Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Samfundsfag A Matematik b
Handicap, idræt og social deltagelse
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Integration på arbejdsmarkedet 19. juni 2008
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Chris Argyris f
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Velfærd kontra fattigdom
Den gode patientrejse og det gode liv
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Socialpsykiatrien i ny organisering Velkommen til Dialogmøde i Socialpsykiatrien HTK.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hohnen, Pernille: Den korteste vej til arbejdsmarkedet, Den korteste vej til arbejdsmarkedet.
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD
Region Midtjyllands tilbud 2013
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Uddrag af politiske principprogrammer
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Konference om nyskabelse og motivation 15. juni.
Vædderen Af Cecil bødker.
Præsentation af forårs-sfo
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Værdier i forebyggelsesarbejdet
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Politisk system og lovgivning i Danmark Sosu Fyn Jan Christiansen.
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Familiecentret Projekt GOD FÆLLES PRAKSIS. Familiecentret Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi SKAL og der er noget, vi VIL….. vi VIL…..
Livsstilsanalyse i Danmark
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Den analyserende Artikel
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Det kompetente Nordjylland
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet sundhed som en grundlæggende menneskeret solidaritet og retfærdighed på sundhedsområdet (både mellem landene og i de enkelte lande) inddragelse af relevante sundhedspartnere (hjem, skole, arbejdsplads, lokalsamfund mm.) enkeltpersoners og bl.a. lokalsamfundets deltagelse i og ansvar for sundhedsudviklingen fortsat vægt på sygdomsforebyggelse- og bekæmpelse

Kilde: Sundheds-& sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed

Kun ca. 40% af de kortest uddannede mod ca. 70 % af de længst uddannede mener, at egen indsats er vigtig for helbredet. Kilde: Sundheds-& sygelighedsundersøgelserne Statens Institut for Folkesundhed

Forventet restlevetid og kvalitetsjusteret restlevetid (QALY) for 30-årige opdelt på uddannelsesniveau

Lovgivning Økonomi Personale Værdier Holdninger Arbejdsprincipper Metoder Organisation Kultur Medicinen Medmennesket Familie Netværk Uddannelse Beskæftigelse Helbred Økonomi Bopæl Politiske visioner Socialpolitik Samfunds- økonomi MV Lokalsamfund Arbejdsmarked Boligmiljø MV ? Etik

SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Menneskelig praksis er udtryk for begrebsbesiddelse Kan vi rent videnskabeligt fastslå hvad der er sygdom? Der er modstridende begreber om hvad der er sygdom og sundhed - derfor opstår der filosofiske og praktiske problemer Hvad skal vi stille op når vi har forskellige sygdomsbegreber der synes helt uforenelige - et subjektiv og et objektivt? Problemet er ikke kun af filosofisk interesse - men tillige rent praktisk fordi vi skal leve med begge opfattelser i vort samfund og sundhedssystem Misforhold mellem vore "klager" og det der accepteres som "objektiv" sygdom - eller misforhold mellem ressourceallokering og det rent faktiske behov - medfører at den fredelige sameksistens mellem det subjektive og objektive sygdomsbegreb forsvinder Kan sygdomsbehandling sidestilles med varer på et frit marked? - selve markedsbegrebet kræver et sygdomsbegreb (situationsorienteret praksis) - hvorfor det ikke kan overlades til den enkelte at afgøre hvad der er sygdom eller ej. Markeds modellen forudsætter en veloplyst forbruger - at man er i stand til at træffe valg på et veloplyst grundlag - det forudsætter den frie forbruger Modstillingerne mellem det objektive og subjektive sygdomsbegreb er falske og ubrugelige modstillinger. Sygdom kan ikke bare afgøres biologisk - men det betyder ikke at der er tale om at man kan definere sygdom ud fra ens personlige smag.

Nøglebegreber vedrørende såvel sygdom - sundhed - livskvalitet - helhedstænkning bliver således: HANDLEEVNE UDVIKLINGSMULIGHEDER Hermed nødvendiggøres en inddragelse af den enkeltes perspektiv (mål og værdier) - men disse mål og værdier er ikke nogle der kommer af sig selv til den enkelte men udvikles i et samspil med omgivelserne. De professionelle må udvikle evner til at vurdere dette samspil og til at støtte den enkelte i udviklingen (& artikuleringen) af disse mål og værdier.