ormrod PP som redskab i den givne institutionelle praksis En viden som er relevant for det forefundne Læringen eller dannelsen som objekt og mål for intervention For sig – tilgang B – her bl.a.: Lave & Wenger Et kritisk alternativ til hele den problematik, der anlægges Viden relevant for forandring Læring / dannelse ikke skabt af intervention I og for sig – tilgang C – her bl.a.: Staunæs, Mørck Interventionen og dens ideologier / diskurser som objekt Viden relevant for refleksiv forandring Læring / dannelse skabt bl.a. af interventionens refleksive ordning Strukturen i udviklingsfiguren – ref. 9 I sig – PP som redskab i den givne institutionelle praksis, en viden som er relevant for det forefundne – læringen eller dannelsen som objekt for intervention og dermed viden For sig – denne problematik set kritisk udefra – et alternativ til hele den problematik, der anlægges – her især Lave & Wenger’s situerede læring I og for sig – hvor vi går tilbage til praksis, til interventionen – og hvor selve framingen er en del af problemet

6 Intro til Ormrod Hvad som er relevant for lærere
Anvendt psykologi, ikke sui generis Skolen som institution er den givne ramme Kultur er fx baggrundstræk ved eleverne Nogen skal lære nogen noget → Målgruppe – udviklingstrin; forskelle; Funktion / egenskab - viden/person; egenstruktur; motiver Proces – læreproces; metaniveauer Styring – straf/belønning; rationalitet Tilgang Scientistisk progressivisme; det ideelle rationelle rum; lighedsideologi Individualisme – påvirkning (i sociale sammenhænge) af autonome individer der har agency Funktionalistisk dilemma – anerkendelse af subjekter, men mål og vilkår er givne Introduktion til Ormrod Hvad gør jeg her? Overordnet orienterende om referencen – en karakteristik af den tilgang som den repræsenterer Et skelet af struktur af pointer Symptomallæsning - Hvad er projektet? Hvad diskuterer det imod? Udgangspunktet – hvad der er relevant for lærere – altså ikke en PP sui generis, men som applied science – Skolen er den dominerende institution, praksisfelt, lærerens subjektperspektiv – kontrast til megen PP i DK udenfor DPU – vi søger at række henover den adskillelse Grundproblematikker: Udledes af "i sig" tilgangen – genstanden og den institutionelle ramme er givet: Nogen skal lære nogen noget. Heraf kommer spørgsmålene om målgruppe, proces, styring. Udvikling – for at tune sig ind på målgruppen Forskelle – ditto samt specialpædagogik, altså forhold mellem alment og særligt her Person og socialitet (som det almene der påvirker interventionen) contra specifik faglig viden Læreprocessen – som er de forløb man intervenerer i og intervenerer med, dvs. strukturerer. Man forestiller sig først at man direkte kan forme læreprocessen – det er den adfærdspsykologiske figur – men dernæst at den har objektive lovmæssigheder og strukturer – og endelig at den motiveres og handler begrundet – dvs. etablerer et metaplan – altså en udvikling henimod en subjektivitet – hvilket giver et problem om Disciplin – straf og belønning og i stigende grad rationalitet Grundtræk ved tilgangen: Den scientistiske progressivisme – og den traditionelle psykologi – og det skal der videnskab til – at vide er bedre end at tro – hierarkiet af videnskaber (descriptive, correlational, experimental) – afstanden til parodien på en overtroisk psykologi – ideologien bekræfter skolens eget – det modernistiske tanke om at der kan etableres et ideelt rationelt rum Progressiv - lighedsideologi Individualisme - påvirkning af individer med agency i en social kontekst og med sociale midler: individers psykiske funktioner er autonome men i interaktion med omverden Gradvis anerkendelse af det lærende subjekt – en problematik der kan kaldes funktionalisme, for mål og vilkår er givne Derfor Ormrod’s problem med fremstilling af adfærdspsykologien – hun er ikke glad for den, men kan ikke helt undslå sig

