Etik, patenter og gener

Etik og moral Moral (mos=skik; ethos=sædvane) Etik (he ethike=etikken) Heuristisk greb: en distinktion Aristoteles (385-322 f. Kr.)

Etik og moral Hvad er den gode og rigtige handling? Hvad er moralen? Hvad er etikken?

Etiske principper Hvis etik skal have en mulighed for at være objektiv, så kan vi ikke forlade os på subjektive begrundelser.

Vi kan alle rammes på følelserne Men inden vi fordømmer i blinde må vi kende grundlaget for fordømmelsen. Vi spørger derfor: Hvorfor er det forkert/rigtig at give kølle til babysæl? Dette er det etiske spørgsmål.

Vi har alle en moral om, hvorledes vi skal handle, og vurdere om en handling er rigtig/forkert.   Etik er prøve at tænke over dette, forstå dette, at kunne give principper for at handle rigtig/forkert. Etik er systematisk tænkning over disse principper, der skal lede vore handlinger. Og materialet er vores antagelser om kendsgerninger, vi står overfor. Kendsgerninger som: SCNT, fission, etc.

Etik Uden etiske principper vil vore handlinger være ledet af følelser, der er omskiftelige. En dag er det godt en anden dag skidt. Principperne skulle garantere, at vore handlinger er objektivt grundlagt og ikke overladt til tilfældige menneskers tilfældige følelser.

Etik Deskriptiv etik Præskriptiv etik (normativ etik) Metaetik.

Deskriptiv etik Den rette handling i et system, profession, samfund, stat: Erhvervsetik, organisationsetik, lab.etik. Forskningsetik, personlig ansvar. Politivedtægter, etiske fællesskaber (rockersamfund) Sædelighed og offentlig orden

Præskriptiv etik (normativ etik) Foreskriver, begrunder og systematiserer moral. Moralske vurderinger grundet i et eller flere principper. Pligter. Handlingsmål.

Metaetik Har en moralsk vurdering objektiv gyldighed? Rigtige/forkerte (udtrykke erkendelse) Er til bør (tilstrækkeligt begrundede af kendsgerninger). Naturalistisk fejlslutning.

Etik i Fagets videnskabsteori Gøre sig klart, hvilken type etik der er tale om. Videnskab som videnskab. Videnskabskvinden. Videnskabens resultater og anvendelser. Deskriptiv-, præskriptiv- og/eller metaetik.

Den normative etik Naturalistisk etik Nytteetik. Pligtetik Rettigheds- og kontraktetik Diskusrsetik Dydsetik. Etisk relativisme.

Naturalistisk etik NB! Argumenter for den rigtige handling grunder sig i, hvad der opfattes som naturligt. Det naturlige er det rigtige. De menneskelige naturlige konditioner (lykketilstand). Det er ikke naturligt, at mennesker skal løbe en 100 m på 5 sekunder. Kritik heraf: Hvad er naturligt, hvilken natur taler vi om. Vi kan ikke slutte fra, natur til kultur, fra hvad er til, hvad vi bør.

Nytteetik defineret NB! Den rigtige handling er den, der tager flest mulige interesser i betragtning. Summer op over de gode konsekvenser; minimal lidelse, maksimal nydelse, idet alle tæller som én. Demokratisk lighedsprincippet: ingen er mere end en anden, ingen tæller mere.

Værdier Det centrale spørgsmål i forhold til nytteetikken er: Hvilke værdier er de grundlæggende, som skal maksimeres (lykke, nytte, betalingsbalance, sundhed)? Hvorledes skal de indgå og vægtes i en kalkyle? Mennesket er midler i disse kalkyler, målet helliger midlerne.

Problemer NB Fokus på lykken/nytten og ikke individet Reducerer individet til middel for opnåelse af målet (størst mulig sundhed eller ha-det-godt). Kan ikke behandle en konflikt mellem menneskeheden og hin enkelte. Risiko for en glidebane. Hvem bestemmer, hvad vægtes, og hvilke grænser for tilladelige handlinger?

Midler til et mål

Der kan gives regler Hvem skal give reglerne, Steen eller Stoffer? Hvorledes håndteres en konflikt mellem reglen og en god konsekvens? Hvor lang er den langsigtede konsekvens? Hvem tæller med? Tæppebombning af Tokyo 10. marts 1945

Pligtetik defineret NB! Mennesker er mål i sig selv (har værdi i sig selv). Handlinger skal, hvis de skal være moralske, kunne ophøjes til universel lov (det er ikke en moralsk handling, hvis det kun gælder for en person, en gang, at det kun gælder for Steen). Der er typer af handlinger, der bare er forkerte (slå ihjel, overtrædelse af menneskets integritet).

Kontraktetik NB! Hvad der er rigtigt grunder i en kontrakt, en overenskomst mellem parterne, mellem individer og fællesskabet som individet er del af. Uden for en social kontekst kan individet ikke gøre en etisk forkert handling. Det etiske er et socialt fænomen, og moralen er relativ til denne socialitet. I kontrakten bliver vi enige om, hvilke værdier vi skal leve efter. Dette eliminerer, at en gruppe eller enkelt individer kan gå udelukkende efter egen behovstilfredsstillelse.

Kritik af kontraktetik Den er relativ. Hvorledes skal vi etisk bedømme og dømme et konsistent nazistisk samfund? Garanterer kontrakten, at de handlinger vi foretager i overensstemmelse hermed er etisk gode og holdbare?

Diskursetik NB! Argumenter for den rigtige handling grunder sig i den åbne diskurs – samtalen, hvor fokus er på intentionerne og ikke på konsekvenserne. Etik er dermed et socialt fænomen, der opstår heri. Der er dog ikke en implicit eller eksplicit kontrakt, der afgør den rigtige handling. Det er de normer, der kan tales til rette om (hvor alle involverede parter er enige), der er gyldige. Og disse normers følger skal kunne accepteres af alle involverede og foretrækkes frem for andre alternativer.

Kritik Den forudsætter, at vi rationelt går ind i samtaler, hvor der ikke er plads til moralske følelser. Hvis alle involverede kan blive enige om brug af SCNT, fission, software støder det stadig nogle (ikke involverede). Hvem er de involverede? Er vi ikke alle det, hvis genteknologi berører alles identitet. Er det på baggrund heraf muligt at nå til enighed? Hvad med kultur forskelle?

Skema over etiske positioner Universel Relativ Rationel ”Ikke-rationel” Fokus på sindelag Fokus på konsekvens Naturalistisk etik, nytte etik, pligtetik Kontraktetik, diskursetik Nytte-, pligt-, kontrakt-, diskursetik. Naturalistisk og nærværsetik Pligt- og diskursetik Nytte- og kontraktetik

Dydsetik Moral bundet i personens habitus – moral. Menneskelig karakterer. Anden fokus end handling og beslutning. Den gode fodboldspiller, forsker, fysikker.

Relativisme Beskrive forskellige moralske normer. Forskellige normer ift. kultur, religiøsitet, etnicitet, nationalitet, etc. Kan vi udlede, at det bør være sådan? At det er disse fællesskaber, der er grundlaget for rigtig/forkert?

Eller er dette forkert?

Niveauer Personplan. Social og offentlighed. Alment menneskeligt. Globalitet.