Byøkologiske løsningsstrategier 1. Kursusgang Onsdag d 21. Januar 2004 Per Christensen

Velkommen til Min baggrund Kursets tilrettelæggelse Materiale Lovstof (www.retsinfo.dk, www.mem.dk)

Program 1) Hvad er byøkologi. Den grundlæggende model – eksemplificeret ved byernes vandkredsløb. V. Per Christensen. Onsdag den 21/1, formiddag 2) Byøkologi, Begreber og tendenser, v. Joy Alrøe Andersen. Fredag den 23/1, formiddag. 3) Byernes energistrømme, energibesparelser og omlægninger af energisystemer. v. Bernd Møller. Onsdag den 28/1, formiddag. 4) Byernes affaldshåndtering. v. Henrik Riisgaard. Fredag den 30/1, formiddag 5) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Onsdag den 4/2, formiddag. 6) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Onsdag den 11/2, formiddag. 7) Urban Ecology. Title to be confirmed. V. Ekhart Hahn. Torsdag den 12/2, eftermiddag. 8) Byens trafikmiljø-problemer og deres løsning. v. Carsten Jahn. Onsdag den 18/2, formiddag. 9) Lokal Agenda 21. v. Joy Alrøe Andersen. Torsdag den 19/2, formiddag.

Hvad er byøkologi ? Byøkologi handler om god husholdning i måden, vi bygger og bruger vores byer på. Med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand søger byøkologien, med borgernes deltagelse, at fremme helhedsorienterede løsninger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold (Dansk Center for Byøkologi)

Hvad er indholdet i “bæredygtighedsepoken” Bæredygtighed er centralt begreb Sektorintegration Miljømæssigt råderum eller afkobling Fra helbredelse til forebyggelse Folkeligt engagement : Lokal Agenda 21 Udviklingen i vores miljøopfattelse og løsningsstrategier

Hvad handler semesteret om ?

Modeller for byøkologi stofstrømme planer teknologier virkemidler borgerinddragelse Byøkologiske modeller

Opgave Med udgangspunkt i et byområdes brug af vand skitser sammenhængene i den byøkologiske model: stofstrømme infrastruktur-teknologier/teknologier planer virkemidler borgerinddragelse

Lidt grundlæggende om vandets kredsløb Vandbalanceligningen nedbør fordampning afstrømning magasinering DMU: Fosfor i jord og vand - udvikling, status og perspektiver. Faglig rapport fra DMU, nr. 380. 2001.

Konflikter om vandet Mange steder er den tilrådelige påvirkninger overskredet, specielt i de områder hvor der dyrkes meget grovfoder til kvæg. Mængden af vand sty-res gennem at udstede vandindvindingstilla-delser (§20 i V.F.L.)

Retningslinier for vandindvinding Blåt område (100-150%) Nye tilladelser giver fortrinsvis til eksiste-rende gartnerier og større malkekvægs-brug Gult og rødt område (150-400%, >400%) Kun undtagelsesvist nye tilladelser (eksiste-rende større malke-kvægsbrug). Ved fornyelse af tilladelser gives 50 mm. til alm. brug og 75 mm til større malkekvægsbrug

Prioriteringen af vandforbrug 1. Befolkningens forsyning husholdninger almindelig landbrugsdrift instritutioner erhverv med mindre forbrug 2. Opretholdelse af mindste vandføring i overensstemmelse med recipientkvalitetsplan og fredningsplan 3. Andre formål markvanding dambrug vandforbrugende industri

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

Vandværk contra forbruger § 52. Almene vandforsy-ningsanlæg kan, når anlæggets drift eller hensynet til vand-forekomsterne skønnes at gøre det nødvendigt, træffe bestem-melse om indskrænkning af vandforbruget, herunder med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder. Stk 2. Amtsrådet kan pålægge almene vandforsyningsanlæg at træffe sådan bestemmelse.

Forbrugerens pligter § 51. Vand fra et alment vandforsyningsanlæg må, bortset fra brand eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængder end tilladt af anlægget. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der er forbrugt eller gået til spilde som nævnt ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens ejer, således at vandmængden om nødvendigt fastsættes efter anlæggets skøn.

Udviklingen i vandforbruget 1980´erne

Udviklingen i vandforbruget 1990´erne Vandforbruget er siden slutningen af 1980’erne faldet betragteligt. Forklaring: * kampagner * vandure * afgifter

Vandbesparelser Det skal tilstræbes at vandforbruget i erhverv og husholdninger er mindst muligt. Følgende kan sættes i værk: forbedret vedligeholdelse af ledningsnet målere hos samtlige forbrugere nedsættelse af forsyningstryk oplysning om at spare øget genbrug af vand i industrien

Personlige vandforbrug Alle tal er i liter per person pr. dag

Vandforbrugets udvikling Vandforbrug Pris Enhed: l/person/dag kr pr m3 1982 196 1983 194 1984 201 1985 193 1986 193 1987 193 1988 192 10,53 1989 192 11,95 1990 182 13,03 1991 173 13,60 1992 172 14,10 1993 164 15,66 1994 158 17,16 1995 147 19,45 1996 149 21,41 1997 143 23,99 1998 138 26,87 1999 139 28,26 Tallene ligger nedenunder !

Vandspare- kampagner

Vandure og perlatorer Kilde . Planenergi (1990) : Reduktion af boligernes vandforbrug og spildevandsafledning.

Genbrug af regnvand Kilde . Planenergi (1990) : Reduktion af boligernes vandforbrug og spildevandsafledning.

Dispensation for regnvand... §4, Stk 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på regnvand opsamlet fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Stk 3. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal være VA-godkendt. Godkendelsen kan enten være for et samlet fabriksfrem-stillet system eller som godkendelser af de forskellige fabriksfremstillede dele, som anlægget opbygges af på stedet. Bekendtgørelse om vandkvalitet ....

Plankonflikt 2 Vandkvalitet

Tungmetaller kan komme fra råvandet, men hyppigst fra armaturer Tungmetaller i vandet Tungmetaller kan komme fra råvandet, men hyppigst fra armaturer

Områder med særlige drikkevandsinteresser - 2001

Retningslinier for særlige grundvandsområder Her bør undgås alle affaldsdepoter udsprøjtning af spildevand nedsivning af spildevand større spildevandsledninger byudvikling/erhvervsområder tankanlæg/pipelines råstofgravning Omstilling af landbruget mindre gødning vedvarende græs skovtilplantning

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 PAUSE Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

Recipientkvalitetsplan Der er ikke formelle krav til at der skal laves en sektorplan, men de fleste amter “vedligeholder” den gamle plan, fordi den er et godt admini-strationsgrundlag

Målsætningen for vandløb opgjort som fiskemålsætninger, A, B1-B4.

Målsætningerne i recipientkvalitets-planen for de enkelte vandløbsstræknin-ger. Her for Hals kommune og recipientkvalitets-plan 1991.

Spildevandsudledning fra spredt bebyggelse Der udpeges følsomme områder hvor spredt bebyggelse uden for kloakoplande skal have renset deres spildevand 4 renseklasser: O (organisk stof) SO (organisk stof og kvælstof) OP (organisk stof og fosfor SOP (alle tre)

Unaturlige vandføringer Ved byer og befæs-tede arealer sker der for pludselig afstrømning. Svaret herpå kan være forsinkelses-bassiner eller by-økologiske forsøg med regnvand og grønne områder

Forureningsmængder Kilde : Winther et. Al. : Spildevandsteknik. Polyteknisk Forlag. 1978. Side 20