Program Velkomst og program

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Advertisements

En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Workshop almene boligdage
Argumentationslære Henriette Lungholt
Arbejdspladsudvikling
V. Kristoffer Brix Larsen, Phillip Dimsits, Tom Weinreich
Danskforløb i 10. klasse Gentofte Ungdomsskole
Sprog/billeder på Internettet
Om feedback og tilbagemeldinger
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Kommunikation Dit budskab består af: 7% ord 38 % toneleje
MUNDTLIG FREMSTILLING
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
SAMARBEJDE & KOMMUNIKATION
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Praktisk argumentation
Appelformer Logos, etos og patos.
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Henriette Lungholt marts 2010 Argumentationslære.
Ondskab
ARGUMENTATION v Annette Bjerre Ryhede - ARTIKULATION.
Omgangstone og kollegialitet
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Argumentationslære Henriette Lungholt
Argumentationsteori.
Workshop Motivation og fokus på målet
Skriftlighed i biologi
Henriette Lungholt Uge Argumentationslære.
Gruppeoplæg om formidlingsteorien fra gruppe 5.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 2. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Retorik: De fem Gruppe 8 - Mumi, Torben og Bo
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Retorik og Argumentation
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Formidling 22. Oktober 2007.
Pia Svejgaard Pedersen
Forarbejdningsfaserne
PROJEKTARBEJDE OG KOMMUNIKATION 2. undervisningsgang.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Medierne og den politiske kommunikation
Retorik Med Jesper, Thuy, Oliver Gruppe 5. Disposition 1.Definition af retorik. 2.Appelformer. 3.Forarbejdningsfaser. 3/31/
Retorik Retorikkens grundbegreber Historisk baggrund
En grundig gennemgang af Retorik & Formidling Af gruppe VII.
SKABELON.
Skrivekursus 1.e ..
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Argumentation Toulmins model. Hvad er argumentation? At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Det vil sige: man indtager et synspunkt og.
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.
Paideia begivenhedsledelseretorik. Retorik Forsvarstalen (forensisk tale): Begrundelser af tidligere handlinger, narrative redegørelser for forløb, det.
Argumentation Toulmins model. Hvad er argumentation? At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Det vil sige: man indtager et synspunkt og.
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
Argumentation Hvad er det?. Er dette argumentation? Argument clinic: 6tDOqd-Z3U.
Aristoteles’ fem faser
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Retorik – at tale/holde foredrag. Retorik som aktivitet: Overalt hvor der er mennesker der formidler, påvirker og argumenterer, er der retorik. Den egentlige.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
Præsentationsteknik Hvorfor skal I lære præsentationsteknik? Hvad kan I bruge det til i hverdagen? Det med præsentationer, er det ikke bare noget man kan.
Inventio At samle stof og finde på argumentation alle vinkler
Fang publikum og sælg dit budskab v/ Maria Vissing Bachara &
Lise Lyngbye Torsdag den 13. november 2014 Nyborg Strand
Lise Lyngbye 5. november, 12. november, 19. november
MUNDTLIG FREMSTILLING
Præsentationens transcript:

Program 09.00-09.15 Velkomst og program 09.15-10.45 Intro til taleskrivning: Hvad er retorik? 11.00-12.00 Mundtlighed 12.30-14.15 Argumentation 14.15-14.30 Slideology 14.45-15.45 Fri leg 15.45-16.00 Evaluering Fri leg: sidder i grupper a 3-4-5. Tager deres egne tekster (taler) med og kan sidde og arbejde med dem. Hvis der opstår sjove problemstillinger, kan vi tage dem op på plenum Evaluering: mundtlig snak og Bedst-bedst-værst.

