Niels Møller DTU Management

Præsentationer af emnet: "Niels Møller DTU Management"— Præsentationens transcript:

1 Niels Møller DTU Management
Fra engagement til styring – arbejdsmiljøarbejdets historie fortalt af dem der var med Niels Møller DTU Management

2 Processen Fire seminarer fra efteråret 2005 til foråret 2007
15-20 udvalgte personer Ankerpersonerne: Hans Jørgen Limborg, Anders Kabel, Niels Porse Sørensen & Niels Møller SAM, CSA, 3F, LO og LO skolen Resultater: Fra engagement til styring (udgivet af SAM) Speciale: Fra protest til paragraf Artikel i tidsskriftet Arbejderhistorie 1/2007

3 Historien om arbejdsmiljøarbejdet fra 1970 til 2005
Historien fortalt (nogle) af dem der var med Historieværksteder – hvad er det? Fire parallelle fortællinger Lovgivning og regulering Arbejdspladsen og sikkerhedsorganisationen Arbejdsmiljørådgivningen Organisationernes rolle – især fagbevægelsens Hvad er konklusionerne på de fire spor?

4 Den engagerede periode - drivkræfterne
Erfaringen med nye arbejdsmiljøproblemer Arbejdstilsynets svaghed Studenterrapporterne Medierne Fagbevægelsens reaktion Den nye lov i 1975 Italien: Arbejderkontrol med arbejdsmiljøet De nye problemer var skabt i 50’erne men kunne nu mærkes EGA tager år. Phillips strejken 1954 Fagbevægelsen ser i 70’erne at arbejdsmiljøet har betydning for medlemmerne. APV undersøgelse i kdit 90’erne

5 Den engagerede periode - Drømme og visioner
Sikkerhedsorganisationen: Demokrati, forhandlingsinstitution eller stabsfunktion? Sikkerhedsgrupper skulle være lokomotivet Udviklingen skulle drives af de lokale parters indsats – ikke af påbud Ideen var at den der har skoen på bedst kan finde stenen og er den der bedst kan tage stenen ud. Der var en tiltro til at medarbejderne og deres repræsentanter sammen med arbejdslederen kunne kontrollere og udvikle løsninger. Vi tror på det samme når vi i dag taler om brugerdreven innovation, MEN her kommer initiativet fra ingeniørerne etc. Hvad har betydet mest for udviklingen af arbejdsmiljøet (Ulla i 1980) Undersøgelsen af sigr viste mangel på systematik, prioritering og engagement Side 26 god formulering: Arbejdsmiljøarbejdet er en fælles opgave. Ikke interessevaretgalese eller stabsorganisation. Sirp skal være kontrollant og medvirke til løsning Enkelte ildsjæle får stor betydning Steen Sjøland Radiometer, Ole Søborg Se diede 27 om SIO

6 Formålsparagraffen § 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

7 Realiteterne Aktiveringen udeblev
Institutionalisering af arbejdsmiljøarbejdet Sikkerhedsorganisationens beføjelser var omfattende på papiret, men blev ikke udnyttede Undersøgelse af sikkerhedsgruppernes arbejde Aktiveringen udeblev på grund af de faglige organisationer ikke kunne understøtte de lokale aktiviteter. De aktive blev isolerede. Der skete en institutionalisering på det formelle plan, men sikkerhedsorganisationen blev ikke til en dynamisk faktor i virksomhedernes udvikling. Den var givet med lov, men blev aldrig accepteret af virksomhedernes ledere. Det blev en sidevogn og ikke til et lokomotiv.

8 Institutionsopbygning
Forskningen BST Branchesikkerhedsrådene Arbejdsmiljøfonden Uddannelse Arbejdsmiljøkonsulenterne i organisationerne Brug DTU arbejdsmiljø som eksempel på forsknings konv´sekvenser Institutinaliseringen på den nye lovs grund fra 1980 til Men der skabes ikke engagement og der er en stadig voksende erkendelse af at det er svært at skabe engageret og effektivitet i sikkerhedsorganisaitonen

9 Systemudvikling og styring
Arbejdspladsvurdering (1994) Certificering og arbejdsmiljøledelse Reformen af Arbejdstilsynet Systemudvikling og styring starter med APV 1994 Der er tale om markedsstyring. Slippe for at betale. Købe ydelser hvis at kræver det.

10 FARMOR i Danske Bank Målet for den alternative arbejdsmiljøorganisation: Opprioritering af den lokale leders arbejdsmiljøansvar Støtte til lederen fra arbejdsmiljøkonsulenter Dialogmøder om arbejdsmiljø i enhederne

11 FARMOR i Danske Bank Knap 75% af medarbejderne vurderer at projektet i høj grad delvist har bidraget til at forbedre arbejdsmiljøet Stort set alle lederne vurderer tilsvarende positivt Det positive: Tid til at tale om arbejdsmiljø De kritiske mener, at indsatsen har været for overfladisk og ikke ændrer noget Effekten afhænger af ledernes holdninger og kompetencer

12 Fra udvikling til styring
Arbejdstilsynet får en klar rolle: Sikre ensartede konkurrencebetingelser – og sikre at loven overholdes Det løbende arbejdsmiljøarbejde er sat i system – APV og certificerede systemer Loven er ikke længere grundlaget for lokal udvikling Arbejdsmiljøarbejdet er en ledelsesopgave og bliver en del af HR politikken Aktivisternes drøm om aktiv indflydelse er helt begravet Bliver en del af HR politikken især i opgangsperioden med høj beskæftigelse. Medarbejderne forventer at ledelsen varetager denne opgave

13 Fremtiden? Organisationernes rolle i et politisk styret system
Sikkerhedsorganisationen kan fungere som stabsfunktion eller…