7. kursusgang Kvantitative metoder

På programmet Metodetriangulering Kort introduktion til Kvantitative metoder Hvad kan man bruge kvantitative metoder til? Repræsentative stikprøver Ikke-repræsentative stikprøver Netanalyser Metodekrav Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer

Opgaver til næste gang Konstruere undersøgelsesdesign til miniprojekt Hvem skal I interviewe? (hvorfor?) Hvad er jeres forskningsspørgsmål? Hvor mange interview? Vil I supplere med andre metoder? Hvis I vælger at triangulere med kvantitative metoder Hvad er så formålet? Hvilket viden vil I opnå herved? Vælger I repræsentative/ikke-repræsentative stikprøver, og hvorledes udvælgelse? Hvilken teori vil I anvende og hvorledes inddrages det i undersøgelsen? Problemformulering + formål (igen) Har I nogle vejledningsspørgsmål? Deadline er tirsdag d. 23. 10 kl.10.

Opgave til 1. midtvejsevaluering, 1 Hver gruppe skal aflevere en opgave på ca. 10 sider, om planlægningen af jeres målgruppeanalyse. Jeg vil foreslå følgende struktur:   1-2 sider med valg af case/beskrivelse af opgave, undersøgelsens formål, problemformulering, kommunikationsprodukt og evt. afsender, samt jeres motivation for at lave undersøgelsen. 2-3 sider om jeres overordnede tilgang til undersøgelsen. Hvilke kommunikationsteorier vælger I at anvende, hvad er jeres undersøgelsesdesign – og hvorfor?

Opgave til 1. Midtvejsevaluering, 2 2-3 sider med begrundelse for jeres udformning af spørgeskema eller interviewguide. Hvad er det for en viden, I gerne vil opnå? Hvilke typer af spørgsmål stiller I? Og hvordan får I operationaliseret teorien i undersøgelsen?   1 side med begrundede spørgsmål, som I gerne vil have feedback på til midtvejsevalueringen. Vedlæg interviewguide og/eller spørgeskema i bilag

Metodetriangulering Hvad er metodetriangulering?   "En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling." (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)

Hvad kan metodetriangulering? Støtte validiteten af undersøgelsen Dette kan også bruges til at vurdere, validiteten af de involverede undersøgelser. Levere viden, som det kvalitative interview er dårligt til Åbne øjnene for nye aspekter   Forbehold Men dette forudsætter, at alle involverede metoder (delundersøgelser) er valide

Kritik af metodetriangulering Kim Schrøder kritiserer Frey: For at sige, at hvis resultaterne fra de anvendte metoder understøtter hinanden er det fint. Hvis ikke behøver, det ikke være et problem, men tegn på mangfoldighed.   Kim Schrøder mener at: ”Måske skulle vi med en anden metafor hellere se de forskellige metoder som forskellige optiske linser, hvor man jo forventer, at man ser noget forskelligt igennem dem?" (Kim Schrøder: "Pionerdagene er forbi, hvor går receptionsforskningen hen", s. 13.)

Former for metodetriangulering, 1 Bente Halkier beskriver 3 årsager til at foretage metodetriangulering:   1) For at forbedre metoderne gensidigt Ved at bruge den ene metode ex. fokusgruppeinterview som pilotmetode for at udvikle et større spørgeskema. 2) Som opfølgning efter hinanden for at opnå yderligere relevant information Ex. hvis individuelle interview viser, at den sociale interaktion er vigtig, så kan der følges op med fokusgruppeinterview – og omvendt.

Former for metodetriangulering, 2 3) Som ligestillede former for empiri Ex. både at bruge individuelle interview og fokusgrupper for at opnå forskellige perspektiver. (Halkier (2002): ”Fokusgrupper”, s. 18-23) Ikke så forskellige fra 2, det er mere, hvad intentionen er fra starten. Hvis I anvender metodetriangulering, så tænk over: Hvorfor er det en væsentligt eller en udbytterig fremgangsmåde til jeres formål?

Triangulering med kvalitative og kvantitative metoder For at sikre repræsentativitet Læger uden Grænser   Som fingerpeg Som metodisk kneb Til respondentudvælgelse Brugere af digitarian? Potentiel målgruppe for KlubKrea?

Formålet med kvantitative undersøgelser ”Formålet med kvantitative stikprøve-undersøgelser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse undersøgelser fokuserer på et mindre antal kendetegn hos mange respondenter, hvor den kvalitative undersøgelse fokuserer på et større antal kendetegn hos få undersøgte enheder.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 19)

Forudsætninger for metoden Den kvantitative metode antager, at de undersøgte forhold kan måles og værdisættes, ex:   Hvor hyppigt taler du i mobiltelefon? Hvor vigtig er din mobiltelefon for dig på en skala fra 1-5?