”DET ER REN RETORIK!” Gængse fordomme: Retorik er form uden indhold stilistik, troper og figurer tomme ord manipulerende overtalelse gennem retoriske ”kneb” spin

DET ER RETORIK! Realiteterne er noget helt andet: Retorik er både en praksis og en teori om denne praksis en videnskab om vores sproglige handlinger læren om hensigtsmæssig kommunikation

Vise Bevise Overbevise Man kan være persuasiv inden for alle 3 niveauer

Det retoriske pentagram Den retoriske situation De retoriske partes Appelforståelse Mundtlighed vs. Skriftlighed Stilistik Argumentationsforståelse Slideology

Kommunikationssituationen

Det retoriske pentagram Taler Omstændigheder Emne Tilhørere Sprog

TILHØRERE (modtager) Holdninger til emnet Forventninger til taleren Målgruppe Holdninger til emnet Forventninger til taleren Forhåndsviden Kontakt

Taler (afsender) Hvorfor lige mig (denne taler)? Hvordan opnå tillid? Hvorfor tale? Hvorfor lige mig (denne taler)? Hvordan opnå tillid? Hvilke fælles værdier? Hvordan vil jeg gerne opfattes?

Emne Vigtigste argumenter Informationer Budskab Vigtigste argumenter Informationer Eksempler og personlige erfaringer Tilpasning af emnet til modtageren

Sprog Kræver emnet noget særligt af mit sprog Tilhørernes forventninger Er der noget, jeg skal undgå? Fagudtryk og begreber Uvaner

Omstændigheder Formål Sammenhæng Tid og rum Genre Hjælpemidler

Den retoriske situation Exigence = Det påtrængende problem Audience = Publikum (beslutningsdygtige, med mulighed for at formidle en forandring) Constraints = Muligheder og begrænsninger i situationen

Tre retoriske genrer

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Genrer = genkomne situationer (Bitzer) Fra den klassiske retorik findes tre, det gamle Athen

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Publikums rolle

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Tiden som talen handler om

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Fortid Fremtid Nutid Talens emne

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Dommere / beslutningstagere Tilhørere Fortid Fremtid Nutid Skyld/uskyld Politik Værdier Forensisk= retfærdigt/uretfærdigt, lovligt/ulovligt Politisk= anbefale/fraråde, gavnligt/skadeligt Epideiktisk = prise/dadle, ædelt/skamfuldt

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Hvad kan vi bruge genrer til?

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Disposition, argumentation og sprog

Tre retoriske genrer Forensisk Deliberativ Epideiktisk (juridisk) (politisk) (lejlighedstale) Retoriske behov og forventninger Disposition, argumentation og sprog Genrebrud! Indledende overvejelser, altså inden man skal skrive sin tale

De fem rhetorices partes Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Det gamle Grækenland vs. Det moderne samfund Det er klart der er sket meget teknologisk, fx har vi fået ppt at læne os op ad (hvilket gør memoria nemmere, men til gengæld måske actio tilsvarende sværere)

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio En opskrift Men det er altså en opskrift. Kort fortalt: Find ud af hvad du vil sige, sæt det i en god rækkefølge, find ud af hvordan det skal siges, husk det, sig det fedt. I praksis er det ikke helt sådan det foregår, og man vil altid springe mellem faserne. – og nu vil jeg gennemgå hver af de fem. Det er også noget vi løbende vil vende tilbage til.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige?

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Argumentationslære, topik Hvad vil du sige?

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? Formidling Overbevisning Grundlæggende kan man skelne mellem de to opgaver, nemlig at skulle formidle og overbevise

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? To fælder: Formidling Hvem ved hvad? Overbevisning Hvem synes hvad? Hvem ved hvad/ Glemme oplysninger: Man kan godt glemme at ens publikum ikke ved det samme som en selv. Og det må man ikke. Hvis man er i tvivl om et ord fx er for fagspecifikt, kan man spørge sig selv om man kunne forstå det inden man startede på sit arbejde. Eller om ens mor kan forstå det. Et godt eksempel er sådan noget som Skat. Nogen har måske stadig svært ved det (det har jeg fx), og det er simpelthen fordi deres vejledninger ofte er ringe formidlet. Hvem synes hvad / Give de forkerte oplysninger: Du synes selv din idé er fan-fucking-tastic, og det skal man også synes. Man skal bare huske at sørge for at publikum også ved det. Du kan tale nok så meget om stjernen på tårnet, men hvis pyramidefundamentet ikke står, kan det være faktisk helt ligegyldigt.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Hvad vil du sige? To fælder: Formidling Hvem ved hvad? Overbevisning Hvem synes hvad? Hvem synes hvad / Give de forkerte oplysninger: Du synes selv din idé er fan-fucking-tastic, og det skal man også synes. Man skal bare huske at sørge for at publikum også ved det. Du kan tale nok så meget om stjernen på tårnet, men hvis pyramidefundamentet ikke står, kan det være faktisk helt ligegyldigt.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio I hvilken rækkefølge? Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det Sig hvad du har sagt Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio - Introduktion Sig hvad du vil sige - Sådan ligger landet - Partitio Sig det Sig hvad du har sagt Introduktion: Egentlig om hvorfor man taler, men fokus er især på at opbygge etos. Sådan ligger landet: Den supervigtige del af talen hvor man får skabt fælles ståsted (definerer verden, jf. den definerende fase i argumentet, fx pro life eller pro choice) Partitio: Opdeling af talen. Det kan virke åndssvagt, men dels giver det publikum en god fornemmelse af talen (hvor lang, om hvad præcist, hvordan man ser det konkret), dels giver det publikum en god fornemmelse af taleren som én med et godt overblik (mere om det om Etos)