7 Ormrod - struktur Udvikling Forskelle Kognitive processer
Kognitivt Personligt, socialt, moralsk Forskelle Individuelle / gruppe- Særlige behov Kognitive processer Basale processer i informationsforarbejdning Konstruktioner Metakognition Andre tilgange Adfærdspsykologi – effektiv adfærdsmodifikation Social kognitivt – selv / andre Motivation Behov og affekt Kognitive faktorer ….og så de mere konkrete anvisninger

8 Udvikling Kognitivt og sprogligt Personligt, moralsk og socialt
Piaget - de 4 trin, assimilation og akkomodation, egenaktivitet Vygotsky - sharing / scaffolding, ZPD som didaktik Information processing view: Kontinuerlige trends i opmærksomhed, lærestrategier, viden, metakognition Linguistic – begrebsdannelse og færdighed; vokabular, logik, syntaks Hovedpointer: Kvalitative forskelle; aktiv konstruktion; kumulation; udfordring og interaktion kræves Personligt, moralsk og socialt Personlighedens sammensatte årsager (arv / miljø) Selvforhold og identitet (Erikson) Peers, interpersonal skills (multiple perspectives, indføling, konfliktløsning osv.). Moraludvikling følger Piagets trin (Kohlberg, Gilligan) Hovedpointer: Moralske opfattelser er selv-konstruerede; men adfærd må styres; varmt og støttende miljø; interaktion på tværs af forskelle Ad 1 . Udviklingspsykologi – meget kender I jo fra det fag, karakteristisk for applied science. For at ku monitorere og gribe ind i udviklingen. Men læg mærke til at det er delt op i dels det kognitive (kap 2), dels personal, social and moral (kap 3) Hovedinspirationerne er: Piaget: De 4 udviklingstrin; assimilation og akkomodation; konstruktion; princippet om den aktive lærende Vygotsky er: Sharing (scaffolding), stretch the limits of what they know (ZPD som didaktik). Altså ikke hele det kulturhistoriske grundlag og virksomhedsteorien!! En meget amerikansk Vygotsky Information processing view: Kontinuerlige trends: Attention: Koncentrationsevnen stiger; den intentionelle styring stiger Lærestrategier udvikler sig: rehearsal, organization, elaboration, refleksivitet Viden udvides og integreres Metakognition udvikles Sproglig udvikling – vokabular, logik, syntaks Personal, social and moral development: Udenfor det afgrænsede. Personlighedens årsager er sammensatte.. Selvforhold og identitet Men i realiteten primært en kognitiv udvikling -interpersonal skills (multiple perspectives, indføling, konfliktløsning osv.). – jf Kohlberg / Gilligan General Themes: Standards of acceptable behavior are necessary. Interaction with peers provides impetus. Warm, supportive environment. Understandings are self-constructed.

9 Forskelle Individuelle forskelle (…er givne, men:) Gruppeforskelle
Der er flere intelligenser Intelligens udvikler sig Evner udfoldes distribueret og i indholdsmæssige domæner Gruppeforskelle Etniske grupper – forskellige normer og forståelser Køn – mest forskel i selvopfattelse Socio-økonomisk status (SES) – ressourcer og støtte …men Overlap Interne forskelligheder Særlige behov 5 grupper: Special cognitive or academic difficulties; Social and behavior problems; General delays in functioning; Physical and sensory challenges; Advanced cognitive development. Strategier: Søg information; kommunikér; hav forventninger Hovedpointer: Nedtoning af forskelle; individualisér for alle; kompensér; interaktion på tværs Kap 4 – Individual and group differences Forskelle - individer kan inddeles i grupper, men der er overlap og interne forskelle. Og evner udfoldes distribueret. Gruppe-forskelle - etnisk, køn, SES. General principles: Intelligence can change and there are more than one. Creativity and intelligence in specific content domains. Ethnic groups have different norms; misinterpretations happen. Male and female are the same - but most self-confidence when consistent with stereotypes. Low SES means low resources and support Politisk korrekthed. Forståelse. Nedtoning af forskelle og af deres givenhed. Kompensation. Kap 5 - Special needs 5 grupper: 1. Special cognitive or academic difficulties. 2. Social and behavior problems. 3. General delays in functioning. 4. Physical and sensory challenges. 5. Advanced cognitive development. Strategies: Obtain information. Consult specialists. Communicate with parents. Hold the same expectations (when reasonable). Identify knowledge & skills required. Be flexible. Include students in planning. Promote interaction with normal. Look for gradual improvement. Individualize instruction for all students. Vær opmærksom på skjulte særlige behov.

