Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen, 2. november 2009 Jesper Jespersen Roskilde Universitetscenter jesperj@ruc.dk

Den Makroøkonomiske udfordring: At forstå det samfundsøkonomiske kredsløb At analysere den samfundsøkonomiske udvikling At give politik-anbefalinger, der hviler på et videnskabeligt grundlag!

Det makroøkonomiske kredsløb! Arbejdsmarked Lønsum Lønsum Arbejdskraft Arbejdskraft Lønsum Arbejdskraft Firmaer Den offentlige sektor Husholdninger Omfordeling Ydelser Efterspørgsel Varer/ tjenester Skatter Efterspørgsel Varemarked Efterspørgsel Varer/tjenester Varer/tjenester Profit Efterspørgsel efter nyinvesteringer Efterspørgsel Udlandet Centralbanken Varer/tjenester (import/eksport) Vekselkursindgreb Renteregulering Valutastrømme Finansielle markeder Overskuds profit Boliglån Investeringslån Finansielle opsparinger

Men der er også en politisk uenighed på (mindst) tre niveauer: Prioritering af mål: – vækst, arbejdsløshed, inflation, budgetunderskud Forskellig prioritering af indkomst- og formuefordelingen (‘den retfærdige ulighed’ – CEPOS m.fl.) Forskellig prioritering af forholdet mellem offentlig og privat sektor (skattenedsættelse/off. investeringer)

Vi vil se på den faglige uenighed Hvad bestemmer arbejdsløsheden? Denne uenighed kan koges ned til to fundamentalt forskellige økonomiske skoler og analysemetoder: MarkedsIdealister, der anskuer samfundsøkonomien som om den er ét stort perfekt fungerende (jordbær)marked, hvor individuel adfærd er dominerende, og fleksibel løn og priser ’garanterer’ ligevægt - Ligevægts-økonomer! (Milton Friedman) Realister, der analyserer samfundsøkonomien, som den nu en gang fungerer og kan observeres. Usikkerheds/uligevægts-økonomer! (John Maynard Keynes)

? ?

1. Marked = idealiseret mikroteori beskrevet som et urværk Generaliseret ligevægtsmodel 2. Makroøkonomi = realisme Beskrevet som en sammenhængende organisme  Integreret uligevægtsmodel

Markedsøkonomi, konkurrence og stat Den liberale markeds- og ligevægtsøkonomis fader: Adam Smith, 1723-1790                                          Adam Smith Markedsøkonomi, konkurrence og stat

DREAM-økonomiens fader, Milton Friedman, 1914-2006 Markedsøkonomiens normative fortaler – marked, konkurrence og minimal stat giver størst. Metoden er individuel optimering og generel ligevægt. Milton Friedman, recipient of the 1976 Nobel Memorial Prize for economic science, was a senior research fellow at the Hoover Institution

Idealisterne ’krydset’ er teknisk og visuelt forførende Et ’jordbærmarked’ Pris/kg udbud efterspørgsel jordbær

Hvad siger idealisterne selv om Makroteori: Torben M. Andersens (2000), oversigtsartikel om makroteori er forbilledlig mht. metodologisk præcisering: Mikroøkonomisk fundament: optimerende individer Anvende generelle ligevægtsmodeller Uendelig tidshorisont eller overlappende generationer med Modelkonsistente (Rationelle) forventninger [dvs. at fremtiden antages at være kendt!] (’dette er ikke nødvendigvis en deskriptiv præcis forventningsdannelse… men der undgås systematiske fejl i [modellens] forventningsdannelse’), s. 21/22  Fundamentet for den danske DREAM-model

Mikrobaseret ‘makroteori’ Kurverne er baseret på teorien om repræsentative mikroaktører, der handler uden usikkerhed: Virksomhederne profitmaksimerer, kun en lavere løn kan motivere til øget produktion og beskæftigelse Husholdninger/lønmodtagerne nyttemaksimerer: kun et økonomisk incitament kan øge udbudet

Et ’laboratorium’ – et urværk Forudsigelighed – fremtiden kendes, venstre side af isbjerget Mekanisk adfærd Market clearing, hvis bare lønnen kunne få lov at tilpasse sig Generel ligevægt er en makroøkonomiske antagelse, der gør det legitimt blot at anskue arbejdsmarkedet isoleret Det handler jeres lærebogs kapitel 10!