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det - Dine argumenter - Din modstanders argumenter Sig hvad du har sagt Begge dele vender vi tilbage til i Argumentation, (argumentation og gendrivelser) – det kan virke lidt paradoksalt selv at komme med de bedste modargumenter, men man har jo altid et godt svar til det. Og det kommer alligevel (sandsynligvis) frem.

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Sig hvad du vil sige Sig det Sig hvad du har sagt - Opsummering - Appel til publikum Endelig en slutning med opsummering, og evt. en gentagelse af det vigtigste

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den sproglige udforming Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den sproglige udforming Korrekt (puritas) Klart (perspicuitas) Kreativt (ornatus) Passende (aptum) Korrekt, klart og kreativt (egentlig ”udsmykket”). Passende: Husk Obamas indtrædelsestale, supergod i situationen, men det havde den ikke været i Danmark (for højtidelig)

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Kropssprog Stemmeføring Det mundtlige rum Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Kropssprog Stemmeføring Det mundtlige rum Publikum er fysisk til stede Publikums opmærksomhed skal fanges of fastholdes Spontanitet Den klassiske opdeling

De fem rhetorices partes Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio En opskrift, ja ja, man vil altid springe frem og tilbage… men for overskuelighedens skyld er det nu nok meget smart at overveje

Appelformer

Aristoteles appelmodel Etos Logos Patos 46

Logos: Appel til modtagerens fornuft

Etos: Handler om afsenders troværdighed

Patos: At vække modtagerens følelser

Logosappel

Etosappel

Patosappel

Kendetegn ved logosappel Brug af tal, facts, konkrete oplysninger Underbygget, logisk argumentation Henvisninger til autoriteter, undersøgelser m.m. Neutralt sprog Tilstræbt objektivitet

Kendetegn ved patosappel Detaljerede beskrivelser af mennesker, menneskers handlinger og menneskers ord Levende sprog med billeder – for eksempel metaforer og analogier Mål: At skabe billeder i folks hoveder og vække deres følelser

Stærke billeder og fortællinger bliver stående i vores hukommelse

Etos Hvilke kendte personer har høj etos/ fremstår som gode, troværdige kommunikatorer – og hvorfor?

Klassiske etosdyder – ifølge Aristoteles Phronesis: Klogskab og praktisk fornuft Arete: Dyd Eunoia: Velvilje

Klassiske etosdyder – ifølge Aristoteles Phronesis: Klogskab og praktisk fornuft → at fremstå vidende Arete: Dyd → at fremstå sympatisk Eunoia: Velvilje → at vise, at man vil publikum det godt

Moderne etosdyder Åbenhed: Engagement: Kompetence: Sikker, konsekvent, fokuseret, velorganiseret, velargumenteret, abstraherende Ærlig, beskeden, humoristisk, loyal medmenneskelig, fællesskabssøgende Nærværende, ægte, levende

Etos forandrer sig Slut-etos Forventnings-etos Situations-etos

Øvelse Diskuter, om budskabet i uddraget fra Lars Løkke Rasmussens tale kunne være kommet lige så godt igennem – eller måske bedre – ved hjælp af en anden fordeling af appelformerne. Hvordan? Kom gerne med forslag.