Metodens styrke/svaghed Klarhed Overblik Tal (– en undersøgelse viser…) (Anerkendelse)   Metodens svaghed Reduceret forståelse Minus nuancer Minus dybde

Fornuftig anvendelse Ninas advarsel: ”Varsomhed ved omgang med tal!” Husk at tal kan bruges og misbruges!

Hvad kan man bruge kvantitative metoder til? Kvantitative undersøgelser for humanister Måle tendenser? Generalisere Prognoser Triangulering Få et fingerpeg, en stikprøve Udvælgelse af interviewpersoner

Stikprøveundersøgelser Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge hele populationen, kan man lave en stikprøveundersøgelse – det er det, som regel.   2 typer af stikprøver: 1) Repræsentative stikprøver 2) Ikke-repræsentative stikprøver

Vidensproduktion Vidensproduktion via Induktion   • Man ønsker at generalisere fra en stikprøve til hele populationen. • Dette kan kun lade sig gøre, hvis stikprøven er repræsentativ.

Population ”En undersøgelses population er de personer, husholdninger, virksomheder eller organisationer, undersøgelsen skal omfatte ….Formålet med at afgrænse en population er at sikre, at man får information om alle enheder, der er omfattet af undersøgelsens problemstilling og kun om disse.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 29)   Begrebet population er ikke så entydigt - ex. Københavner (overborgmester/MetroXpress)

Enheder? Analyseenheder De enheder der skal indsamles data fra. Det er vigtigt, at der er fuld overensstemmelse imellem population og analyseenhed. Ex. private brugere af ZOOMobil: forældre/familie + pædagoger.   Udvalgsenheder F.eks. husholdning – analysehed: vaskeansvarlige. Kan give fejlkilder, ex. den ældste i hustanden Liste over populationen

2 slags variabler Afhængige variabler De fænomener eller forhold, der ønskes beskrevet eller forklaret, ex. nyhedslæsning på nettet.   Uafhængige variabler De forhold der antages at påvirke eller forklare forskelle og værdi af de afhængige variabler, ex. uddannelse, job, bopæl, IT-brug…(køn?) Jo flere variabler, jo længere bliver spørgeskemaet, og jo mere tid tager det at bearbejde det i den sidste ende.

Lipsets figur

Definition af variabler, 1 Variabler kan defineres på 4 planer:   1) Egenskab Hvilken egenskab har variablen? Minder om begrebet forskningsspørgsmål. Ex. kompatibilitet. 2) Dimensioner Hvilke dimensioner har egenskaben - kompatibilitet? Altså hvilke parametre skal man undersøge for at kunne vurdere kompatibiliteten? Ex. IT-kompetencer, filmvaner, økonomi…

Definition af variabler, 2 3) Indikatorer Hvilke indikatorer er der for dimensionen IT-kompetencer? Hvilke variabler kan siges at repræsentere dimensionen IT-kompetencer? Ex. Selvsegmentering (rutineret, urutineret), PC-kørekort, E-handel…   4) Operationalisering Er de egentlige spørgsmål i spørgeskemaet. Der kan godt være flere spørgsmål til hver indikator.  (Hellevik, Ottar(1977): Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskab, s. 141)

Øvelse Definer jeres variabler - gruppevis   Hvis I vil lave en kvantitativ undersøgelse, så brug den i forhold til den, og ellers i forhold til jeres kvalitative undersøgelse. Tag udgangspunkt i ovenstående 4-punktsinddeling: Fastlæg hvilke egenskaber I ønsker at få undersøgt? Hvilke dimensioner har de? Hvilke indikatorer er der på dimensionerne? Lav evt. nogle spørgsmålsformuleringer.

Repræsentative stikprøver Når man kender populationen, kan man lave repræsentative stikprøver:   ”..en sandsynlighedsbaseret stikprøve, der defineres som en tilfældig udvalgt stikprøve med en kendt sansynlighed for, at det enkelte medlem af populationen indgår i stikprøven.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 26) Kendetegn Kendt sandsynlighed

Valg af stikprøve Simpel tilfældig udvælgelse Systematisk udvælgelse (ex. hver 10’ende)   Stratificeret udvælgelse Når f.eks. alder er betydende for ex. brug af mobiltelefon – kan man opdele stikprøven i mindre grupper udfra dette. Eller de hospitalsansatte. Klyngeudvælgelse Populationen opdeles i delgrupper – klynger, der er repræsentative. Ex. hele 8. klasser i Nordjyllands amt.

