Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og
Set i forældreperspektiv
Kompetenceafklaring af børnene
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Bokstav børn.
Børn, bevægelse og motivation
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Børnehaveklassen Velkommen til Hunderupskolen.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Inklusion i Børneinstitution Højme
Klasseledelse og cooperativ learning
Mellem forandringer og trægheder - hvor er daginstitutionen på vej hen? Peter Østergaard Andersen 28. Februar 2014.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Tilfredshedsundersøgelse
Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.
LR consult Temadag om forebyggelse 24. sept
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Roskilde Universitet, Inst.f. Psykologi og Uddannelsesforskning
UUUC Årskonference 2011 Hvad ved vi om social arv?
Relationer – børn imellem
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
I NFORMATIONSMØDE FOR FORÆLDRE PÅ B RØRUPSKOLEN. Onsdag den 14. maj 2014.
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Trivsel og værdier - i skoletasken
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Skolen og den sociale arv
Seminar v.Fødevarestyrelsen og Kommunernes Landsforening Madordninger i daginstitutioner 2010 Måltidet – hvordan gøres det nærværende.
Fritidspas.
Rammesætning og frihed under krydspres Rebildkonferencen 2012 Skolelederforeningen.
Kommunevalg KV2013. Kommunal Service Hvis borgerne skal have bedre service i kommunerne, er det nødvendigt at hæve kommuneskatten.
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Tidlig indsats over for udsatte børn Handleplaner fra ministerium og kommuner.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Dagtilbudskonference i Bella Center d. 13. september Tale ved Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen Kommunale udfordringer på.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Tidlig indsats over for udsatte børn
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
BUPL’s syn på små og store institutioner
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Alternative pasningsformer Børn og Unge-udvalget 21. november 2012.
Børn og seksualitet Fuglevængets børnehus Børn skal udvikle deres seksualitet på en naturlig og sund måde gennem deres nysgerrighed Det er vigtigt, at.
Den måde vi vælge at leve og indrette vores liv på.
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
En god start på livet – i dagplejen
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Inklusion i Skæring Dagtilbud
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Kvalitet i § 50 - undersøgelser
Omsorgskultur i daginstitutioner
Præsentationens transcript:

Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

2 arbejdspapirer Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn Pensumlitteratur på pædagoguddannelsen om identifikationen af socialt udsatte børn Findes på www.sfi.dk under Social arv 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Gennemgang af pensumlitteratur: undersøgelsesspørgsmål Hvilken viden om udsatte børn får pædagoger via pensum på deres uddannelsen? Hvilken viden kan det forventes at pædagoger har om socialt udsathed via deres uddannelse? 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Pædagogers identifikation: undersøgelsesspørgsmål Hvad forstår pædagoger ved et socialt udsat barn? Hvordan identificerer pædagoger socialt udsatte børn? Hvad betyder organisering og ressourcer for identifikationen af socialt udsatte børn? 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Metode 10 fokusgruppeinterviews med pædagoger i 10 forskellige institutioner 5 forskellige kommuner 5 institutioner fra velstillede områder 5 institutioner fra belastede områder Indsamling af pensumlitteratur fra 6 seminarier 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Hvad er et socialt udsat barn? Har sorte og ødelagte tænder, Har problemer med at skabe relationer, Kender ikke personlige grænser, Bider, Råber og sparker, Tager en fremmed voksen i hånden, Vil ikke hjem, Kan ikke tage imod trøst, Sidder under et bord og skriger som et dyr, Er trist og ked af det i længere tid, Er meget opsøgende, Virker usoigneret, Spiser som et mindre barn, Opsøger mindre børn, Parallelleger kun, Er opsat på at gøre det rigtige hele tiden, Har ondt i maven, Er uroligt, Ryster på hænderne, Manglende kontrol over afføring og urin, Smadrer ting… (fra liste med 99 tegn) 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Tegn ved barnets samspil i institutionen Tegn på udsathed Tegn ved barnet Tegn ved forældrene Tegn ved barnets samspil i institutionen 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Social udsathed afhænger af: Tegnets hyppighed Tegnets optræden sammen med andre tegn Tegnets varighed 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Betydningen af belastningsgrad 3 typer af institutioner: ikke belastede mellem belastede svært belastede 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Vilkårene i de svært belastede institutioner Dobbelt belastning Betydning for den pædagogiske praksis Manglende ressourcer Pædagoger som vælger at arbejde med socialt udsatte børn 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Pædagogers viden Viden fra pensum på pædagoguddannelsen Skel mellem almenpædagogik og specialpædagogik Erfaringsbaseret viden Manglende ord og begreber 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008

Konkluderende Identifikation af socialt udsatte børn i daginstitutionen er ikke entydig men afhænger af forskellige faktorer og tegn og samspillet mellem disse over tid Pædagoger er ikke nødvendigvis sikret teoretisk viden om socialt udsatte børn via deres uddannelse 'Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn i dagtilbud', Tea Torbenfeldt Bengtsson, 28. november 2008