LEDELSESSEMINAR STATUS I DEN ADM. FORANDRINGSPROCES OG ØNSKEDE EFFEKTER SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE UNIVERSITETSDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Porteføljestyring
Advertisements

Samspil med den offentlige sektor er afgørende
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøcertificering
Modernisering & Digitalisering
Samarbejde Ringsted/Sorø - Indkøb - IT - Digitalisering
Kommunikationsstrategi - et strategisk ledelsesværktøj
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
IS-Strategi.
Hvordan måles IT og hvad kan det give?
TEMAGRUPPEN VEDRØRENDE IMPLEMENTERING
TATIONpRÆSEN 27 SEPTEMBER, 2011 AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY LIBRARY ORGANISERING RAPPORT FRA TEMAGRUPPE 4.
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Vores projektorganisering
1 IT Service Management - JP/POLITIKENS HUS A/S IT Service Management – JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen Frank Stjerne
IT Service Management – JP/Politikens Hus
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
WorldIQ A/S - Technology Briefing
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Lise Aaen A A R H U S U N I V E R S I T E T Orienteringsmøde for AU´s tillidsrepræsentanter den 29. oktober - HR-Sporet Den Administrative forandringsproces.
PBJ Consult A/S – Mere end et systemhus HR i øjenhøjde
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Kommunernes Sygedagpengesystem. Baggrund En fælleskommunal løsning, der kan understøtte den kommunale sagsbehandling på sygedagpengeområdet. Afløser til.
28. maj 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 1 Danmarks strategi for digitalisering Forbedre servicen til borgere og virksomheder (Bedre digital.
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Stedet som indgang til digital forvaltning
HelsingørModellen var nøglen
Status på it-området på ASB Møde i Akademisk Råd d. 19. marts 2007.
Randers Kommune IT-udviklingsprogram Temadag for IT-afdelingen den 21. Maj 2007.
Strategiseminar – 23. januar 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Strategiseminar – 23. januar 2007 Velkommen.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Søren Kofoed Weeke Rambøll Management A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative forandringsproces Justering af programmet På styregruppemøde.
Styrings- modelNy økonomi- 25. JUNI 2012 AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMISTYRINGSMODEL - I ETAPER MORTEN VILS SØRENSEN.
Fællesmøde den 10. september 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative forandringsproces Den administrative forandringsproces.
Kort om baggrunden Fusion og strategi Strategiens mål om intern støtte og service, bygningsdrift m.v. Eksternt pres.
Ny regering, nye tider – dag 1
A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative Sporkoordinator forandringsproces, Økonomisporet Anette Svejstrup Petersen ØKONOMISPORET Møde med.
Fællesmøde i den administrative forandringsproces 10. september 2008
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN,9. December 2010 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets faglige udviklingsproces Fire hovedområder pr : Kulturvidenskab.
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Lederkonferencen 9. juni 2010
29. MARTS 2011 FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen  studerende, heraf 52% indskrevet på graduate niveau 
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
at få sund fornuft til sund adfærd….
Produkt præsentation Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Lise Aaen A A R H U S U N I V E R S I T E T Fællesmøde i den administrative forandringsproces den 10. september Status for HR-Spor Formål: At bidrage.
Stormøde for økonomi på AU
Flakkebjerg 2 marts 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMIMODEL Overordnet beskrivelse af formål og proces, marts
Digital forvaltning: Organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger Kontorchef Lars Frelle-Petersen og chefkonsulent Sten Mogensen Videnskabsministeriet.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
Effektiv vækst - Workshop
SUF - gevinstrealisering
digitaliseringsstrategi
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
optimering af ejendomsdriften
Fusion mellem UCC og Metropol
Model for scoring og prioritering af digitaliseringsprojekter
dekansekretariater i den nye organisering
Administrativ organisering
Præsentationens transcript:

LEDELSESSEMINAR STATUS I DEN ADM. FORANDRINGSPROCES OG ØNSKEDE EFFEKTER SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE UNIVERSITETSDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE AARHUS UNIVERSITET