Arbejdsløshed kan forklares ved ’stive lønninger og priser  for høj løn, s. 206 Et ’arbejdsmarked’ Løn/time udbud efterspørgsel Uligevægt! arbejdskraft Kendes fra alle neoklassiske lærebøger. Ufrivillig arbejdsløshed/Keynesiansk arbejdsløshed skyldes manglende lønfleksibilitet – neoklassiske syntese

Neoklassisk arbejdsmarkedsmodel: Øget beskæftigelse fordrer stærkere økonomiske incitamenter Realløn/ sociale ydelser Udbud Efterspørgsel Arbejdskraft

1. Udbudsøkonomi er et ’urværk’ baseret på idealiseret mikroteori og generel ligevægt Hvordan fjernes arbejdsløsheden? Ned med lønnen! 2. Hvordan øges beskæftigelsen? Væk med efterlønnen, afkort dagpengene og sæt topskatten ned, det vil øge udbuddet af arbejdskraft!

Den danske drøm! Det var anbefalingerne fra Velfærdskommissionen, arbejdsmarkedskommissionen og regeringen, De benytter alle den generelle ligevægtsmodel DREAM, hvor der ubegrænset beskæftigelse muligheder i eksport-erhvervene, hvis bare folk gider arbejde, så er der jobs i eksportindustrien! Men kan DREAM-modellen overhovedet forklare virkeligheden? Hvorfor stiger arbejdsløsheden?

?

2. Makro = kritisk realisme Integreret uligevægtsmodel Men hvordan kan vi vide, om der er extra jobs til de ledige i makroøkonomien? Det må afhænge af om den benyttede teori er deskriptiv korrekt, dvs. realistisk’ Hvis samfundsøkonomien er præget af markeder i uligevægt og aktører, der ikke kender fremtiden. Hvad så?

Hvis aktørerne handler (delvis) i blinde = og hele tiden lærer af deres fejl, så ændrer de adfærd og har en tendens til at vandre i flok, dvs. handle kollektivt, fordi verden forandrer sig, og ikke mindst fordi Fremtiden er usikker! Denne usikkerhed gør, at meget fleksible markedspriser har en tendens til enten at skyde over mål, eller at skyde under mål – for ingen kender fremtiden (endsige ligevægten), navnlig på de finansielle markeder.

Usikkerhedens makroøkonom John Maynard Keynes, 1883-1946 Usikkerhedens makroøkonom

Keynes: Økonomiens svar på Einstein Einstein gjorde op med den klassiske fysik, Keynes med den klassiske økonomi Den gælder specielt i ekstreme situation à la 1929-32 og 2008-?. Han udviklede en ny makroøkonomisk teori, der førte til en helt anden forståelse af den økonomiske politik i The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 Hvilket selv for Keynes, der var tilknyttet det liberale parti i England ændrede opfattelse af statens rolle i en markedsøkonomi.