Mundtlighed Finde og finde på – sætte i god rækkefølge – udforme med de rette ord – huske – fremføre Opdelingen stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men det er altså stadig endda meget brugbart til at overskue sin opgave med at skrive en tale.

Mundtlighed 1. Sprog i taler (tale vs. skrift) 2. Retoriske figurer

Sprog i taler Fælder For lange For informationstunge For hurtigt fremført For langsomt fremført

Sprog i taler Fælder Muligheder For lange Indlevelse For informationstunge Begejstring For hurtigt fremført Nærvær For langsomt fremført Fokusforskydning

Talelogik og skriftlogik Økse Hammer Tømmer Sav

Talelogik og skriftlogik Konkrete handlinger Abstrakte begreber Konkrete situationer Kategoriseringer Økse Hammer Tømmer Sav

Talelogik og skriftlogik Skrift: Lineært Blivende Mange pointer

Talelogik og skriftlogik Skrift: Lineært Blivende Mange pointer Tale: Flygtigt Få pointer Mange konkretiseringer Mange eksempler og sammenligninger Gentagelser af vigtige pointer og informationer

Talesprog og skriftsprog Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord … og for at tage det sidste først

Talesprog og skriftsprog Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Brug ikke: Men: således og derfor synes jeg disse de / de her /de X jeg lige har nævnt vor vores hvilket er grunden til og derfor … …

Talesprog og skriftsprog Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Godaften! Det er første dag i det nye år. Vi er altid spændte på, hvad et nyt år vil bringe. Men i år nok mere end sædvanligt. For siden sidste nytår har verden ændret sig. 2008 blev mere uroligt, end vi har været vant til. Et økonomisk uvejr raser i verden omkring os. Og det sender også bølger ind over os. (Fogh 2008)

Talesprog og skriftsprog Korte sætninger Hovedsætningen først Få ledsætninger Talesproglige ord Overskrifter?

Retoriske figurer

Retoriske figurer http://www.youtube.com/watch?v=JLdA1ikkoEc

Retoriske figurer http://www.youtube.com/watch?v=z4qrGWRbUng&feature=related (2 min)

Retoriske figurer http://www.youtube.com/watch?v=Fe751kMBwms tid: 10.25 og 10.48

Retoriske figurer Ana’for Iso’colon ’Antitese ’Alliteration Epana’lepsis ’Climax ’Antimeta’bole Antana’clasis Treliste Communi’catio Isocolon Antitese Allitteration: color of their skin, but the content of their character

Argumentation

Demonstratio Argumentatio Videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede Logik Faste regler – kontekstfri Det sande Argumentatio Ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer Retorik Betinget af situationen og ønsket om tilslutning – kontekstbunden Det sandsynlige

Demonstratio Jorden er rund

Jorden er et dejligt sted at leve Argumentatio Jorden er et dejligt sted at leve

Retorisk argumentation = Kommunikation, hvor afsender forsøger at vinde modtagers synspunkt til et begrundet synspunkt

Toulmins simple argumentmodel B: Belæg P: Påstand H: Hjemmel 84

Find argumentets grundelementer Påstand: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Nøgleord: Derfor Belæg: Hvad bygger afsender sin påstand på? Nøgleord: Fordi Hjemmel: Hvordan hænger belægget og påstanden sammen? Nøgleord: Eftersom

Argument I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

Påstand I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

Belæg I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

Hjemmel I skal undgå brok på arbejdspladsen, fordi det dræber arbejdsglæden, og det er upraktisk med manglende arbejdsglæde, når man skal præstere en god indsats på arbejdspladsen.

