Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Klima.
Gavnlige mikroorganismer
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Jagten på dyndsmerlingen
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Skoven Biologi i 8. kl..
Evolution.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
Biodiversitet i de kommunale skov
TATIONpRÆSEN 11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET SÅDAN ETABLERES RANDZONERNE, SÅ MAN OGSÅ FÅR FORNØJELSE AF DEM! PLANTEKONGRES 2012 P3 RANDZONER - SÅDAN.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Rovfugle Rovfugle er kødædere med kraftigt næb og kløer (fangere). Rovfuglene opdeles i grupper: våger, høge, kærhøge, falke, glenter, ørne, fiskeørn og.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Halsbåndmus.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Rasmus Nellemann & Søren Andersen 1.e Nordfyns Gymnasium.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Skov- og Naturstyrelsen
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Regler om drift af naturarealer
Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Vision 2006 udarbejdet af Naturgruppen & Karens Minde gruppen
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Miljømålsloven - planproces
Regnskoven i Sydamerika
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ.
Biogeografi Af Kim Bruun GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 1.
Beplantninger i landskabet.
Gentofte Park og Sø – Udviklingsplan
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Tropisk.
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Økologiske sammenhænge
Præsentationens transcript:

Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen ENVINA-kursus Biodiversitet i de kommunale skove 10-11 Juni 2014, Hobro Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet

Svampe som centrale aktører i skoven 1 Nedbrydere: Helt centrale for recirkulering af kulstof og næringsstoffer i skoven 2

Svampe som centrale aktører i skoven 2 Biotrofe partnere – “planternes bakterier” Essentielle for næringsoptagelse og forsvar mod patogener Laver Endofytter Mykorrhiza-svampe 3

Svampe som centrale aktører i skoven 3 Patogener: Vigtige driver af skovens dynamik Ign.ku.dk Tøndersvamp Foto: Thomas Kehlet Asketoptørre-stilkskive 4

Energistrømme i skoven Boxe: energi-lagre (kcal m-2) Pile: energi-fluxe (kcal m-2 dag-1) < 20 % af primærproduktion til mykorrhizasvampe Kimmins (2004) 5 5

Svampes biodiversitet 1.5-5 Millioner arter globalt Min 10.000 arter i Danmark Stadig meget nyt at opdage Livslængde – fra få uger til mange årtier Høj grad af økologisk specialisering + god spredningsevne 2486 3022 Atlasperioden 2009-2013 Før 2009 Basidiessvampe i DK Flest arter er sæksvampe 6

Svampes spredningsbiologi Livslængde – fra få uger til mange årtier Høj grad af økologisk specialisering + god spredningsevne Nogle arter – især mykorrhizasvampe - er meget stedfaste Andre – især nedbrydere – lever i habitat-trackende metapopulationer Kontinuitet vigtig for begge grupper – men på forskellig skala Køllekantarel Cinnober-muslingesvamp 7

Skovtyper med mange truede svampe Gamle skove med veterantræer og dødt ved Skove med særlige jordbundsforhold Gamle uforstyrrede krat 8

Gamle skove med veterantræer og dødt ved Naturskov med eg, bøg, hassel mv. Parker og dyrehaver Gamle egekrat m. bævreasp Gamle, urørte sumpskove med birk og el Gamle, urørte nåleskove, inkl. bjergfyrplantager Nedbrydersvampe på dødt ved Vedboende insekter Epifytter Koralpigsvamp Skygge-skærmhat Rosa fedtporesvamp 9

Gamle skove med veterantræer og dødt ved Lavthængende frugter: Urørte indre og ydre skovbryn Skovmoser, forblæste hjørner etc. Gamle træer i åbne naturtyper Ambitioner: Sammenhængende urørte skovområder Prioriter de rigtige områder (kortlæg!) Tænk i sammenhæng på landskabsskala Konflikter: Farlige træer Gamle bjergfyrkrat i klitter 10

Skove med særlige jordbundsforhold Gamle løvskove på kalk og ler, evt. med trykvand Gamle løvskove på uforstyrret morbund Skove på uforstyrret muldbund Skove på dynd- og tørvebund Nåleskove på kalk og ler Nåleskove på sand Sjældne mykorrhizasvampe & nedbrydere Formodentlig rig skovbundsfauna I nogle typer: rig flora 11