10 Kognitive Processer Basale processer i informationsforarbejdning
Hukommelse – long term / working Sekvens: Attention, encoding, structuring, storin, retrieving Meningsfuld strukturering, forbindelser til relevant viden - elaborering Udenadslære en kun godt til det meningsløse (mnemoteknik) Konstruktioner (individuelle eller sociale) Begreber – mental gruppering Schemata (strukturer), scripts (forløb) Personlige teorier Metakognition (higher level skills) Problem design Kritisk tænkning Refleksion af læring og lærestrategier Hovedpointer Jo mere organiseret, des lettere at huske og des sværere at ændre Autentiske erfaringer, eksperimenter, udfordringer Organisér refleksion, elaborering, revision, diskussion (meta) Kap 6 - Den kognitive proces. Memory - long term / working. Attention, encoding, meaningful structuring, multiple connections to relevant prior knowledge, storing, retrieving. Meaningful and connected knowledge is best....rote learning is for the meaningless - mnemonics Kap 7 - Konstruktion af viden Individuel og social konstruktion (sammen eller med andres hjælp). Begrebet - en mental gruppering af ting. Og videre samles i schemas, scripts (forløb), personal theories. Jo mere organiseret, des lettere at huske og des sværere at ændre. Experiments, authentic experience, challenge, promoting multiple perspectives. Kap 8 - Higher-level thinking skills Mere om det meningsfulde. Problem design. Critical thinking. Concept maps. Meta-cognition. Strategies: Emphasize meaningful learning. Teach higher-level skills in content area (creative thinking in writing). Communicate that knowledge is revisable. Group discussions and projects. Authentic activities to promote transfer to real-life. Foster skills as habits. Incorporate in assessment.

11 Andre tilgange Adfærdspsykologi Social kognitiv tilgang
Stimulus og respons. Belønning og straf. Negative reinforcement: Fravær som belønning. Punishment - decreasing behavior. Effektive strafformer: Udskæld, bøde, logisk konsekvens, time-out, in-school suspension. Forklaring. Ineffektive strafformer: Fysisk, psykologisk, ekstra arbejde, out of school. Ydmygelse. Hovedpointe: Adfærdsregulering, styring af klassen Social kognitiv tilgang Både adfærd og kognition Modellæring – SR via andre Self-efficacy, self-control, self-regulation, self-instruction Vurdering af egne læremuligheder via andre (motivation) Hovedpointe: Spejling → selvkontrol Kap 9 - Behaviorist views of learning Stimulus og respons. Belønning og straf. Negative reinforcement: Fravær af noget som belønning. Punishment - decreasing behavior. Effektive (udskæld, bøde, logisk konsekvens, time-out, in-school suspension) og ineffektive (fysisk, psykologisk, ekstra arbejde, out of school) strafformer. Forklar, ydmyg ikke. Kap 10 - Social cognitive views of learning Læring gennem andre - model learning. SELF - Self-efficacy, self-control, -regulation, -instruction. Motivation som socialt indlejret tro på egen læremulighed. Both behavior and cognitive process.

