Den gode opgave Lotte Rienecker m. fl., Den gode opgave. Gyldendal 2000.

Teksttyper (genrer) Leksikale tekster Univer- sitets- opgave Hyldesttekster Lærebøger Anmeldelser Nedgørende tekster Formidlings tekster Causerende tekster Univer- sitets- opgave Essay Underholdning Undersøgende tekster Belærende tekster Vurderende tekster Underholdendende tekster

Målsætning - at skabe indsigt igennem konklusiv forklaring Gennem - - observation - beskrivelse - klassifikation - fortolkning - at skabe indsigt igennem konklusiv forklaring

Blooms taksonomi over viden 6. Vur- dering 5. Syntese 4. Analyse 3. Anvendelse 2. Fortolkning 1. Information V e j n t i l I d s g

Hvad vil det sige at forklare noget? at give et svar på et spørgsmål på en måde så spørgeren føler sig oplyst at skabe sammenhæng “Any proper answer to a “why?” question may be said to be an explanation of some sort” (Braithwaite, 1953:319) og senere: “an explanation, as I understand the meaning of the word, is an answer to a “why?” question which gives some intellectual satisfaction” (p. 348-9). “explanation is nothing more than some special kind of description - it does not demand anything beyond the sphere of empirical knowledge” (Salmon, 1989:5), quoting Hempel. Det samme synspunkt er helt grundlæggende for den mere pragmatiske del af forklaringsforskerne, som fx Michael Scriven, Sylvain Bromberger og, især, van Frassen. Set i relation til Chomsky’s krav om forklaringsmæssig tilstrækkelighed bliver det, hvorom der skal skabes yderligere forståelse, indretningen af den mekanisme, der er i stand til på den ene side at tilegne sig et sprog på basis af et input, på den anden selv at levere et sprogligt output, begge områder, der er karakteriseret ved beskrivelse. Udsagn om indretningen af sprogtileg-nelsesmekanismen må imidlertid også opfattes som deskriptive udsagn, og forklaringen bliver dermed blot en særlig form for beskrivelse. Et af de helt centrale - og vedholdende - argumenter for betimeligheden af at beskæftige sig med det spørgsmål, er den - iflg. Chomsky - store diskrepans, der er imellem beskrivelsen af input og beskrivelsen af output, her nedfældet i Ebbe Spang-Hansens mindeværdige formulering af Platons problem: Hvordan kan det gå til at vi er så kloge selvom vi er så dumme. Det bør fremhæves, at alle tre af Chomskys former for tilfredsstillelse falder under den fælles betegnelse empirical adequacy.

Typer af opgavespørgsmål hvem identifikations- hvad eller hvor klassifikationskrævende hvornår spørgsmål hvordan: funktionskrævende spørgsmål hvorfor: forklaringskrævende spørgsmål Forklaring, sagde Braithwaite, er et svar på et ‘hvorfor’ -spørgsmål. Men der er mange andre slags spørgsmål. Der er vist nok ingen - måske bortset fra Aristoteles, Braithwaite og van Frassen - der vil insistere på, at forklaringer kun kan være svar på hvorfor-spørgsmål, og således altid er spørgsmål om årsagssammenhænge. Jeg er fx temmelig sikker på, at Chomsky ville insistere på at svaret på det første af de tre spørgsmål, han siden 1981 har stillet til lingvistikken i den ene eller anden form ville udgøre en forklaring af en slags: [1] Hvad udgør viden om et sprog - nemlig en forklaring på, hvordan vores sprogevne var indrettet, også selvom det har form som et identifikations- eller klassifikationskrævende spørgsmål. Hvordan-spørgsmål er hvad jeg i en lidt kort form kalder ‘funktionskrævende’. Det kanoniske hvordan-spørgsmål udtrykker ønske om at få forklaret, hvordan noget fungerer, er kommet i stand, eller har udviklet sig til det det er. Der er med andre ord også tale om en et forklarings-krav - men ikke om en årsag. Selvom kanoniske hvorfor-spørgsmål udgør kernen blandt de forklarings-krævende spørgsmål behøver de naturligvis ikke alle sammen være årsags-søgende, og dermed forklaringskrævende. Fx er ‘hvorfor skulle han også lige komme ind ad døren på det tidspunkt’ knap så meget udtryk for ønsket om en redegørelse for en årsagssammenhæng som udtryk for ønsket om at en faktisk situation ikke var forekommet.

Problemformulering Ét eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares - eller ét eller flere sammenhængende udsagn, der skal beskrives, klassificeres, fortolkes, analyseres, syntetiseres, vurderes

Problemformuleringer på spørgsmålsform Beskrivende/klassificerende: ‘Hvad mener Giddens med ‘globalisering‘?’ Forklarende: ‘Hvorfor anser Giddens globalisering for at være uundgåelig? Problemløsende: ‘Hvordan kan konflikten imellem nationalstat og glabalisering løses?’