ORGANISERING Der er opbyget en ”organisation i organisationen”, der trækker ekspertise ind i relevante projekter Der er bistand fra eksterne parter, hvis ressourcer/kompetencer ikke er til stede internt på AU Beslutningsproces: Universitetsledelsen træffer de væsentligste beslutninger i programmet Forandringsprocessen ledes af: En styregruppe (prorektor, dekan, sekretariatschef, administrationschef og personalerepræsentant) med bistand fra: En referencegruppe (administrationschefer) Styregruppen fastlægger i sporbeskrivelserne sporledernes indsats Sporlederne leder sporerne med støtte fra sporgrupperne (ledelsesrepræsentanter) og referencegrupper (faglig/teknisk indsigt)

BAGGRUND Fusion og modernisering (internt) Fusionen i 2007: Vi skal skabe en sammenhængende administration Behov for modernisering af systemer og arbejdsgange i administrationen Behov for effektivisering (eksternt) Statslige administrative servicecentre Vækst i antallet af VIP’ere i de kommende år – uden forventning om tilsvarende vækst i TAP-ressourcer Konkurrence om forskningsmidler og medarbejdere Strategi 2008-2012 – ifølge hvilken forandringsprocessen skal sikre: En bedre understøttelse af kerneaktiviteterne En sammenhængende og moderne administration En effektivisering af administrationen

FEM SPOR Sporene opretter projekter og arbejdsgrupper (involverer pt. cirka 200 medarbejdere) Den daglige ledelse varetages af et programsekretariat: Koordinering af aktiviteterne og kontakt til ledelsen Medarbejdermøder Kommunikation i form af hjemmeside og nyhedsbrev: www.au.dk/admforandring

HVAD KOSTER DET? Samlede omkostninger = intern tid + ekstern bistand + investeringer Intern tid: Registreres og udlignes mellem hovedområder Ekstern bistand: Blandt andet Rambøll og PWC Investeringer: It-infrastruktur, NS, STADS med videre Igangsætning af nye initiativer og projekter er ikke medregnet Ekstern bistand og investeringer: Budget Regnskab 2008 27 mio. kr. 19,7 mio. kr. 2009 65 mio. kr. 2010 39 mio. kr. 2011 17 mio. kr. 2012 16 mio. kr.

HVAD FÅR VI FOR DET? FASE 1: ”MOTORVEJEN” Digitalisering: Mindre papir og flere automatiserede arbejdsgange Modernisering: Fælles, fremtidssikrede standardsystemer Standardisering: Fælles arbejdsgange og ensartet placering af opgaver på tværs Fusion: Fælles systemer letter samarbejdet på tværs af hovedområderne Fælles AU-kultur: Fælles arbejdsgange og systemer giver fælles referencerammer, identitet og sprog

HVAD FÅR VI FOR DET? FASE 2: HVAD SKAL KØRE PÅ ”MOTORVEJEN”? Step 1: Formulere effekter og effektmål ”Det vi ønsker at skabe / opnå med programmet” Redskab til styregruppen til at afklare holdninger til prioritering mellem mål og midle r Kommunikation internt i programmet – alle skal kende prioriteringer Redskab til prioritering af initiativer i styregruppen (”billig/hurtig/sikker”) Step 2: Hvad skal der til, for at vi kan nå målene? Nye projekter? Ledelsesmæssige beslutninger! Processen: Ledelsesseminar den 25. februar 2009 Styregruppemøde, blandt andet den 4. marts 2009 Universitetsledelsen skal tage stilling

HVAD FÅR VI FOR DET? FASE 2: HVAD SKAL KØRE PÅ ”MOTORVEJEN”? Eksempel på effekt, mål, målemetode og projekter: Effekt: ”Reducere den administrative byrde, der pålægges VIP’erne i de adm. processer” Mål: ”Dem adm. byrde måles med antal timer, VIP’ere skal anvende. Målet er fx at halvere de anvendte timer i programmets levetid.” Målemetode: ”Der oprettes brugerpanel med ti VIP’er. Hvert kvartal spørges panelet om, hvor mange timer deres administrative arbejde er lettet med”. Projekter: Projekt 1: Send standard økonomirapporter direkte til VIP’er. Bidrager til effekt ved at minimere tiden til at fremskaffe de gængse økonomital til få minutter. Projekt 2: Uddannelse i brug af systemer. Bidrager til at minimere tiden til at søge Projekt 3: Indfør rejsebookingssystem. Bidrager til at rejsebooking sker let og hurtigt i et samlet system