12 SOCIAL LEARNING THEORY
EARLY PSYCHOLOGY BEHAVIORISM SOCIAL LEARNING THEORY SOCIAL COGNITIVE THEORY EARLY COGNITIVE PERSPECTIVES COGNITIVE PSYCHOLOGY Udvikling: Fra subjektive til objektive metoder Interesse for mentale processer – systematisk studie af mentale begivenheder Anerkendelse af læring gennem observation – fortolkning gennem kognitive Ormrod s. 190

13 Motivation Behov og affekt Kognitive faktorer Hovedpointer:
Traits vs. reinforcements vs. (social cognitive) reasons Behovsformer (Maslow) Exciting (over middel) versus frustrating and anxiety-provocing Intrinsic and extrinsic motivation Kognitive faktorer Mål, forventninger Konstruerede selvopfattelser, attributioner Hovedpointer: Intrinsic motivation is better than both extrinsic and competitive. Intrinsic motivation when expect to succeed and when choice and control. Udnyt behov for social forbundethed Relevante mål motiverer Attribution of agency to self leads to motivation. Kap 11 og 12 - Motivation and affect og 12 - Cognitive factors in motivation Indløsning af potentialer. Intrinsic and extrinsic motivation. Traits vs. reinforcements vs. (social cognitive) reasons. Goals. Performances. Expectancies. Constructed interpretations of self. Maslow's basic needs. Affects: Exciting versus frustrating and anxiety-provocing. Advice: Entice rather than coerce. Diversity! Show success. Communicate respect. Principles: Intrinsic motivation when expect to succeed and when choice and control. Need to be related. Relevant goals motivate. Intrinsic motivation is better than both extrinsic and competitive. Above middle level of excitement is optimal. Attribution of agency to self leads to motivation.

14 Unges fællesskabsdannelse og ændring af vaner ved gymnasiestart
Ph.d.-studerende Liselotte Ingholt Institut for Psykologi Københavns Universitet

15 Baggrund Ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, KU (2004)
Cand. Mag. (Psykologi og Pædagogik) fra RUC (2002) Speciale: Sundhedsoplysning og Subjektivitet – Interview med 6 piger om betydningen af rygning på efterskole Gymnasielærer i Psykologi, Det Fri Gymnasium (2003) Tidligere sundhedsplejerske i Nordvestkvarteret i Københavns Kommune, både små børn og skolebørn Dvs. alt i alt en del års erfaring med oplysning, formidling, undervisning, forebyggelse, intervention i forskellige variationer

16 Ph.d.-projektets formål
Formål: At undersøge på hvilke måder det er muligt – med udgangspunkt i unges egne diskussioner – at skabe udvikling i handlemønstrene omkring deres vaner. Med henblik på at forstå de handlemåder, normer og værdier, unges fællesskaber samler sig omkring, er det projektets delmål: At undersøge hvordan ændring i vaner i bredere forstand er en del af unges udvikling af fællesskab. Dette inkluderer bl.a. et fokus på betydningen af udvikling i festvaner. At undersøge skolernes rolle for udvikling af særlige betingelser for dynamikker og vaner i de unges fællesskaber.

17 Metodisk tilgang: Deltagende observation, kvalitative interviews og fokusgruppediskussioner
Undersøgelsen fandt sted på to gymnasier i Storkøbenhavn, ”Bygymnasiet” og ”Omegnsgymnasiet” Deltagende observation – i hele skoleåret 2004 / 2005. Herunder deltagelse i introture, undervisningstimer, gruppe- og projektarbejder, klasse- og skolemøder, pauser, herunder ture til den lokale grill og pizzeria, caféaftener og skolefester. 11 Kvalitative interviews med enkelt personer 22 Fokusgruppediskussioner med 2 – 5 personer

18 Case på ”Omegnsgymnasiet”
Traditionel ledelsesstruktur Udviklingsorienteret ”Flippet” gymnasium, ”et sted man kan være sig selv” En del fokus på projektbaseret undervisning En del elever kommer fra hjem uden gymnasial / universitetsbaggrund Optag fra forskellige skoler, de fleste elever kommer dog fra lokalområdet

19 Læs casen til næste tirsdag
Anvendelse af case Læs casen til næste tirsdag Overvej om I kan identificere problemstillinger fra Ormrod Hvad ville Ormrod sige til de interventioner I ser? Kan casen rette et kritisk lys på Ormrod’s tilgang?