Stikprøvens størrelse Gallup bruger 1000 enheder til at sige noget om den danske befolkning. I USA bruger de 2000 enheder. Tommelfingerregel = ikke færre end 100 enheder. (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 39) Men ved 30 enheder approximerer udvælgensen til normalfordeling. Dette er vedtaget rent statistisk. Så minimum 30 af hver. det er ikke det samme som repræsentativitet

4 forhold ved stikprøvens størrelse 4 forhold at være opmærksom på, når man skal afgøre stikprøvens størrelse: Nedbrydning af resultaterne Populationens homogenitet Reliabiliteten Omkostningerne

Fejlkilder Statistiske fejl Systematiske fejl Udvalgsfejl   Udvalgsfejl Interviewfejl Frafald

Ikke-repræsentative stikprøver Når man ikke kender populationen, ex. Skypes brugere, må man nøjes med at lave ikke-repræsentative stikprøver:   ”Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret ved, at udvælgelsen ikke er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27) Kendetegn minus tilfældig distribution minus kendt sandsynlighed for udvælgelse

Kritik Pas på med, hvad I anvender en ikke-repræsentativ stikprøve til. Den siger ikke nødvendigvis særlig meget om populationen eller virkeligheden.   Anvendelse ”Fremgangsmåden kan være nyttig, hvis det f.eks. ikke er muligt at sammensætte en repræsentativ stikprøve – f.eks. af udstationerede soldater der har erfaring med bordelbesøg under udstationeringen.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 56)

Bevidst udvælgelse, 1 I ikke-repræsentative stikprøver må man ty til bevidst udvælgelse. Der er 4 former:   1) Sneboldsudvælgelse 2) Bekvemmlighedsudvælgelse Hvis man skal have informationen hurtigt eller let tilgængeligt, ex. andre studerende, eller de første 100 der besvarer en tilsendt e-mail.

Bevidst udvælgelse, 2 3) Selvudvælgelse Meget brugt ved netanalyser. Svaghed: hvorfor ønsker de at deltage? Hvem gør ikke?   4) Kvoteudvælgelse Bevidst valg af analyseenheder udfra retningslinier, der sikrer, at kvoten er sammensat som populationen i én eller flere dimensioner. Ex. en kvote med blå og en med grønne, som potentiel målgruppe for: En god sag.

Netanalyser Efterhånden meget brugt - til målgrupper, der er:   Vante internetbrugere, og skal repræsentere dette Afgrænset som population, ex. IKT-forskere i DK Vanskeligt tilgængelige – ex. i udlandet Medarbejderanalyser  Desuden godt til indledende eksplorative undersøgelser. Svagheder: Minus repræsentativitet(ved store målgrupper) Selvudvælgelse

Metodekravene Validitet = repræsentativitet Reliabilitet = objektivitet

Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer Vær klar over formålet; hvad skal det bruges til?   Begrænsningerne: hvad kan man ikke forvente at få besvaret ved denne metode? Spørgeskemaerne kan være åbne, lukkede, semilukkede. Med efterfølgende konsekvenser for bearbejdningen. Undgå så vidt muligt filtre: Hvis ja så ... hvis nej så ... Filtre gør det svært at overskue og navigerer igennem skemaet, hvilket bl.a problematisk ved telefoninterview.

Spørgsmålsformulering 1) Spørgsmålene skal være entydige 2) Spørgsmålene må kun have én dimension 3) Spørgsmålene må ikke være ledende 4) Spørgsmålene skal være korte, præcise og forståelige 5) Spørgsmålene må ikke være provokerende 6) Successive spørgsmål skal være enslydende 7) Undgå hypotetiske spørgsmål Vær meget opmærksom på ledende spørgsmål

Svarmuligheder De skal være gensidigt udelukkende De skal være relevante De skal være ensartede De skal være tilstrækkeligt findelte Undgå for mange svarmuligheder Åbne spørgsmål kan bruges hvis en kategorisering bliver for kluntet eller tilsidst til f.eks. evaluering   Kortfattet kan man sige at svarmulighederne skal være fornuftige og væsentlige. Der skal være nok, og ikke for mange muligheder

Rækkefølgen 1) Rækkefølgen må ikke være ledende 2) Gå fra det generelle til det specielle 3) Gå fra det kendte til det mindre kendte 4) Spørgsmål om samme emne bringes sammen 5) Spørgsmål der kan forventes mindre svarvillighed på, bringes til sidst   Kortfattet skal rækkefølgen være logisk og overskuelig.

I øvrigt Kom til sagen! Gør ikke som Fantasy-gruppen. Spørg kun om det, der er væsentligt. Tal er så forherligende. Men de siger ikke så meget i sig selv.   Stil hellere mange personer få spørgsmål end omvendt - for så kunne I lige så godt have interviewet.

Hvorledes får man svar i praksis Distributionen kan være 100% tilfældig, eller til udvalgte grupper, som er repræsentative i forhold til, ex. køn, husstandsindkomst, geografisk placering.   Hvad kan man gøre: Sende med posten (kræver rykkere) Rundringning Giver høj svarprocent. Personlig kontakt - opsøgende På gaden Eller udvalgte steder som på cafeer, foran museer, foran bestemte tøjbutikker mv. På nettet

Øvelse Hvis I skulle lave en mindre kvantitativ undersøgelse som research: Hvad skulle formålet være? Hvad ville I Måle Kortlægge… hos målgruppen? Vælg max. 5 spørgsmål Udform spørgeskemaet