Åh, disse minder. Hvad med at komme til sagen? f Fortsat fra Skolen i Athen 4. FAIR USE NOTICE: This site may contain copyrighted material the use of which.

Præsentationer af emnet: "Åh, disse minder. Hvad med at komme til sagen? f Fortsat fra Skolen i Athen 4. FAIR USE NOTICE: This site may contain copyrighted material the use of which."— Præsentationens transcript:

1 Åh, disse minder. Hvad med at komme til sagen? f Fortsat fra Skolen i Athen 4. FAIR USE NOTICE: This site may contain copyrighted material the use of which has not been specifically authorized by the copyright owner. The material is made available in an educational effort to advance understanding of scientific issues. I believe this constitutes a 'fair use' of any such copyrighted material as for instance provided for in section 107 of the US Copyright Law. See Skolen i Athen 1.

2 Hvad var det for noget med Hippokrates? Ja, ja.

3 Aristoteles Som sagt var jeg lægesøn. Fra barnsben blev jeg derfor oplært i lægekunst. I min tid var hovedreglen, at man overtog sin fars erhverv.

4 Aristoteles Græsk lægekunst var den ypperste i verden.

5 Aristoteles Man siger, at den kommer fra lægeguden Asklepios.

6 Aristoteles Der har fået den fra kentauren Cheiron. Siger overleveringen.

7 Ja, ja. Ja, og det passer i hvert fald!

8 Aristoteles Der er tale om en ældgammel erfaringsbaseret videnskab, der kulminerer med Hippokrates værker.

9 Aristoteles Man kan karakterisere den på denne måde.

10 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Dette er efter min mening begyndelsen til den videnskabelige tænkning og praksis.

11 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Omhyggelig iagttagelse er afgørende, hvis man vil have succes. Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose.

12 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Der er mange faktorer på spil, og man må ikke stirre sig blind på en enkelt. Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele.

13 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Det er jo ikke en statisk ting, men en stadig proces i forandring. Har man ikke øje for forandringerne, har man ikke øje for sygdommen. Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele. Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne.

14 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Hermed gøres lægekunsten til et uselvisk og ædelt erhverv i menneske- hedens tjeneste. Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele. Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne. Kanoniserer med Hippokrates’ Ed, at lægens mission altid er patienten og ikke blot at tjene penge. Ligesom videnskaben.

15 Aristoteles Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Den rene idealisme var det ikke nødvendigvis. Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele. Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne. Kanoniserer med Hippokrates’ Ed, at lægens mission altid er patienten og ikke blot at tjene penge. I min tid kunne læge - sjusk og ligegyldighed gøre folk decideret ondskabsfulde.

16 Aristoteles Ånden fra Hammurabis love levede stadig i bedste velgående. Hammurabi Hersker i Babylon 1700 f.v.t. Verdens første kendte lovgiver

17 Aristoteles Det var rimeligt drakoniske love, der fulgte princippet om ’et øje for et øje’.

18 Aristoteles Læger var direkte nævnt i flere af lovens paragraffer. F.eks. står der i paragraf 218. ”Hvis en læge foretager et stort kirurgisk indgreb med en kniv, og dræber ham, eller åbner en knude med en kirurgisk kniv, og skærer øjet ud, så skal hans hænder hugges af.”

19 Aristoteles ”Hvis en læge foretager et stort kirurgisk indgreb med en kniv, og dræber ham, eller åbner en knude med en kirurgisk kniv, og skærer øjet ud, så skal hans hænder hugges af.” Jeg gjorde altså mit bedste!

20 Aristoteles ”Hvis en læge foretager et stort kirurgisk indgreb med en kniv, og dræber ham, eller åbner en knude med en kirurgisk kniv, og skærer øjet ud, så skal hans hænder hugges af.” Klamt!

21 Aristoteles Kort sagt: Det var en vældig god idé at være omhyggelig med sine iagttagelser. Og ikke gå rundt med hovedet i en sky. Uforskammet!

22 Aristoteles I særdeleshed gjaldt det for en hoflæge hos den makedonske konge om at være omhyggelig. Specielt tolerant var han ikke.

23 Aristoteles Det sørgede min far for at jeg ikke glemte.

24 Aristoteles Og derfor forstod jeg fra en tidlig alder, at man må forholde sig iagttagende til den virkelige verden i dens helhed og i alle dens forandringer.

25 Aristoteles Derfor insisterer jeg på at stoflighed og form ikke kan adskilles i den virkelige verden, og at man må studere tingenes forandring empirisk.

26 Ja, det er alt sammen meget godt unge mand. Men glemmer du ikke pointen?

27 Ethvert nokkehoved kan jo iagttage og beskrive verden og dens forandringer.

28 Men det er jo kun det flygtige, som de ser. Det er ikke den sande erkendelse!

29 Sand erkendelse er erkendelse af det uforanderlige!

30 Hørt!

31 Skrid ! Og fordi vi med vore sanser kun kan konstatere det flygtige, så findes der slet ikke sand erkendelse!

32 Parmenides har ret. Sand erkendelse er erkendelse af det uforanderlige. Det er, hvis jeg må sige det, aldeles grundlæggende og elementært. Og det i den grad! Sand erkendelse kan jo ikke være noget foranderligt, den ene dag det ene, den anden dag det andet.

