VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 15-11 2012 UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Miljø og Natur Rikke Kirk Andersen, Geolog
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Vandplanerne – den videre proces
Orientering om Vandrammedirektivet
Grundvandsafhængige naturtyper og deres økologi
Vandindvinding og natur
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Økologi.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Nitrogen kredsløbet.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Effekter af randzoner på natur og miljø
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Forurenet jord Indlæg ved Kloak-konference i Snaptun 14. august 2007 Hvornår anses jorden for forurenet ? Kvalitetskriterier og afskæringskriterier for.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Rensningsanlæg Brunshåb.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR” LANGS VANDLØB

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med grundvandsafhængige økosystemer og i forbindelse med anvendelse af grundvand til vandforsyning til menneskeligt forbrug. Forurenende stof Kvalitetskrav Nitrater 50 mg/l Aktive stoffer i pesticider, 0,1 μg/l/0,5 μg/l (i alt) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes…. at der sker en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier…

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 3 VRD (2000) Formål: at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som: a)forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne Definitioner 27) »Tilgængelig grundvandsressource«: den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand…og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer. Bilag II, karakterisering af ressourcen Grundvand: …følgende skal kortlægges: — de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst fremgår det, at der skal etableres op til ha vådområder. Vådområderne har til formål at reducere udvaskningen af kvælstof med t. Ordningen bidrager dermed til at opfylde Vandrammedirektivet. Der fremgår af udkast til statslige vandplaner, at udvaskningen af kvælstof skal reduceres med i alt ton, heraf skal etablerede vådområder bidrage med ton kvælstof.

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 6

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI WEB-BASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVILKEN TYPE NATUR HAR VI HER? * 64 % - rigkær (7230) 29 % - våd eng 4 % - våd brakmark 2 % - tidvis våd eng (6410) 2 % - å-mudderbanke (3270) Modelforudsigelse Fugtig brakmark Våd eng Å-mudderbanke Rigkær

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 9

ÅDALES TERRESTRISKE NATUR RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 10 Rigkær kildevæld forudsætter høj vandmætning, lav tilgængelighed af fosfor og kvælstof, høj pH og basemætning med især Ca-, Mg og Fe- ioner. Sænkning af grundvandstrykket kan føre til: – Inflow af ilt- og næringsrigt overfladevand – omsætning af tørv – frigivelse af fosfor og kvælstof (intern eutrofiering) – sænkning af pH – stigning af temperatur Tilførsel af næringsrigt drænvand kan medføre: – Extern eutrofiering – denitrifikation – Intern eutrofiering (frigivelse af fosfat og sulfat) Øget plantevækst og tab af truede arter Vådområdeprojekter kræver som minimum en grundig kortlægning af ådalens terrestriske økosystemer