Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Specialeintroduktion

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Specialeintroduktion"— Præsentationens transcript:

1 Specialeintroduktion
om at skrive speciale tt

2 Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen m.fl.
Den gode opgave er en håndbog om opgaveskrivning til studerende og lærere på lange og mellemlange videregående uddannelser. 3. udgaven indeholder mange ændringer – alle kapitler er gennemreviderede og ajourførte. Nyt er det centrale og samlende arbejdsredskab: opgavens pentagon (som pryder forside og flap). Nyt er også den samlende model for elementer i opgaver der kobler opgavers struktur og argumentation sammen. Især kapitlerne om litteratur, kilder, teorier og metoder, struktur og argumentation er udvidet og fornyet. Dertil kommer en lang række nye oversigter, skemaer, råd og forslag i alle kapitler. Der er også en lang række nye eksempler fra både humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige opgaver. Hovedemnerne er: - opgavetyper og kvalitetskriterier - gode skriveprocesser, vejledning og håndtering af skriveblokeringer - problemformulering og fokus i opgaven - litteratursøgning og inddragelse af kilder, læsning, notattagning - teori, empiri og metode i opgaven - argumentation - opgavens indholdselementer og disposition - akademisk sprog og formalia. 260 kr.  •  415 sider 3. udgave 2005 ISBN:

3 Andre, ny(ere) bøger Claus Nygaard (red.), Samfunds-
Henvender sig til alle, der ønsker et klart overblik over forskellige analyse-metoder og deres konkrete anvendel-se i samfundsviden-skabelig forskning. 260 kr.  •  265 sider 1. udgave 2005 ISBN: Claus Nygaard (red.), Samfunds- videnskabelige analysemetoder Dækker alle faser i en undersøgelsesproces - fra et projekts idéstadie til rapportering og formidling af undersøgelsesresultater. Bogen har et erhverv-økonomisk og sociologisk udgangspunkt, og der er lagt væsentlig vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative data. 348 kr.  •  281 sider 3. udgave 2005 ISBN: Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed

4 Teksttyper (genrer) Leksikale tekster Univer- sitets- opgave
Hyldesttekster Anmeldelser Nedgørende tekster Formidlings tekster Lærebøger Underholdning Causerende tekster Univer- sitets- opgave Essay Undersøgende tekster Belærende tekster Vurderende Underholdendende

5 Målsætning - at skabe indsigt igennem konklusiv forklaring Gennem -
- observation - beskrivelse - klassifikation - fortolkning - at skabe indsigt igennem konklusiv forklaring

6 Blooms taksonomi over viden
j n t i l I d s g K o g n i t 6. Vur- dering 5. Syntese 4. Analyse 3. Anvendelse 2. Fortolkning Information Perception (Input )

7 Hvad vil det sige at forklare noget?
at give et svar på et spørgsmål på en måde så spørgeren føler sig oplyst at skabe sammenhæng “Any proper answer to a “why?” question may be said to be an explanation of some sort” (Braithwaite, 1953:319) og senere: “an explanation, as I understand the meaning of the word, is an answer to a “why?” question which gives some intellectual satisfaction” (p ). “explanation is nothing more than some special kind of description - it does not demand anything beyond the sphere of empirical knowledge” (Salmon, 1989:5), quoting Hempel. Det samme synspunkt er helt grundlæggende for den mere pragmatiske del af forklaringsforskerne, som fx Michael Scriven, Sylvain Bromberger og, især, van Frassen. Set i relation til Chomsky’s krav om forklaringsmæssig tilstrækkelighed bliver det, hvorom der skal skabes yderligere forståelse, indretningen af den mekanisme, der er i stand til på den ene side at tilegne sig et sprog på basis af et input, på den anden selv at levere et sprogligt output, begge områder, der er karakteriseret ved beskrivelse. Udsagn om indretningen af sprogtileg-nelsesmekanismen må imidlertid også opfattes som deskriptive udsagn, og forklaringen bliver dermed blot en særlig form for beskrivelse. Et af de helt centrale - og vedholdende - argumenter for betimeligheden af at beskæftige sig med det spørgsmål, er den - iflg. Chomsky - store diskrepans, der er imellem beskrivelsen af input og beskrivelsen af output, her nedfældet i Ebbe Spang-Hansens mindeværdige formulering af Platons problem: Hvordan kan det gå til at vi er så kloge selvom vi er så dumme. Det bør fremhæves, at alle tre af Chomskys former for tilfredsstillelse falder under den fælles betegnelse empirical adequacy.

