Fortællinger fra kanten

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Den lille Mads.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Hej Jeg hedder Rando og er fra kennel Scharmark. Jeg er født den 19. maj 2007, og de første 3 uger af mit liv.
Den er bare stor.... Nu kan den vist ikke dreje mere…
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
GRAFISK FORTÆLLING 1.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
James Bond går tur i en park...
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
3 Historier fra det virkelige liv
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Borgernes barrierer for brug af IT
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Hvordan får jeg lagt First Class programmet ind på min egen computer ??? De følgende sider er en lille anvisning på, hvordan du selv kan installere programmet.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
En øget polarisering fordi.. •Udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks – mange arenaer kræver identitetsarbejde – ”hvem vil jeg være” •”Det hele.
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Smileyen, som fik en ven.
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Hvor der er fokus på klimaet.
Simon Sjørup Simonsen Kolding 25. September
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Sket er sket … Og står sjældent til at ændre
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Hvilken del af spørgsmålet forstod du ikke??
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Hjælp mig med at finde den !!! En stor belønning til dem, der SER bedst! Præsenterer Klik her for at starte JEG HARMISTET MIN MIS !! Red Bulls.
”Spænd hjelmen!” - Unges forhold til arbejdsmiljø og risiko i en krisetid Ph.d. Mette Lykke Nielsen
”Skodjobs og gode gys!” - Unges forhold til risiko i arbejdslivet Ph.d. Mette Lykke Nielsen
Hvilken del af “vær stille” forstod du ikke??
En fejl af stor betydning...
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Hold fast, hold ud eller hold igen
En tidlig morgen i februar dag var vi i piareersarfik og spurgte elever om hvad de synes om at gå i piareesarfik. Så her er deres svar:
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Konference om fravær og frafald i de gymnasiale uddannelser
Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
Børn og unge med handicap siger deres mening
Digital aflevering? Elektronisk eksamensforløb?.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende.
Fredes 60 års fødselsdag En hyldest fra dine børn.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Born in Dead FILM. Born in Dead Afsked  Brad han er 20 år. Han elsker amerikansk fodbold han er topscorer.  Brad går hjem fra sit universitet efter.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Når det perfekte bliver det normale Niels Ulrik Sørensen Brandbjerg Højskole 18. marts 2016.
De unge og de erhvervsrettede uddannelser Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson,
Unge og uddannelse Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.
handel, event og mediegrafik
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Præsentationens transcript:

Fortællinger fra kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, campus Emdrup Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Et kig ind på et møbelpolstrerværksted Strukturelle barrierer Kulturelle barrierer Personlige barrierer Breder man det lidt ud – er der selvfølgelig flere fortællinger Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fortællinger fra kanten af uddannelsessystemet Uddannelse ja, skole nej I morgen tager mig sammen Uddannelse er tvang Jeg skal ikke rense lokummer Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

1. Uddannelse ja, skole nej Det jeg ikke gider ved skolen, det er at skulle sidde foran et skrivebord hele tiden. Jeg synes det er alt for kedeligt og jeg kan ikke koncentrere mig om det og sådan noget jeg bliver så hurtig skoletræt . Så jeg vil hellere lave noget der slet ikke minder om skolen, men stadig sådan er det. Tendens: Skolastificering af uddannelsessystemet 17 årig etnisk dreng – ikke i gang med noget. Slår sig på skolastificeringen… Dilemmaet sat på spidsen for de ikke-uddannelsesorienterede unge. De ved der kun er uddannelsesvejen – men de magter den ikke Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

2. I morgen tager mig sammen Jeg vil bare gerne vente til jeg er, til jeg ved at jeg kan gøre det godt. Når jeg bliver lidt ældre, så kan jeg bedre tage mig sammen til det og så får jeg nok også øjnene op for at det er seriøst. Så det tror jeg, det, min plan er i hvert tilfælde at vente lidt, for så er jeg sikker på at jeg kan gøre det godt Tendens: Fremelskelsen af det opportunistiske menneske Ung pige 18 år, der har forladt en ungdomsuddannelse efter en voldsom depression Forventningseksplosion blandt unge – 00’ernes optur Den eneste begrænsning er i mig selv – jeg er forhindringen for, at det ikke går mig godt nok. Er nødt til at vente på, at jeg kan tage mig sammen til at løfte opgaven. Kampen med sig selv om at tage sig sammen Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Noemi Katznelson, nka@dpu.dk 3. Uddannelse er tvang Jeg skal begynde som anlægsgartner måske. Jeg ved det ikke. Det er ikke sådan noget du kunne tænke dig senere hen eller hvad? Næ. Jeg skal bare have noget erfaring til mit hus. Jeg har købt en kolonihave. Så bare jeg tjener lidt penge. Det er lige meget hvad jeg laver. Tendens: Ufaglærte bliver til restgruppe – for videnssamfundet kræver uddannelse 18 årig dreng – misbruger – helt ved siden af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. I virkeligheden en succes at han ikke er kriminel!! Kommer aldrig til at gennemføre en uddannelse Får uddannelsespålæg Han er den eneste der formulerer en position udenfor diskursen om arbejdet som det centrale identitetsprojekt. For ham ligger drømme, forventninger og fremtidsforestillinger ved siden af arbejdsmarkedet og er bundet til hans kolonihavehus. Han taler sig ikke ind i den ellers om sig gribende uddannelsesdiskurs, hvor identiteten formes efter, hvordan den enkelte kan tale sig selv frem som arbejdskraft og kan tale sig ind i en arbejdsmarkedslogik, hvor individet valueres efter i hvor høj grad det er omsætbart på arbejdsmarkedet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