EFFEKTER (I) Bedre understøttelse af kerneaktiviteter Forskningsstøtte (øge forskningsmæssige værdi af adm. processer) Studiestøtte (øge den adm. støtte til de studerende) VIP-tid (administrativ aflastning – mindre tid på adm. opgaver) Kompetenceudvikling (udd. og træning i nye adm. arbejdsgange)

EFFEKTER (II) Sammenhængende og moderne administration Implementering af fusion (adm. barrierer for faglig synergi fjernes) Øget digitalisering af administrative processer Ledelsesinformation (styrke evnen til at styre AU) Øget IT sikkerhed Øget stabilitet i it-driften Personaletilfredshed (fair behandling af adm. personale i processen) Procesforandring (nemmere at forandre i processer fremover) Projektmodenhed (styrke evnen til at drive projekter) Forudsigelig og synlighed i personalehåndtering

EFFEKTER (III) Effektivisering Omkostninger (øget vækst uden tilsvarende vækst i adm. omk.) Standardisering af ændrede arbejdsgange og nyanskaffede systemer Effektiv rekruttering (forenkling og hurtigere rekruttering) Bedre håndtering af personalesager Øget udnyttelse af AU’s bygningsmasse

HVAD SKAL DER TIL FOR AT VI KAN NÅ MÅLENE? Når vi har lagt os fast på de ønskede effekter, sætter vi nye aktiviteter i gang Belyses i de følgende slides med konkrete eksempler fra økonomisporet

ROADMAP FOR GEVINST- REALISERINGSSTRATEGI I 2009 Fastlæggelse af nuværende niveau (adm. analyse samt sporstatus) Fastlægge ambitionsniveau for den adm. forandringsproces Identifikation af gevinstpotentiale ved den adm. forandringsproces Fastlægge strategi for implementering og gevinstrealisering Faser Fastlæg ændringer til: Processer Teknologi Organisering Infrastruktur Implementering af gevinstrealisering Opfølgning på gevinstrealisering inklusiv rapportering Tid

Eksempel: Status for økonomisporet Statusangivelser: = Modenhedsniveauer Fase 3 5 Ét BI-system Centralt styrede fagsystemer Standardisering på alle niveauer 4 Fase 2 Best practice på administration Én bogføringskreds Fælles NS 5.0 Organisering af stabs-/adm.funktioner Ikke øko.nøgletal i rapporteringen Centraliseret indkøb 3 Strategiopfølgning vha. Økonomistyringsmodel Overhead-fordeling Fase 1 Budgetværktøj/metodik Webshop Projektøkonomistyring inkl. værktøj 2 Rejseafregningssystem Workflow(udrulning) Ens fagsystemer Rapporteringspakker Økonomirapportering F1 Rapporteringspakker proj. 1 NS på alle områder NS grundopsætning Rejseøkonomi/-admin. Standardiserede processer og kontroller Projektøkonomiprocesser Fælles kontoplansstruktur Budgetprocesser Løn og personalesystemer Økonomirapportering F2 Simplificering Standardisering Best practice i integreret virksomhed

FASTLÆGGELSE AF AMBITIONSNIVEAU Programmet kan tilrettelægges så det skaber de løsninger, der er nødvendige for at håndtere fusionerne. Eller det kan dannes så det løser fusionerne og forbedrer de administrative rutiner Håndtere fusionen Fusion er anledning til at gøre det bedre Skabe løsninger så vi kan håndtere fusionen Billigst og mest enkelt til at kunne håndtere Skabe løsninger på udvalgte områder Udnytter potentialet ved fusionerne Skabe løsninger, der fungerer som en fælles enhed Udnytter det bedste vi har Skabe løsninger, der fungerer som en fælles enhed Og gør det bedre end fusions- partnerne

UDFORDRINGER LIGE NU Stordrift  Fælles standarder  Færre, der administrerer  Effektivisering  Tilgodese lokale behov (fleksibilitet) Muligheder for lokale tilpasninger (nærhed) Administrativ aflastning af VIP’ere Øget kvalitet i de administrative ydelser