Retorik Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Retorik og kommunikationsplan
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Hvad består mundtlighed af? Hvad skal eleverne kunne?
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Almen studieforberedelse
E-case eksamen En unik eksamensform Du laver et PowerPointshow
V. Kristoffer Brix Larsen, Phillip Dimsits, Tom Weinreich
Danskforløb i 10. klasse Gentofte Ungdomsskole
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Sprog/billeder på Internettet
Praktisk præsentationsteknik Kom bedre igennem med dit budskab
Om feedback og tilbagemeldinger
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Retorik – en kort gennemgang af forarbejdningsfaserne
Studieretningsprojekt
MUNDTLIG FREMSTILLING
Kommunikation.
Å.
Appelformer Logos, etos og patos.
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Mundtlig fremlæggelse
Ondskab
Læring i et vejledningsperspektiv
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Vejlederens kommunikation
Henriette Lungholt 3. maj 2010 Mundtlig kommunikation.
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
december 2010 Dansk-historie opgave. Store skriftlige opgaver 2.g: dansk-historie opgave (intro) 2.g: SRO (mini SRP) 3.g: SRP/AT.
Argumentationsteori.
Retorik Henriette Lungholt Uge
Skriftlighed i biologi
Retorik: De fem Gruppe 8 - Mumi, Torben og Bo
Årsplan – en kort en lang
Retorik og Argumentation
Mundtlige oplæg Talepapir Helene Qvistgaard Roskilde Katedralskole.
Formidling 22. Oktober 2007.
Linjefag - mundtlighed Gentofte Ungdomsskole
Forarbejdningsfaserne
PROJEKTARBEJDE OG KOMMUNIKATION 2. undervisningsgang.
Henriette Lungholt Uge Akademisk skrivning - Opgaven som et argument.
Retorik Med Jesper, Thuy, Oliver Gruppe 5. Disposition 1.Definition af retorik. 2.Appelformer. 3.Forarbejdningsfaser. 3/31/
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
Retorik Retorikkens grundbegreber Historisk baggrund
En grundig gennemgang af Retorik & Formidling Af gruppe VII.
Pjecefremstilling Hvad er en pjece?
Linda Greve Center for Undervisningsudvikling
Skrivekursus 1.e ..
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling. Tidsplan TidspunktAktivitet 25. maj (5.-8. lektion) Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider.
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.
KNÆK KODEN. Tidsplan TidspunktAktivitet 12. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 29 april Valg af.
Paideia begivenhedsledelseretorik. Retorik Forsvarstalen (forensisk tale): Begrundelser af tidligere handlinger, narrative redegørelser for forløb, det.
Aristoteles’ fem faser
Retorik – at tale/holde foredrag. Retorik som aktivitet: Overalt hvor der er mennesker der formidler, påvirker og argumenterer, er der retorik. Den egentlige.
Argumentationsanalyse Appelformerne: Logos, ethos & pathos Appelformerne: Logos, ethos & pathos.
SRO SKRIV!.
REKLAME KOMMUNIKATION.
AMiR 3 – 2015 Onsdag d. 21. september 2016
Sso SKRIV!.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Inventio At samle stof og finde på argumentation alle vinkler
Fang publikum og sælg dit budskab v/ Maria Vissing Bachara &
Lise Lyngbye Torsdag den 13. november 2014 Nyborg Strand
Lise Lyngbye 5. november, 12. november, 19. november
MUNDTLIG FREMSTILLING
PRØVEN I SKRIFTLIG TYSK
- og hvordan du undgår dem…
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Retorik Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010

Hvad er retorik? Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler) ”Retorik er læren om overbevisende kommunikation” (Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009) Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU) Manipulation eller magi? Talegaver eller tom snak?

Citater ”Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme alvorligt” ”Det var mere retorik end indhold” ”Saddam Husseins ondskabsfulde retorik” ”If you can’t join them – beat them”

Retorikkens fader (384-322 f.kr., græsk filosof og videnskabsmand) ” Så længe vi ikke kan klare os uden sprog, kan vi heller ikke klare os uden retorik” Det gamle Grækenland Opstod i forbindelse med demokratiets opståen i Athen i år 507 f.Kr. En del af hverdagen (for hankøn!) Aristoteles (384-322 f. Kr.) og Platon: Elev og lærer – grundlæggere af europæisk filosofi - Aristoteles skrev den første bevarede lærebog om retorik Det gamle Rom - Cicero (106-43 f. Kr.) - Quintilian (første århundrede efter Kr.) Retorik og kristendom Augustin (354-430 e.Kr.) Retorik var et fag frem til 1700/1800-tallet (derefter ”overtog” oplysningstiden, skønlitteraturen og romantikken) 2.Verdenkrig - nu Hitler Winston Churchill John F. Kennedy Martin Luther King Obama

Talegenrer Retorik skal lære mennesker at begå sig i mundtlige situationer I den klassiske retorik arbejder man med tre talegenrer: Den juridiske tale – retssalen (fortid) Den rådgivende tale – den politiske tale (fremtid) Festtalen – lejlighedstalen (nutid) De tre talegenrer er universelle, men i dag har vi mange flere genrer: oplæg, prædiken, oplæsning m.m. En gerne: En teksttype, der fungerer som en form med visse regler

Den retoriske situation Den retoriske pentagon – verdens første kommunikationsmodel Det giver ikke mening at tale om retorik løsrevet fra den situation, den finder sted i – god retorik afhænger af situationen. Derfor skal man lave en analyse af situationen. Man skal forstå situationen og styre den. De fem elementer i praksis er indbyrdes forbundne.