Toulmins udvidede argumentmodel B S P P: Påstand B: Belæg H: Hjemmel S: Styrkemarkør G: Gendrivelse R: rygdækning G H R 90

Argumentets fakultative elementer Styrkemarkør: Skruer op og ned for påstanden gennem ord som: Nok, måske, næsten, sandsynligvis, helt sikkert, uden tvivl, nødvendigvis, meget Gendrivelse: Tager højde for modtagerens eventuelle indvendinger Rygdækning: Argumenter, der bruges, når Hjemlen drages i tvivl

Argument Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Påstand Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Belæg Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Hjemmel Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. (Man skal ikke gøre noget, der usundt). Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Styrkemarkør Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Gendrivelse Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Rygdækning Du burde nok holde op med at ryge, da det jo er usundt. Jeg ved godt, at der er gamle mennesker, der har røget hele deres liv, uden at det tilsyneladende er gået ud over deres helbred, men en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning altid har en negativ indflydelse på vores helbred.

Øvelse

Argumentationens faser Fire grundlæggende tvivlsspørgsmål: Er det tilfældet? Hvad er det? Hvilken værdi har det? Hvad skal der gøres ved det?

Argumentationens faser Under en fodboldkamp: Var der mål, eller var han offside? Hvad er offside? Var det et genialt mål? Skal træneren fyres?

Argumentationens faser Fire faser: Konstaterende (spørgsmål vedrørende realitet) Definerende (spørgsmål vedrørende identificering) Evaluerende (spørgsmål vedrørende vurdering) Advokerende (spørgsmål vedrørende handling/beslutning)

Argumenttyper Tegn Årsag Klassifikation Generalisering Sammenligning Autoritet Motivation

Tegn B P H Peter har rødt udslet over hele kroppen Peter har mæslinger Rødt udslet er symptom på mæslinger

Årsag B P H Salget er for småt Brugsen holder op med at forhandle træsko H Ringe salg af en vare medfører, at den tages af hylden

Klassifikation B P H Sokrates er et menneske Sokrates er dødelig Mennesker er dødelige

Generalisering B P H Den, jeg stak i, var mør Kartoflerne er færdige Hvad, der gælder for den ene kartoffel i gryden, gælder for dem alle

Sammenligning B P H Andenpiloten er lige så dygtig som førstepiloten Vicepræsidenten skal være lige så kvalificeret som præsidenten H Både vicepræsidenten og andenpiloten skal kunne tage over i nødstilfælde

Autoritet B P H Det siger kunsthistoriker, professor N.N. Portrættet er er mesterværk H Ekspertudsagn er pålidelige

Motivation B P H Det er synd for ham Tilgiv Jeppe, at han drikker Vi vil gerne tilgive dem, vi har medlidenhed med

Argumenttyper Tegn Årsag Klassifikation Baseret på ydre relationer Generalisering Sammenligning Autoritet Motivation Baseret på ydre relationer Baseret på modtagers tillid Baseret på modtagers indre bevæggrund

Øvelse

Modargumentation Ni metoder til gendrivelse: Gendriv punkt for punkt Benægt det pure Bestrid det Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Før det ud i det absurde Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen 113

Øvelse

God og redelig argumentation Synderegister Argumentationssvigt Modargumentationssvigt Uredelig argumentation Gør publikum klogere Giv eksplicitte argumenter Giv eksplicitte svar på modargumenter Undlad at lyve, fordreje, tale udenom

Adfærdsregler for offentlig debat Vi kan ikke forlange, at debattører: skal bevise, at deres politik er ”sandheden” ikke må kommunikere strategisk skal nå til enighed

Adfærdsregler for offentlig debat Vi kan forlange, at debattører: angiver deres standpunkt og grundene hertil eksplicit og præcist angiver præcist, hvem der har de standpunkter, de kritiserer ikke tager modstanderne til indtægt for holdninger, de ikke har lytter til modargumenter og besvarer disse går efter bolden, ikke manden

Slideology

Gode råd til PowerPoint Fremstil dias, der: skaber undren stiller spørgsmål påvirker følelser

Gode råd til PowerPoint Tænk åbent, tænk enkelt, og tænk i formål Fremstil dias, der bidrager til overblik dokumentation indlevelse og oplevelse

Gode råd til PowerPoint Betragt PP som et forholdsvist primitivt medium Begræns mængden af dias Gør enkelthed til en dyd

Lidt inspiration… http://www.slideshare.net/thecroaker/death-by-powerpoint

Fri leg

Fri leg Gå i grupper Find tekster frem Brug jeres nye redskaber Efterfølgende plenumdiskussion

Evaluering

Evaluering Bedst Værst