4. Jeg skal ikke rense lokummer A: Altså da jeg gik inde på uddannelsen, så skulle vi ud og gøre lokummerne rene en uge, så vil jeg sgu hellere ligge derhjemme, altså. B: Ja, det problem har jeg også lidt. Når jeg ved vi ikke har noget at lave, så... A: Jamen, så gider man ikke. Så kunne vi lige så godt ligge derhjemme og få løn for det. Tendens: Individualiseret uddannelsesbegreb, hvor uddannelse skal give status og identitet Status – der diskuteres meget om de forkælede unge – men der er forventninger om mening – de har lært at man skal gå efter meningen med tingene. At status er vigtigt Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Nu skal de alle på en erhvervsuddannelse Og en formenlig lille andel på en flexuddannelse Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Hvor går de mest udsatte hen? Når vi spørger de unge mellem 15-20 der ikke er i gang med noget, så deler de sig i 4 grupper…. Det er også en socialpolitisk problem, økonomi, bolig, sundhed Og hvad kan det så føre til? For nogen vil det være det rigtige skub i den rigtige retning Men der vil være – og er også mange andre historier - Skjult arbejdsløshed Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Oplevelser af mestring motivation Dreng, 9. klasse ”Altså jeg tænker bare…jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt, så det ikke går galt. Fordi hvis jeg først ikke får en uddannelse, så går det jo først galt, fordi så er det rigtig svært at finde arbejde, og så til sidst så gider man ikke…(…) …og så bliver man bare sådan en, der sidder og dovner den derhjemme.” Og på den anden side: Samme dreng, efter frafald på Erhvervsuddannelse ”Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi at det synes jeg ik’, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig, som sådan, ved at lære tingene ved at gøre dem. Fordi at man lærer bedst, hvis man udfører en opgave. Synes jeg!” Hvad der sker afhænger i høj grad af det strukturelle, kulturelle og personlige faktorer De unge i meget høj grad taget uddannelsestanken til sig – de VED, at uddannelse er vejen frem, MEN ikke alle kan eller vil – det er meget ambivalent!! Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Oplevelser af mestring motivation Pige på produktionsskole: Fie: Før i tiden, jeg gad jo ikke lave noget dengang jeg kom, jeg gad fandeme ikke at stå og banke et stykke træ, det var sgu ikke lige mig. Jeg gad bare ikke rigtig noget, så jeg kom på smed, tøm, hvad hedder det? Altså jeg lærte at jeg er nødt til at tage mig sammen, og jeg lærte at bruge en masse ting som jeg ikke har været vant til før, altså værktøj og sådan noget der. Men jeg har lært meget ved at være derude, altså sådan at respektere andre mennesker og respektere at jeg er ikke en feler hele tiden, altså jeg kan godt lave nogen ting selvom det er pisse skævt, altså jeg har bare lært mange ting derude, uhyggeligt mange ting Det rette tilbud – det rette match Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

De unge på kanten efterlyser …et bredt uddannelsesbegreb …mulighed for mange veje til uddannelse …mindre pres …mere tid …meningsfyldte og statusgivende tilbud …fællesskaber Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Hvad kan gøres? Fokus på mestring og motivation Et bredt uddannelsesbegreb og et alternativt arbejdsmarked En sammenhængende ungdomspolitik Ad 1. Det store spørgsmål – kan alle inkluderes??? Eller bryder uddannelsessystemet sammen pga for stor polarisering For den enkelte handler det om mestring Ad 2. Andre uddannelsesformer – flexuddannelse – kræver også et FLEXARBEJDSMARKED. ER DER ET ARBEJDSMARKED TIL ALLE DISSE UNGE? Et bredt uddannelsesbegreb, hvor alle ikke skal den lige vej Ad 3. Savner at høre om andre politikområder. Det er også en socialpolitisk problem, økonomi, bolig, sundhed Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Hvad kan gøres? I det ordinære uddannelsessystem skal der mere systematisk arbejdes med alle unges oplevelse af mestring og motivation – færre skal ’vaccineres’ mod videre uddannelse I forhold til udsatte unge skal der et bredt uddannelsesbegreb til, der også tænker andre uddannelsesformer samt arbejdsmarkedet ind og gerne også et alternativt arbejdsmarked Uddannelsessystemet alene kan ikke løfte opgaven – behov for en sammenhængende ungdomspolitik der indtænker de unges fritidsliv samt arbejdsmarkedspolitikken, social-, integrations- og boligpolitikken Ad 1. Det store spørgsmål – kan alle inkluderes??? Eller bryder uddannelsessystemet sammen pga for stor polarisering For den enkelte handler det om mestring Ad 2. Andre uddannelsesformer – flexuddannelse – kræver også et FLEXARBEJDSMARKED. ER DER ET ARBEJDSMARKED TIL ALLE DISSE UNGE? Et bredt uddannelsesbegreb, hvor alle ikke skal den lige vej Ad 3. Savner at høre om andre politikområder. Det er også en socialpolitisk problem, økonomi, bolig, sundhed Noemi Katznelson, nka@dpu.dk