Persuasio Persuasio = Det overbevisende; det, der gør, at andre tilslutter sig det, der bliver sagt Du kan være persuasiv = Du kan være overbevisende i situationen. Hvor persuasiv du er, afhænger af dit ethos før, under og efter du har talt og af dine argumenter. En tekst kan være persuasiv i forskellige grader = Den kan vise, bevise eller overbevise

De tre appelformer Persuasios fremtrædelsesformer Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og afdæmpet optræden, neutrale ord, vores akademiske måde at tænke på Ethos: Tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for tilhørerne Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog, appellere til tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne kender

Ethos Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren Tror man ikke på manden, tror man ikke på ordet

Ethos’ faser iflg. McCroskey Initial Ethos – lige før og når du taler Derived Ethos – mens du er på scenen Terminal Ethos – summen af de to

Ethos og identitet Celebrity-endorsement - ethoslån

Tillid og/eller troværdighed? Ethos-appel?

Hvad kan I bruge retorik til i jeres hverdag? Og kan I bruge det til noget? Sum med sidemanden

De fem forarbejdningfaser Inventio (at samle og stof og finde på) Dispositio (at ordne stoffet/forme-fasen) Elocutio (at vælge sprog og stil/formulere-fasen) Memoria (huske-fasen) Actio (at fremføre talen)

Retorikkens fem discipliner/ forarbejdningsfaser Inventio Hvad skal der siges? Orientering Udvælgelse Fordybning Topisk erkende- måde (Topos) Mindmap Brainstorm Dispositio Ordner materiale Hvad passer til stoffet, formålet og kommunika- tionssitua-tionen? Udvælgelse og struktur Lineær Cirkulær Elocutio Sproglig form Quintilians klassiske dyder Afsender-budskab-modtager Sprog, form og billeder Memoria Indprenter Hukommelse Punktmanuskript Egen metode Actio Fremfører Stemme- styrke/højde Kropssprog Tempo og frasering

Allerførst skulle man finde ud af, om… Vil man oplyse/informere (docere) – logos Påvirke/bevæge (movere) –pathos Underholde (delectare) ethos Lave en analyse en situationen – den retoriske situation

Inventio Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder sine argumenter og indsamler viden om sit emne. Research – grundlaget for al god formidling Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i forvejen Hvad er relevant i forhold til budskabet?

Inventio: Idé-genererings-metoder Stikord Tekststykker Ustruktureret brain- storming tænke- skrivning Struktureret disposition, mindmap kladde, udkast Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen, Frydenlund 1997

Inventio Topik Kernen er at stille de gode spørgsmål Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens mange steder/muligheder Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling (i fht. målgruppen; hvad skal man slå på. Ledelse – økonomi, medarbejdere – tid)

Dispositio - formefasen Fordeler og sammensætter stof Tre hensyn: Hvad der passer til stoffet til formålet til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for modtageren) Disponering forskellig alt efter afsender – modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc.)

Formefasen: Talens anatomi Disposition Stating the facts Argumentation Finale Intro 3 4 1 2 5

Dispositio: Formefasen Tænk primært i fiske-formen: indledning, krop og afslutning. Hvor indledning og afslutning gerne må bide sig selv i halen/hænge sammen Eksperimentere med formen – det er noget, der er forbeholdt trænede talere. Hellere leve op til forventningerne end skuffe dem.

Husk! Det, folk primært husker, er indledning og afslutning. Meget af tale-kroppen transporteres over i langtidshukommelsen som en fornemmelse mere end som klart erindrede facts, Aldrig(!) mere end 5 led/emner/ting du vil berøre. Ved nr. 6 brækker rummeligheden i korttidshukommelsen over.

Spørgsmål til dispositio Har de vigtigste dele fået passende vægt? Er inddelingen logisk og meningsfuld? Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige? Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod modpartens?

Elocutio At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil, appelformer og sprogbrug

Elocutio: Quintillian: De klassiske taledyder Aptum – passende ordvalg Puritas – renhed – korrekt/fejlfrit Perspicuitas – gennemskuelighed, klart Ornatus – udsmykning og pynt, smukt Evidentia – anskueliggørelse, bevis, eksempler

Elocutio: Ornatus og Evidentia Ornatus: Udsmykning og pynt Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt. Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes we can” Evidentia: Anskuelighed De billeder, taleren forsøger at skabe

Memoria Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder Mnemoteknik De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende billeder Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med tilknytning til det, du skal huske Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på hukommelsesteknikker

Actio Kunsten at fremføre talen Stemmestyrke – vejrtrækning Stemmehøjde Artikulation Tempo og frasering Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og arrogance Der er stor forskel på, hvordan man fx opfatter en forelæsning i forskellige fag/discipliner - lande

Actio med hjælpemidler Manus Power point Stikord Små kort

En pædagogisk oversigt, tak til Linda Greve

Gode taler http://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-address/ http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htmhttp://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkberliner.html http://www.youtube.com/watch?v=xK30k2WTxY0 (Ronald Reagan)

Litteratur af nyere dato Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens magt (2009), Samfundslitteratur Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik – teori og praksis (2009), Samfundslitteratur Greve, Linda: Den gode præsentation (2010), Samfundslitteratur