Pædagogisk Psykologi Forelæsningsnoter og andre praktiske oplysninger http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm Tjek ringbind på hylde i bibliotek …eller spørg mig: Email morten.nissen@psy.ku.dk Træffetid torsdage 11-12 Eksamen: Opgave udleveres ved forelæsning 9. november og på hjemsiden samme dag. Afleveres ved nytår. ”Bunden skriftlig hjemmeopgave” på 12 (+/- 2) sider Opgaven er casebaseret, dvs.: Brug relevant pensum til analyse af case

Hvad er pædagogisk psykologi? Se også den længere udgave på hjemsiden! ”de psykiske aspekter ved pædagogisk praksis, dvs. ved intervention i individers udvikling af kompetence”: Pædagogisk psykologi er ikke = pædagogik Det handler om intervention, praksis Pædagogisk praksis har positive (bestemte) målsætninger Udvikling i faget Fra: ”skole”, ”undervisning” og ”læsevanskeligheder” Til: ”læring”, ”community psykologi”, ”socialt arbejde”, ”empowerment” ”Objektivitet” vrister genstanden fri – relativt fri – af subjektet Eksternaliseringen betyder at man spejler sig selv, møder sig selv i objektets form Men forvandlet og trægt, man får ikke bare sig tilbage, objektet er objekt fordi det giver modstand Fra ét til mange subjekter – almengørelse - det objektive kan ikke være unikt Objektivitet har altså såvel en materiel som en social side Objektivitet er ikke bare ”materiel verden” osv. tænkt som en diffus ”omverden” Verden har konturer, former, entiteter – så er det egentlig ligemeget om man siger den ”eksisterer” = Overvinder vilkårlighed

INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er relativt uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål Vi har også abstraheret fra processen, fra tiden, frosset handlingen fast i en struktur INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR Denne refleksivitet kan nogen gange skræmme nogen, når man skriver om den. Men som jeg var inde på sidst, med Goffman, er det en helt almindelig ting, som almindelige mennesker gør hele tiden, langtfra en sag for teoretikere META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

Hvad er pædagogisk psykologi? Se også den længere udgave på hjemsiden! ”de psykiske aspekter ved pædagogisk praksis, dvs. ved intervention i individers udvikling af kompetence”: Pædagogisk psykologi er ikke = pædagogik Det handler om intervention, praksis Pædagogisk praksis har positive (bestemte) målsætninger Udvikling i faget Fra: ”skole”, ”undervisning” og ”læsevanskeligheder” Til: ”læring”, ”community psykologi”, ”socialt arbejde”, ”empowerment” ”Objektivitet” vrister genstanden fri – relativt fri – af subjektet Eksternaliseringen betyder at man spejler sig selv, møder sig selv i objektets form Men forvandlet og trægt, man får ikke bare sig tilbage, objektet er objekt fordi det giver modstand Fra ét til mange subjekter – almengørelse - det objektive kan ikke være unikt Objektivitet har altså såvel en materiel som en social side Objektivitet er ikke bare ”materiel verden” osv. tænkt som en diffus ”omverden” Verden har konturer, former, entiteter – så er det egentlig ligemeget om man siger den ”eksisterer” = Overvinder vilkårlighed

Praksisfeltet Om børn? Ikke nødvendigvis: …der er jo også voksne som udvikler kompetence …fokus rettes også mod andre elementer i praksis Den kommunale sektor (”kommune psyk.”) Bredden som kvalitet og problem Metarefleksion af indsatser Udenfor murene De vage begreber og modstridende teorier Et felt i tilblivelse! Vi ku jo skelne praksis i forskellige former Ved hjælp af begreber om rammer og om former Refleksivitet i at vi fremstiller og bruger som model af og model for Når vi gør det, konstituerer vi os med en bestemt praksisform i en bestemt situation Derved ”disciplinerer” vi praksis på en bestemt måde – men hele tiden betinget, situation, præmisser osv. Fremstillingen er et led i dette, en som-om relation og dvs. at praksis gøres til objekt Om lidt mere om at dette kræver modeller, inscription devices osv., hvor en ”keying” er den mest primitive Keying er flygtigt, ikke objektivt i betydningen eksternaliseret varigt Når en ”keying” fastholdes mere varigt, i materiel form, ved hjælp af modeller m.v., kan vi tale om en metode

Forelæsningsplan 7/9 Alle / Jens Intro. Formidling og læring 15/9 Jens Nye kompetencer i globale kulturer 22/9 Dilemma og overskridende læring 29/9 Kulturrelateret fremtidspædagogik 5/10 Peter Fra læringsrum til kontekst 19/10 Fra kontekst til social transformation 26/10 Læring, dialog og rettigheder 2/11 Symbolsk orienterede læringsteorier 9/11 Morten Praksis, intervention, case. Opgave 16/11 Rationalistisk eller fænomenologisk? 23/11 Dimensioner i institutionel praksis 30/11 Interpellerende fællesskaber

Forelæsninger: Morten Nissen 9/11 16/11 23/11 30/11 Overblik: Hvad er PP? Jeres undren! Nogle begreber: Hvad er praksis, intervention, case Rationalistisk eller fænomenologisk? Intenderet eller uintenderet? Standard og situation Institutioner og deltagere - dimensioner i institutionel praksis. Socialt arbejde. Målgruppebegrebet Interpellerende fællesskaber. Netværksbegrebet . Subjektivering, objektivering / fremstilling. Narrativet som kollektivt og personligt