Gamle løvskove på kalk og ler Ofte smalle strimler eller guirlander langs kystskrænter ved sø, å og hav, typisk med (svag) erosion eller trykvandspåvirkning Hotspots for sjældne mykorrhizasvampe Rig flora + evt. fauna Grøngul ridderhat Stedmoder-slørhat Satans rørhat (Rasmus Ejrnæs) Bevar kontinuitet af gamle træer (særligt bøg, eg, avnbøg, hassel) Lys og træk skader ikke! Undgå deponering af kvas Pas på med sti- og vejanlæg langs kyster Bevar kystdynamik 12

Gamle løvskove på uforstyrret morbund Ofte mindre områder ovenfor kystskrænter, ved sø, å og hav, eller på forblæste bakketoppe Sjældne mykorrhizasvampe Guldrørhat (Mycokey) Abrikos-koralsvamp (R. Ejrnæs) Spiselig mælkehat (Mycokey) Bevar kontinuitet af gamle træer (særligt bøg og eg) Lys og træk skader ikke! Undgå deponering af kvas Undgå jordbundsbearbejdning Pas på med sti- og vejanlæg Følsomme overfor kvælstofnedfald 13

Skove på uforstyrret muldbund Især løvskove på sandet, leret eller “sort” muldbund, typisk mindre hjørner uden skovdrift, gerne med svag naturlig erosion Sjældne nedbrydere Jordbundsfauna?? Rødviolet rødblad Grædende parasolhat (Mycokey) Punkstokket vokshat (JHP) Bevar fugtigt skovklima Undgå jordbundsbearbejdning Pas på med sti- og vejanlæg Lad dræn og grøfter forfalde Beskyt som urørt skov 14

Så går vi rundt om en enebærbusk Tilgroningskrat Spontan natur med oplagte konflikter med botanisk forvaltning af §3 og habitat-naturtyper Men stor værdi for svampe (+ insekter og fugle) Google-søgning: krat + Naturstyrelsen.dk Så går vi rundt om en enebærbusk 15

Overdrevs- og kystkrat Artsrige krat med succession af slåen, roser, havtorn, tjørn, abild, vrietorn, hyld, enebær, hassel… Mange sjældne nedbrydere De mest værdifulde kendte krat findes i Storebæltsregionen Behov for mere viden! Grågrøn parasolhat Sækformet stjernebold Rosa køllesvamp (DB) Overvej om krat er problemet eller blot en indikator på manglende græsning Bevar kontinuitet og giv plads til dynamik Planlæg i større sammenhænge 16

Pilekrat Artsrige krat med succession af gråpil, ofte med indslag af dun-birk, rød-el, kvalkved, tørst mv. Mange sjældne nedbrydere og specielle mykorrhizadannere Mest værdifule kendte krat findes i Nord- og Vestjylland Behov for mere viden Bomulds-slørhat (JHP) Sej trådkølle (JHP) Trompet-stilkporesvamp (JHP) Overvej om krat er problemet eller blot en indikator på manglende græsning Bevar kontinuitet og giv plads til dynamik Planlæg i større sammenhænge 17

Særlige kulstofkilder Kendt fra 15 lokaliteter i Danmark sidst set i 2003 Lort Brændt træ og aske Coprinellus heptemerus var pussilus. Kulkantarel (Morten Cjhristensen) 18

– sådan beskytter man skovens sjældne svampe Sammenfatning – sådan beskytter man skovens sjældne svampe De lavthængende frugter urørte indre og ydre skovbryn hensynsfuld drift af kystskrænter, morbundsknolde mv De visionære tiltag Sammenhængende urørt skov, gerne med græsning Tænk i sammenhænge med lysåben natur Tillad dynamik og naturlig succession Kortlæg og planlæg på landskabsskala Konflikterne Farlige træer - rettidig omhu + skiltning Krat der breder sig på lysåbne arealer – tænk i kontinuitet + dynamik 19