Strukturelle niveauer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Produktionsfunktion Lang sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Produktivitet, økonomistyring og samarbejde – hvor ligger potentialet?
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Den offentlige sektors økonomi - Kapitel 9 Hvor stor skal den offentlige sektor være? Hvordan skal skattepolitikken indrettes (efter Robin Hood principper.
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Matematik i økonomi.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Monopolistisk konkurrence
Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 11
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
Fremtidens arbejdsmarked i Århus om 5-10 år Oplæg v/Palle Christiansen d. 19. maj 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Nationaløkonomisk forening 8. juni  Indhold - Lidt om forhistorien – et par nuancer - Genopretningsaftalen - Konvergensprogrammet,
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 1
Økonomiske politikker
Obligatorisk Ungdomsuddannelse SFU 5/3-11 Vejle Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Pressen og Danmarks Statistik Statistisk Forening, marts 2006.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
1 Opgave 29 ”Statistisk Sikkerhed for Ei ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Statistik for geografer Lektion 4. Tidsrække Analyse Proces som varierer over tid Observationer til bestemte tidspunkter Eksempler Proces som varierer.
Lektion 12 Modellen udvides med en udbudsside (prisniveau)
1 Opgave 30 ”Statistisk Sikkerhed for Ep ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Statistik for geografer
Løndannelsesmodel Øvelse 6. Opgave 5.4 Model: Vigtigt! I kan ikke aflevere på Sitecape Men skal i stedet for sende opgaven til mig på
AD-AS – Det mellemlange sigt
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 5. maj 2003.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Kapitel 8 ØKONOMI – BNP, VÆKST OG HVORDAN DER PRIORITERES OG VÆLGES MELLEM KNAPPE GODER?
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006.
Gennemgang af makro-prøve, II
Statistik for geografer
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
Jan Christiansen SOSUFYN
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmarks vej ud af krisen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Formand for de Økonomiske Råd CEPOS’ vækstkonference Den 10. december 2015 Industriens Hus.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Globaliseringens udfordringer Nordisk Ministerråd, Island, 22. maj 2014 Underdirektør Erik Simonsen.
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen,
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Præsentationens transcript:

Strukturelle niveauer DG+JL bl.a. står for udarbejdelse af de halvårlige konjunkturvurderinger+2020-fremskrivninger til Vismændene. Værktøjet er SMEC (makroøkonometrisk model med off.fin. ganske detaljeret, model ala ADAM og MONA). De seneste år har vi arbejdet en del med at fastlægge og anvende strukturelle niveauer. Langt de fleste strukturelle variabler og mellemfristede sigtelinjer er dog fastlagt ”uden for modellen”. Vi arbejder frem mod at få indarbejdet flere strukturelle niveauer, fx for kapitalapparat (investeringer), privat forbrug og eksport. PLAN: 1) indoktrinere om, at strukturelle niveauer er vigtige, 2) Forklare kort, hvordan vi i DØRS beregner strukturelt BNP (fokus på timeproduktivitet), 3) Hvad arbejder vi frem i mod med SMEC-udvikling… MEN intet om pengepolitik ;-) Dorte Grinderslev & Jesper Linaa

Strukturelle niveauer er relevant for: Konjunkturvurdering Overophedning eller krise? Hvor meget vækst kommer de kommende år “af sig selv” ved konjunkturnormalisering? Offentlige finanser Strukturel saldo (bottom-up) Finanspolitisk anbefaling Holdbarhed Beregnes i DØR med DREAM efter 2020 (strukturelt forløb) Udviklingen i strukturel beskæftigelse er central for holdbarheden

Beregning af strukturelt BNP i DØR Realt BNP dekomponeres med nedenstående ligning Strukturelt niveau for hver komponent bestemmes Sammenvejer private byerhverv og resten af økonomien med udglattede BVT-vægte HP-filter på faktisk Estimerer konj.- følsomhed på aldersfordelte bestands- og erhvervsfrekvenser 1996-2011 Kalman-filter baseret på lønrelation HP-filter på faktisk HP-filter på faktisk Produktions-funktionstilgang

Strukturel timeproduktivitet i private byerhverv BVT i private byerhverv antages produceret med en Cobb-Douglas-produktionsfunktion med konstant lønkvote α = 0.65 Fastlægger trendmæssig udvikling i TFP (A*) Fastlægger trendmæssig udvikling i K/L-forhold Potentiel produktion (Y*) baseres på faktisk K, trendmæssig TFP og strukturel beskæftigelse Underliggende, trendmæssig produktion (YTR) baseres på trendmæssigt K/L-forhold, trendmæssig TFP og strukturel beskæftigelse

Udviklingsarbejde: Strukturelle niveauer i SMEC Strukturelle niveauer for (næsten…) alt indarbejdes i SMEC tilsat kortsigtsdynamik (konjunktur) og tilpasningsdynamik (fejlkorrektion) Udbuddet (på lang sigt) er givet af strukturel beskæftigelse og produktivitet Efterspørgselsniveauer for givne danske produktionspriser Løn- og prisniveau skal sikre tilpasning til strukturelt produktionsniveau (reallønnen er bestemt af produktiviteten) Giver os modelkonsistente mellemfristede sigtelinjer Input i bottom-up beregning af strukturel saldo

Produktionsfunktion Pt. i SMEC fastlægges ønsket kapitalapparat K* ud fra produktion og faktorpriser i år dvs. der skelnes ikke mellem midlertidige og strukturelle ændringer Vi vil fremover kunne oplyse producenten (=modellen) om det langsigtede niveau for kapitalapparatet Så mindskes tendensen til, at producenten (=modellen) “overinvesterer” ved en midlertidig stigning i efterspørgslen 1. Midlertidigt højere BNP i udlandet: Øget efterspørgsel øger investeringerne i erhvervene for at nå op på ”optimalt” K givet den ny efterspørgsel, men når den midlertidige efterspørgsel falder bort igen, står de med et for højt K. 2. Strukturel stigning i arbejdsudbud: Initialt øges ledigheden, efterspørgsel falder -> ”optimalt” K falder (forkert!). Lav ledighed reducerer lønstigning -> KE forbedres -> efterspørgsel øges -> ”optimalt” K øges

Og hvad så nu? Opstille langsigtssammenhænge for givne priser for alle efterspørgselskomponenter Mindre strukturel model (som input til SMEC)? Forskellig reaktion på midlertidige og permanente (strukturelle) ændringer Kan forhåbentlig både dæmpe svingningerne og øge tilpasningshastigheden i modellen Kan man (uden at indføre egentlig fremadskuende adfærd) give virksomhederne/forbrugerne i modellen besked om fremtidige strukturelle ændringer – så de kan starte tilpasningen tidligere?