Problemformulering kontra hypotese En problemformulering er et spørgsmål: Hvorfor spiller globalisering så stor en rolle som den gør i den tredje vejs politik? En hypotese er et (forventet) svar: Globalisering er ikke et markedsøkonomisk anliggende

Arbejdsprocesser “Gammeldags” Emnevalg Litteratursøgning Læsning Skrivning Revision Lærerbedømmelse “Ny” Emnevalg Foreløbig skrivning Foreløbig problemformulering Litteratursøgning Læsning/skrivning Feedback på kladde Revision Lærerbedømmelse

Skriveprocesser “Tænkeskrivning” Skriv for at lære for at opdage/erkende for at integrere viden for dig selv uredigeret kladder, noter, indfald “Færdig tekst” Skriv for at kommunikere for at revidere, analysere, kritisere for at fremstille viden for en læser sagligt, formelt fagtekst

Former for tænkeskrivning Brainstorming: associationsbaseret, non-lineær Mind-mapping: struktureret, non-lineær Non-stop på tid: associationsbaseret, lineær Bloktekst: struktureret, lineær

Argumentationsstruktur Belæg Påstand “Det, man begrunder med” “Det, man vil overbevise om” Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

Postulat (lærebog) Belæg Påstand “Det, man vil overbevise om” Hjemmel

Sludren (causeri) Belæg Påstand “Det, man begrunder med” Hjemmel

Studiet af inferens etc. Belæg Påstand Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

Slutningsregler A: Alle kugler i denne pose er røde B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Præmis 1: Præmis 2: Konklusion: A B C B C A A C B En logisk gyldig slutning indebærer at - - HVIS Præmisserne er sande SÅ er Konklusionen det nødvendigvis også

Slutningsregler: Deduktion A: Alle kugler i denne pose er røde B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Deduktiv slutning Logisk gyldig ? = Rød

Slutningsregler: Induktion B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød A: Alle kugler i denne pose er røde Induktiv slutning Ikke logisk gyldig! ? ? ? ? ? ? ? ? ? ?

Slutningsregler: Abduktion A: Alle kugler i denne pose er røde C: Denne kugle er rød B: Denne kugle er (nok) fra denne pose ? Abduktiv slutning Ikke logisk gyldig, men Sandsynlig under forud- sætning af at der ikke er andre kugler i diskursuniverset

Argumentationsstruktur Belæg Påstand (Han er den danske markspiller “Michael Laudrup er alle tiders der har spillet flest landskampe) bedste danske fodboldspiller” Hjemmel (ofte underforstået) Hvis man har spillet mange landskampe så er man en god fodboldspiller. Den person der har spillet flest landskampe må derfor være den bedste fodboldspiller.

Udvidet argumentationsstruktur Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning

Udvidet argumentationsstruktur “Vi er enige om at ML er alle tiders bedste danske fodboldspiller. Så må du også give mig ret i at han helt sikkert også bliver en god landstræner, selvom det naturligvis også kræver andre egenskaber.“ Belæg Styrkemarkør Påstand (ML er en god fodbold- helt sikkert “Michael L bliver spiller) en god landstræner” Hjemmel Gendrivelse Gode fodboldspillere Men det kræver også bliver ofte trænere andre egenskaber Rygdækning At være en god fodboldspiller er en klar forudsætning for at blive en god landstræner

Parallel argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive landstræner P = ML bliver en god landstræner B2 = ML udstråler naturlig autoritet H2 = Besiddelse af autoritet er en forudsætning for at blive en god landstræner

Hierarkisk argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller P1 = ML bliver en god landstræner H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive en god landstræner B2 = ML er den eneste, der kan lave P2 = B1 ‘fodsålsdribling’ H2 = Hvis man kan lave ‘fodsålsdribling’ er man en god fodboldspiller

Belægskilder Faglig autoritet (“Det siger Giddens”) Andres metodiske undersøgelser/analyser Egne metodiske undersøgelser/analyser En kombination

Basal argumentationsstruktur i opgave/speciale Belæg Påstand Kan bl. a. hentes i Kommer normalt i kon- klusionen, men kan fore- gribes (hvis man har for- Egne undersøgelser og analyser muleret en tese, hvis man Andres undersøgelser og analyser fremsætter delkonklusioner Faglige autoriteters udsagn el. lign.) Hjemmel er alment anerkendte videnskabelige metoder, gyldige følgeslutninger, antagelser (‘axiomer’) af alment anerkendt art. Dette er underforstået - derfor behøver man ikke at skrive side op og side ned om det.

Ønskværdig argumentationsstruktur i speciale Belæg Styrkemarkør Påstand Hvad er din overordnede påstand? Hvor sikker er du på at påstanden er gyldig? Hvordan vil du dokumentere (‘be- vise’) din påstand? Hjemmel Gendrivelse Hvilken metode benytter Hvilke problemer er der du dig af? forbundet med din metode? Rygdækning Hvorfor er metoden anvendelig?

Data Den eller de genstande man vil undersøge ‘The empirical fallacy’ Hvordan genkender man ‘noget’ som en relevant genstand?

Kvalitetskriterier Den Gode Opgave Den dårlige opgave Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation imellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning underhovedformål vha. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Den dårlige opgave Referer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden - bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi