Aristoteles Det er bestemt klogt, hvad Platon siger, men – hm - efter moden overvejelse… FAIR USE NOTICE: This site may contain copyrighted material the use of which has not been specifically authorized by the copyright owner. The material is made available in an educational effort to advance understanding of scientific issues. I believe this constitutes a 'fair use' of any such copyrighted material as for instance provided for in section 107 of the US Copyright Law. See Skolen i Athen 1. Fortsættelse fra Skolen i Athen 2.

Aristoteles

Aristoteles Det vil sige, hvis I altså har tid og lyst til en lille forelæsning? Skal det absolut være lige nu?

Hør efter! Hør efter!

Aristoteles er en fremragende lærer!

Jeg har selv haft ham!

Ja, ja, da. Så lad os høre ham.

Som jeg selv har sagt: Det uunder-søgte liv er ikke værd at leve.

Desuden, Platon, er jeg da nysgerring efter at se, om din bedste elev har taget lige så godt ved lære som min bedste elev? hmpf!

Aristoteles Det er rigtigt nok, at jeg er Platons elev. Jeg studerede i 20 år ved den store mesters akademi i Athen.

Jeg lærte meget, og jeg har stor respekt for min kære lærer. Aristoteles Jeg lærte meget, og jeg har stor respekt for min kære lærer. Det er også derfor, at jeg nøler med at sige, at Platons filosofi er noget vrøvl.

Aristoteles Jeg vil hellere sige det sådan, at der er en for videnskaben helt uundværlig pointe i Platons lære. Men det er en pointe, som fejlagtigt er blevet for-vandlet til et grund-læggende princip, fordi Platon baserede sin tænkning på et for snævert erfaringsgrundlag.

Aristoteles Pointen er den, at videnskaben naturligvis må søge efter det sande væsen bag de mange partikulære ting.

Aristoteles Det vil sige, det som de mange enkeltting har tilfælles. Det, der gør dem til den ting, som de er.

Aristoteles Videnskaben skal finde det generelle. Videnskaben må generalisere.

Det er det, som man siden har kaldt den klassiske logik. Aristoteles Jeg udarbejdede derfor alle grundreglerne for, hvordan man generaliserer eller drager slutninger på en gyldig måde. Det er det, som man siden har kaldt den klassiske logik.

Det er jeg selvfølgelig stolt over, selvom det bare manglede. Aristoteles Eller den aristoteliske logik. Det er jeg selvfølgelig stolt over, selvom det bare manglede.

Aristoteles Og det den videnskabelige generalisering skal tjene til er selvfølgelig at definere tingens natur eller væsen.

Hermed mener jeg ikke tingens ydre form, men dens iboende formel. Aristoteles Det er vel det, som Platon forsøger at udtrykke i forestillingen om tingens idé. Jeg kalder det selv for tingens form. Hermed mener jeg ikke tingens ydre form, men dens iboende formel.

Hvis vi kigger på de her heste… Aristoteles Hvis vi kigger på de her heste…

Aristoteles Så siger det sig selv, at de har noget til fælles, der netop placerer dem i kategorien ’hest’.

Aristoteles artsbestemmelse væsensbestemmelse definition

Aristoteles Analytisk kan man tale om hesten som materialitet eller stof og om hesten som en særlig form.

Aristoteles Præcis lige som i en statue. STOF OG FORM

Aristoteles Det er stofligheden, der bestemmer, at noget er. Det er formen, der bestemmer, hvad noget er.

Aristoteles STOF - at noget er. (at det overhovedet findes)

Aristoteles STOF - at noget er. FORM - hvad noget er.

Og så prøve at bestemme, hvad det er. Aristoteles Videnskaben må selvfølgelig tage udgangspunkt i det foreliggende – at noget er. STOF - at noget er. FORM - hvad noget er. Og så prøve at bestemme, hvad det er.

Aristoteles Det er i kraft af stofligheden, at noget individueres, dvs. optræder som enkeltting.

Aristoteles Det er i kraft af formen, at noget generaliseres, dvs. optræder som fællesting. Hestens natur eller væsen

Aristoteles Studerer man naturens ting er det derfor indlysende gak at ville skille stof og form ad.

Der er ingen ting i naturen, der ikke er stofligt. Aristoteles Der er ingen ting i naturen, der ikke er stofligt.

Og heller ingen ting, der ikke er af en bestemt form. Aristoteles Og heller ingen ting, der ikke er af en bestemt form.

I naturen er form og stof simpelthen uadskillelige. Aristoteles I naturen er form og stof simpelthen uadskillelige. Ingen stof uden form, ingen form uden stof.

Kun analytisk kan de adskilles. Aristoteles Kun analytisk kan de adskilles.

Aristoteles Det var her, at Platon gik galt i byen med sin afvisning af al stoflighed.

Aristoteles Men det er ikke svært at forstå hvorfor.

Aristoteles Der var naturligvis hans aristokrat- og slaveejerbaggrund.

Aristoteles Men det skal vi ikke lægge så stor betydning i. Jeg var selv slaveejer.

Aristoteles Den virkelige årsag skal søges i Platons forgabthed i geometrien.

Aristoteles I modsætning til naturens ting så er matematiske objekter – cirkler, trekanter, osv. – vitterligt underlige.

Aristoteles Man kan ikke med mening sige, at matematiske objekter er stoflige for eksempel.