Keynes’ kritik Usikkerhed -- aktørerne kender ikke fremtiden, de famler sig frem på baggrund af usikre forventninger -- derfor er der ingen garanti for markedsligevægt The economy as a whole – det makroøkonomiske system hænger sammen og markeder skal analyseres I sammenhæng: varemarked, arbejdsmarked finansmarkeder valutamarkeder……jfr. Den første figur.  Fundamental anden analyse når markederne hænger sammen

Integreret vare- og arbejdsmarkedsmodel figur 5.3 – en ’afsnøring’ Varemarked Udbud Efterspørgsel Aggregeret efterspørgsel Aggregeret efterspørgsel Arbejdsmarked Produktion Realløn Udbud ”Efterspørgsel” Effektiv efterspørgsel Arbejdskraft

Det fører til fundamentalt andre resultater: Udbudsparadokset: større udbud af arbejdskraft  højere arbejdsløshed Lønparadokset: højere løn  kan øge beskæftigelse Opsparingsparadokset: øget opsparingstilbøjelighed  kan mindske den samlede opsparing

Den effektive efterspørgsel Hvorfor? Fordi fremtiden er usikker – den nære såvel som den mere fjerne, hvilket øver indflydelse på: den forventede afsætning, graden af kreditrationering, spekulationens omfang og karakter, formueudvikling og –fordeling Konkurrence og efterspørgsel udefra. Som alle er medbestemmende for den effektive efterspørgsel! Herom kan der læses i OIKOS, lærebog for gymnasiet Henrik Adrian m.fl.

Generel ligevægtsmodel: De to forskellige konklusioner vedr. sammenhæng mellem individuel adfærd og makroøkonomisk effekt: Lukket model uden usikkerhed: Generel ligevægtsmodel: makro = n * mikro, ergo Øget mikro arbejdsudbud  øget beskæftigelse Åben model med usikkerhed: b. post-keynesiansk model: makro ≠ n * mikro Resultatet afhænger af the economy as a whole både af udbud- og efterspørgsels-forholdene, herunder navnlig makro-efterspørgslen. Er der nogen grund til at forvente, at virksomhederne vil ændre deres produktionsplaner?

Jespers metodologiske ’isbjerg’ urværk system magt kultur agenter aktører data Jespers metodologiske ’isbjerg’ tænkende organisme Forudsige idealet Forstå virkeligheden Inspiration: Martin Hollis

Hvilken politik skal vi så anbefale? 1. Reducerede sociale ydelser, lavere skat øget ulighed og mere privat forbrug gennem velfærdsreduktioner, skatteomlægning og -sænkning? Eller 2. Øget effektiv efterspørgsel gennem vækstpakker og mere fleksibel rente- og valutakurspolitik (á la Sverige)?

Virkeligheden som overdommer Hvordan kan beskæftigelsen forklares på Kort sigt Længere sigt

Er Phillipskurven lodret?

Mere generelle konklusioner: Monetarisme: lukket model individuelle incitamenter og markedsligevægt Makro Økonomisk politik har ingen indflydelse Neoklassisk syntese/ny-keynesianere: Lukket model, men med grus i tilpasningen på kort sigt p.gr.a. af antagelsen om pris/løn stivhed, s. 53 Makro Økonomisk politik har kun betydning på (helt) kort sigt, s. 89 Post-keynesianere: åben model Få robuste sammenhænge, som gælder selvom fremtiden er usikker man må prøve sig frem i den økonomiske politik, små skridt

Derfor så stor uenighed i den økonomiske politik 1. Monetaristiske – reduceret velfærdsstat og ingen vækstpakke 2. Nykeynesianere (vismændene) – små vækstpakker, der kan ’tilbagekaldes’ og arbejdsmarkedspolitik (mere fleksibel velfærdsstat) 3. Ægte Keynesianere: vækstpakker kan danne modvægt til faldende efterspørgsel, hvad der derefter sker, Ved vi ikke! – velfærdsstaten er et kapitel for sig selv Men bemærk ingen turde gå imod bankpakkerne – her var usikkerheden overvældende!

Slut Kilder: Henrik Adrian, m.fl. ’OIKOS – grundbog i samfundsøkonomi’, Forlaget Columbus J.Jespersen, Makroøkonomisk metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Djøfs forlag, 2007 J.Jespersen, ’John Maynard Keynes’ i serien økonomiens konger, Djøfs Forlag, 2002 (Keynes var uddannet i filosofi og matematik)