8 Typer af opgavespørgsmål
hvem hvad hvor hvornår identifikations- eller klassifikations-krævende spørgsmål Forklaring, sagde Braithwaite, er et svar på et ‘hvorfor’ -spørgsmål. Men der er mange andre slags spørgsmål. Der er vist nok ingen - måske bortset fra Aristoteles, Braithwaite og van Frassen - der vil insistere på, at forklaringer kun kan være svar på hvorfor-spørgsmål, og således altid er spørgsmål om årsagssammenhænge. Jeg er fx temmelig sikker på, at Chomsky ville insistere på at svaret på det første af de tre spørgsmål, han siden 1981 har stillet til lingvistikken i den ene eller anden form ville udgøre en forklaring af en slags: [1] Hvad udgør viden om et sprog - nemlig en forklaring på, hvordan vores sprogevne var indrettet, også selvom det har form som et identifikations- eller klassifikationskrævende spørgsmål. Hvordan-spørgsmål er hvad jeg i en lidt kort form kalder ‘funktionskrævende’. Det kanoniske hvordan-spørgsmål udtrykker ønske om at få forklaret, hvordan noget fungerer, er kommet i stand, eller har udviklet sig til det det er. Der er med andre ord også tale om en et forklarings-krav - men ikke om en årsag. Selvom kanoniske hvorfor-spørgsmål udgør kernen blandt de forklarings-krævende spørgsmål behøver de naturligvis ikke alle sammen være årsags-søgende, og dermed forklaringskrævende. Fx er ‘hvorfor skulle han også lige komme ind ad døren på det tidspunkt’ knap så meget udtryk for ønsket om en redegørelse for en årsagssammenhæng som udtryk for ønsket om at en faktisk situation ikke var forekommet. hvordan: funktionskrævende spørgsmål hvorfor: forklaringskrævende spørgsmål

9 Problemformulering Ét eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares - eller ét eller flere sammenhængende udsagn, der skal beskrives, klassificeres, fortolkes, analyseres, syntetiseres, vurderes (jf. Blooms taksonomi over viden)

10 Problemformuleringer på spørgsmålsform
Beskrivende/klassificerende: ‘Hvad mener Giddens med ‘globalisering‘?’ Problemløsende: ‘Hvordan kan konflikten imellem nationalstat og glabalisering løses?’ Forklarende: ‘Hvorfor anser Giddens globalisering for at være uundgåelig?

11 Problemformulering kontra hypotese
En problemformulering er et spørgsmål: Hvorfor spiller globalisering så stor en rolle som den gør i den tredje vejs politik? En hypotese er et (forventet) svar: Globalisering er ikke et markedsøkonomisk anliggende

12 Argumentationsstruktur
Belæg “Det, man begrunder med” Påstand “Det, man vil overbevise om” Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

13 Postulat (lærebog) Belæg Påstand “Det, man vil overbevise om” Hjemmel

14 Sludren (causeri) Belæg Påstand “Det, man begrunder med” Hjemmel

15 Studiet af inferens etc.
Belæg Påstand Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

16 Argumentationsstruktur
Belæg (Han er den danske markspiller der har spillet flest landskampe) Påstand “Michael Laudrup er alle tiders bedste danske fodboldspiller” Hjemmel (ofte underforstået) Hvis man har spillet mange landskampe så er man en god fodboldspiller. Den person der har spillet flest landskampe må derfor være den bedste fodboldspiller.

17 Slutningsregler A: Alle kugler i denne pose er røde
B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Præmis 1: Præmis 2: Konklusion: A B C B C A A C B En logisk gyldig slutning indebærer at - - HVIS Præmisserne er sande SÅ er Konklusionen det nødvendigvis også

18 Slutningsregler: Deduktion
A: Alle kugler i denne pose er røde B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Deduktiv slutning Logisk gyldig ? = Rød

19 Slutningsregler: Induktion
B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød A: Alle kugler i denne pose er røde Induktiv slutning Ikke logisk gyldig!