Aristoteles Det forekommer også underligt, hvis man spørger, hvor mange cirkler findes der egentlig?

Aristoteles Hvis det overhovedet har mening at sige, så findes der vel egentlig kun én cirkel. Nemlig: Cirkelen!

Aristoteles I matematikkens verden er alle ting faktisk at betragte som universelle og stofløse former.

Aristoteles Bruger man nu dette som model for sin verdensforståelse og generaliserer fra det matematiske objekt til alle ting…

Aristoteles

Aristoteles … så har man Platons filosofi i en nøddeskal.

Aristoteles Samt det meste af den øvrige græske filosofi.

Aristoteles Husk at den græske filosofi begynder med den dagsorden, som matematikeren Thales sætter.

Aristoteles Den nye tænkning er svært i modstrid med dagligdags erfaring og common sense. Tænk bare på Zenons paradokser!

Aristoteles Det er i lyset af denne gøren nar af den almindelige erfaring, at man skal forstå sofisternes og Protagoras’ opgør med den hidtidige filosofi. Tak!

Aristoteles Men sofisternes afvisning af enhver form for objektiv sandhed er selvfølgelig ligeså absurd og en fornærmelse mod common sense. Jeg tager det tilbage!

Aristoteles Her havde Sokrates og Platon ret, når de insisterede på, at der er en objektiv sandhed at finde. Videnskab er umulig uden. Så stopper vi!

Aristoteles Jeg formoder, at det netop er, fordi at filosofien er så ekstremistisk og outreret og gør nar af borgermusikken, at den har fængslet så mange. Især studenter.

Det var præcis det som jeg lærte af min far fra barnsben af. Aristoteles Men hvis vi snakker om naturerkendelse og videnskab, så er der ingen vej uden om den dagligdags erfaring og almindelig common sense. Det var præcis det som jeg lærte af min far fra barnsben af.

Aristoteles Hverken aristokraternes jordmåling (= geometri) eller købmændenes tællekunst (=aritmetik) var en del af min baggrund. Mit forbillede var derfor ikke Pythagoras og hans efterfølgere. Synd for dig!

Aristoteles Hvis det var nogen, så var det Hippokrates.

Det er ikke min skyld. Sådan er han. I får lige min baggrund. Den hører med til historien. Det er ikke min skyld. Sådan er han.

Skal vi ikke snart ud og overfalde nogle kvinder og børn? Prøv lige for en gangs skyld at styre dig, Xenophon.

Aristoteles Min far var hoflæge hos den makedonske konge Amyntas III, Alexanders farfar. Det var derfor, at jeg fik jobbet som tutor for den 13-årige Alexander, der var noget urolig.

F.eks. med hofdamen Phyllis. Aristoteles Jeg holdt ham til bogen. Om end det mest var eventyrbogen. Og forhindrede med rimelig succes hans værste amourøse eventyr. F.eks. med hofdamen Phyllis.

Aristoteles Det udbredte rygte om, hvad der siden skete mellem mig og Phyllis, er naturligvis bare ondsindet opspind. * * Lærervejledning: Uden de apokryfe historier er filosofi endnu kedeligere.

Aristoteles Mit femårige virke som lærer for Alexander blev til enorm fordel for mig… …og for videnskaben!

Aristoteles Alexanders far, kong Philip II af Makedonien, havde introduceret falanksen i sin hær, hvilket gjorde den stort set uovervindelig. Og snart havde Philip gjort sig til hersker over alle bystaterne i Grækenland. En passende hævn over grækerne, der ikke ville lade makedonere deltage i Olympiaderne, fordi de var barbarer.

Hermed fik både han og jeg vores største ønske opfyldt. Aristoteles Da Philip døde, blev Alexander konge og hersker i Grækenland. Hermed fik både han og jeg vores største ønske opfyldt.

Aristoteles Alexander gik i gang med at erobre hele verden.

Aristoteles Og jeg kunne drage til Athen og oprette mit eget universitet for Alexanders penge.

Aristoteles Alexander var simpelthen en mønsterelev.

Aristoteles ”Jeg vil for mit vedkommende hellere udmærke mig Ved I hvad han skrev til mig? ”Jeg vil for mit vedkommende hellere udmærke mig ved indsigt i den ypperste lærdom end ved ydre magt. Lev vel!”

Aristoteles Man bliver ganske rørt om hjertet!

Aristoteles Og det var i hvert fald sandt så langt, at Alexander altid betænkte mig, når der blev plyndret.

Aristoteles Jeg modtog et væld af materiale til min skoles studiesamlinger. Både naturting og kulturting.

Aristoteles Selvfølgelig opstod der visse problemer, da Alexander pludselig døde som 33-årig. Surt show!

Ja, mon ikke!

Athenienserne greb straks chancen og anklagede mig for ugudelighed!

Det kender jeg! Det skete også for mig! Og for mig! Og for mig!

Jeg afviste at flygte, og blev henrettet med skarntydesaft. Så skulle du prøve at dø af nyresten! Jeg flygtede også. Badr! Jeg stak af, men druknede under flugten.

Ja, jeg skyndte mig nu også at flygte.

For som jeg fikst sagde med henvisning til Sokrates:

Athen skulle ikke gerne forsynde sig to gange mod filosofien!

Hvad med at komme til sagen? Åh, disse minder. Hvad med at komme til sagen? Fortsættes i Skolen i Athen 3 f