Sikkerhedsorganisationen - og dens udvikling Anders Kabel FRI – Arbejdsmiljørådgiverne SAM 28. april 2008

SiO’s baggrund Uro om arbejdsmiljø i 1960’erne Manglende medarbejderinddragelse De centrale parter var magtesløse Arbejdstilsynet var svagt

Sikkerhedsorganisationens fødsel 1971: Nye regler om organisering af virk- somhedernes sikkerheds- og sundheds- arbejde 1971: Arbejdslederne får et selvstændigt ansvar 1973: Beskyttelse, betaling og uddannelse af sikkerhedsrepræsentanterne

SiO og den ”nye” AML Udvikling af parts-samarbejdet: –AMR –BSR –SiO AML’s dobbelte formål: –Arbejdsmarkedspolitisk: medarbejderinddragelse –Sundhedspolitisk: AM-regulering Rammelovsprincippet: –Mulighed for dynamik og ”soft law”-regulering –SiO som garant for ordentlige forhold

Virksomhedsindsatsen på to ben SiO-benet – en samarbejdsopgave: –Kontrol af arbejdsmiljøet –Forslag til ledelsen om forbedring –Deltagelse i planlægning mv. Ledelses-benet – klar ansvarsplacering: –Ledelsesret –Beslutningspligt –Ansvar for AM-konsekvenserne af ledelses- beslutninger Altså en ”nænsom” arbejdsmiljøregulering

Forudsætninger for SiO-funktion Forudsætninger for at SiO kan fungere: –Organisering –Opgaver –Kompetence –Engagement –Prioritering SiO’s to niveauer: –Sikkerhedsgruppen –Sikkerhedsudvalget

SiO’s barndom 1974: Regler om SiO på særlige områder 1975: Aftale mellem DA og LO om § 9 sik- kerhedsuddannelse 1978: SiO også for kontorområdet mv. 1983: Reduceret uddannelse for kontor, daginstitutioner mv.

§ 9 sikkerhedsuddannelsen Vigtigt element i SiO’s funktionsbetingelser Farligt organisationspolitisk minefelt Meget styret uddannelse blev løsningen Megen kritik fra offentligheden: –Manglende relevans – for generel uddannelse –Kedelige undervisningsformer –Ingen uddannelse af sikkerhedsudvalg –Arbejdsgivere og virksomhedsledere ej pligtige

SiO udfordres 1992: AMiU-projekterne sætter fokus på: –Prioritering –Systematik –Engagement SME-problemet: –Hvad med de små virksomheders AM-indsats ? –Regionale SiR spøger Mangelfuld overholdelse af regler: –Etablering af SiO, §9-uddannelse, APV og BST

SiO’s pubertet - eller konfirmation? 1991: Deltagerbaseret uddannelse 1993: IMO-aftalen i jernindustrien 1993: EF-kravet om APV implementeres 1994: SiO perspektivrapporten: –14 anbefalinger til modernisering af SiO 1997: Liberalisering af reglerne om SiO’s organisering med nye aftalemuligheder: –Styrke og effektivisere –MED i offentlige virksomheder

APV giver nyt liv til SiO 1993 APV-reglerne: –Ny synlighed og status til SiO –Fælles arbejdsmiljøforståelse –Legitimering af arbejdsledernes AM-indsats Men også visse problemer: –at få de psykiske forhold med –at prioritere arbejdsmiljøopgaverne –at komme fra kortlægning til handling –APV er problem- og ikke udviklingsorienteret

Grundlaget for SiO forandres Stigende fokus på ”blødere” AM-problemer: –Ergonomi: tunge løft og EGA –Psykisk arbejdsmiljø: stress og udbrændthed De ”blødere” AM-problemer udfordrer for- holdet mellem: –SiO, Samarbejdsudvalgene og de lokale parter Metodeudvalgets rapport 1995: –Bredt samarbejde nødvendigt om emner, der berører flere instanserne

SiO’s modne funktion Opgavevaretagelse: –Mere kontrol og afhjælpning end forebyggelse –Ringe deltagelse i planlægning mv. –Bedre til regelregulerede områder end til fx ergonomi og psykisk arbejdsmiljø SiR-rollerne udvikler sig: –Paragraf-rytter overfor både ledelse og kolleger –Brobygger og formidler –Forandringsagent og interessevaretager –Vejleder for kolleger med indiv. problemer

Uddannelsen moderniseres 1997: Uddannelserne udvides til 37 timer 1999: Liberalisering af uddannelsen 2004: Mulighed for fjernundervisning 2004: Evalueringsinstituttet EVA overtager administrationen 2005: Reduktion af uddannelsen for kontor- området

SiO – træt eller bare ”hellig ko” 1997: Grænsen for organisering: –Ændres fra 10 til 5 ansatte 2001: Administrative bøder: –SiO, § 9 uddannelse, APV og BST 2002: Ny regering: –”Tæppet rulles tilbage” 2003: Strukturudvalget: –SiO og SiR-beskyttelsen er rent ”arvesølv” –Ingen politisk vilje til modernisering af SiO

Grundlaget forandres yderligere AM er ikke længere et traditionelt arbejds- markedspolitisk konfliktområde: –Medarb. forventer ordentlige arbejdsforhold –Lederne anerkender AM som en vigtig opgave –De unge engagerer sig ikke i SiO –Alment accepteret at Arbejdstilsynet følger op på de ”sorteste” virksomheder Ledelsesformerne udvikles: –Funktions- og matrixledelse frem for linjeledelse –Selvstyrende grupper, team-organisering mv.

En ny balance i AM-indsatsen? AM-indsatsens rammer: –Er det fortsat nødvendigt med en særlig organi- sation for AM-indsatsen ? AM-indsats som ”amatør-arbejde” udført af: –Medarbejdere ansat til andre opgaver AM-indsats som professionaliseret stabs- funktioner udført af: –Sikkerhedsledere –Arbejdsmiljøkonsulenter –Eksterne rådgivere

Behovet for medarbejderinvolvering Medarbejderinvolvering er nødvendig for AM-indsatsen: –Identificering af problemområder –Udvikling af holdbare løsninger –Implementering og medejerskab til løsninger Forudsætter: –Ledelsesmæssig prioritering –En vis fælles AM-forståelse –En arbejdsmiljøfaglig sparring og udfordring

Kan EU-filosofien inspirere? Principperne i EF-rammedirektivet fra 1989: –Arbejdsgiveren har initiativpligt og ansvar. –Medarbejderne og evt. AM-repræsentanter skal høres og inddrages. –Der skal tilstræbes et højt forebyggelsesniveau. –Virksomheden skal råde over arbejdsmiljøfaglig kompetence i den forebyggende AM-indsats. –Ekstern rådgivning skal inddrages, når virksom- heden ikke selv har nok kompetence.

Hvor er vi på vej hen? Det ulmer i virksomhederne. Fagbevægelsens holdning til SiO. De unge respekterer ikke længere SiO. Virksomhedernes egenindsats er i alt for mange tilfælde stadig mangelfuld. Virksomhedernes anvendelse af vejledning og rådgivning er fortsat alt for ringe. AMR retter henvendelse til beskæftigelses- ministeren om nye initiativer.

Det sætter vi fokus på i dag Hvad siger parterne ? Hvad siger virksomhederne ? Hvad siger I ?

Tak for jeres opmærksomhed Jeg håber vi får en god og fremadrettet debat denne eftermiddag.