33 Jo, jo, jo. Jeg har ikke bestilt andet! Sig mig, Platon, har du ikke forklaret ham det?

34 Hov, hov. Lige et øjeblik! Læreren er elendig. Og eleven idiot!

35 Naturligvis anerkender jeg, at sand erkendelse er erkendelse af det uforanderlige. Hvordan kan du så gøre noget så tåbeligt som at studere naturens forandringer?

36 Fordi…. Ja?

37 Fordi at man netop i naturens foranderlige processer kan erkende det uforanderlige! Lad mig forklare… Ja, det tror vi på.

38 Se nu på det her agern

39

40

41

42

43

44

45

46

47 Lær mig, oh skov, at visne glad!

48

49

50 Og fordærvelig! Og hermed har du demonstreret vores pointe, at den materielle natur er flygtig og foranderlig. Og det i den grad! Og derfor hinsides sand erkendelse.

51 Javist. Men vær nu lidt opmærksomme og følg med! Det plejede han også at sige til mig. Historien er jo slet ikke slut.

52

53 Vi fortsætter…

54

55

56

57

58 STOP!!!

59 Ja, det er jo bare det samme, der sker igen og igen. Stop! Det er mega- kedeligt! Et akut tilfælde af gentagelsestvang!

60 Den der ikke vil gentagelsen, vil ikke livet. Det var da vist Kierkegaard, der sagde det? Ja, man har inspireret en og anden.

61 Det er ikke din lærdom, vi drager i tvivl. Det er din forstand! Så prøv at fange pointen! Og hvad skulle den så være?

62 Har jeg forstået det ret, når I siger, at historien om agernet og egetræet er kedelig fordi, at det er det samme, der gentager sig? Ja! Og det i den grad!

63 Altså fordi, at det hele tiden er det samme, som sker? Ja! Og det i den grad! Pas nu på!

64 Men så medgiver I naturligvis, at det, der hele tiden er det samme, er uforanderligt? Jeg havde advaret.

65

66 ?

67 Hallo! Hører I efter? Hvad var spørgsmålet igen?

68 Men så medgiver I naturligvis, at det, der hele tiden er det samme, er uforanderligt? På en måde…

69 Netop! Og dermed har jeg demonstreret, at der er noget uforanderligt i den evigt foranderlige natur. Og dermed forudsætningen for sand erkendelse!

70 Aristoteles Det er rigtigt, at alt i naturen hele tiden forandrer sig.

71 Aristoteles

72 Men det gentager sig også.

73 Aristoteles

74 Det vil sige, at vi her har en uforanderlig enhed.

75 Aristoteles En uforanderlig enhed af evig forandring!

76 Aristoteles

77 Ak, ak. Den absolutte modsætning mellem Heraklits evige forandring og Parmenides’ evigt uforanderlige er altså falsk. Hvor kunne Raphael gøre det?

78 I min tænkning går deres modstridende synspunkter op i en højere enhed.

79

80 Hvad med at vise lidt respekt? Og lige så falsk er den absolutte modsætning mellem Demokrits materielle stof og Platons ideelle form. Læge mig her og læge mig der! Snakke det kan de, men kurere nyresten?

81 Og her kan man sige det samme. I min filosofi går deres modstridende synspunkter op i en højere enhed.

82

83 Sand og objektiv erkendelse af naturen og den virkelige verden er derfor fuldt ud mulig.

84 Dvs. at objektiv videnskab er mulig. Der er derfor heller ingen undskyldning for Protagoras’ subjektivistiske sludder. Tror du, at det er lang tid? Vent du bare! Om jeg venter i flere tusinde år, får du ikke ret! Sandhed har ikke noget med tid at gøre. Fortæl noget mere. Det lyder i det mindste interessant. Det var jo det jeg sagde!

85 Aristoteles Det er denne enhed, som jeg kalder form.

86 Aristoteles Formen er altså noget, der udfolder sig i tid.

87 Aristoteles Ved starten har vi formen som potentialitet. POTENTIALITET

88 Aristoteles Ved slutmålet har vi så formen som aktualitet. AKTUALITET

89 Aristoteles Det vil sige, at formen udtrykker tingens stræben efter at blive, hvad den i virkeligheden er. Eller tingens stræben efter at realisere sig selv. At opfylde sin væsensbestemmel- se eller definition. At opfylde sin bestemmelse eller sande natur. Eller hvordan man nu foretrækker at udtrykke det.

90 Aristoteles Jeg kaldte selv den iboende målsætning for Entelechia. Og teknisk set kaldes den fremtidsrettede stræben for teleologi.

91 Aristoteles Det er denne fremtidsrettede stræben, der forklarer tingenes udfoldelse. I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS. Fortsættes i Skolen i Athen 5.