20 Slutningsregler: Abduktion
A: Alle kugler i denne pose er røde C: Denne kugle er rød B: Denne kugle er (nok) fra denne pose ? Abduktiv slutning Ikke logisk gyldig, men Sandsynlig under forud- sætning af at der ikke er andre kugler i diskursuniverset

21 Udvidet argumentationsstruktur
Påstand Belæg Hjemmel Styrkemarkør Gendrivelse Rygdækning

22 Udvidet argumentationsstruktur
“Vi er enige om at ML er alle tiders bedste danske fodboldspiller. Så må du også give mig ret i at han helt sikkert også bliver en god landstræner, selvom det naturligvis også kræver andre egenskaber.” Belæg Styrkemarkør Påstand (ML er en god fodbold- helt sikkert “Michael L bliver spiller) en god landstræner” Hjemmel Gendrivelse Gode fodboldspillere Men det kræver også bliver ofte trænere andre egenskaber Rygdækning At være en god fodboldspiller er en klar forudsætning for at blive en god landstræner

23 Parallel argumentationsstruktur
B1 = ML er en god fodboldspiller H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive landstræner P = ML bliver en god landstræner B2 = ML udstråler naturlig autoritet H2 = Besiddelse af autoritet er en forudsætning for at blive en god landstræner

24 Hierarkisk argumentationsstruktur
B1 = ML er en god fodboldspiller P1 = ML bliver en god landstræner H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive en god landstræner B2 = ML er den eneste, der kan lave P2 = B1 ‘fodsålsdribling’ H2 = Hvis man kan lave ‘fodsålsdribling’ er man en god fodboldspiller

25 Belægskilder Faglig autoritet (“Det siger Giddens”)
Andres metodiske undersøgelser/analyser Egne metodiske undersøgelser/analyser En kombination

26 Basal argumentationsstruktur i opgave/speciale
Belæg Påstand Kan bl. a. hentes i Kommer normalt i kon- klusionen, men kan fore- gribes (hvis man har for- Egne undersøgelser og analyser muleret en tese, hvis man Andres undersøgelser og analyser fremsætter delkonklusioner Faglige autoriteters udsagn el. lign.) Hjemmel er alment anerkendte videnskabelige metoder, gyldige følgeslutninger, antagelser (‘axiomer’) af alment anerkendt art. Dette er underforstået - derfor behøver man ikke at skrive side op og side ned om det.

27 Ønskværdig argumentationsstruktur i speciale
Belæg Styrkemarkør Påstand Hvad er din overordnede påstand? Hvor sikker er du på at påstanden er gyldig? Hvordan vil du dokumentere (‘be- vise’) din påstand? Hjemmel Gendrivelse Hvilken metode benytter Hvilke problemer er der du dig af? forbundet med din metode? Rygdækning Hvorfor er metoden anvendelig?

28 Data Den eller de genstande man vil undersøge ‘The empirical fallacy’
Hvordan genkender man ‘noget’ som en relevant genstand?

29 Arbejdsprocesser Emnevalg Foreløbig skrivning
Foreløbig problemformulering Litteratursøgning Læsning/skrivning Feedback på kladde Revision Lærerbedømmelse “Gammeldags” “Ny” Emnevalg Litteratursøgning Læsning Skrivning Revision Lærerbedømmelse

30 Skriveprocesser “Tænkeskrivning” Skriv for at lære
for at opdage/erkende for at integrere viden for dig selv uredigeret kladder, noter, indfald “Færdig tekst” Skriv for at kommunikere for at revidere, analysere, kritisere for at fremstille viden for en læser sagligt, formelt fagtekst

31 Former for tænkeskrivning
Brainstorming: associationsbaseret, non-lineær Mind-mapping: struktureret, non-lineær Non-stop på tid: associationsbaseret, lineær Bloktekst: struktureret, lineær

32 Kvalitetskriterier Den Gode Opgave Den dårlige opgave
Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation imellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål vha. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Den dårlige opgave Referer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden - bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi


Download ppt "Specialeintroduktion"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google