Vis hjælpelinjer; hjælp ved placering af billeder og objekter: 1.Højreklik på den aktuelle side og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’ Vis’ tegnehjælpelinjer på skærmen 3. Vælg “OK” Overskrift skrives med STORE BOGSTAVER IKT-brug og –læring på danske og europæiske folkebiblioteker

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Program Hvad? Hvorfor? Hvordan? Resultat Proces fremadrettet Hvad så nu?

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Hvad? Stor kvantitativ og kvalitativ undersøgelse foretaget af TNS og GMMB koordineret af Civic Agenda og finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation under dennes Global Libraries program

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Hvorfor? Stiftelsen mener, alle har ret til fordelene ved teknologi, og folkebiblioteket er stedet, hvor det kan ske Stiftelsen mener, folkebiblioteket er undervurderet i EU-sammenhæng, f.s.v.a. (IKT-)læring samt social og digital inklusion

Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen Hvordan? 17 europæiske lande Kvantitativ undersøgelse af brugere og ikke-brugere af IKT-tilbuddene på 24 folkebiblioteker i DK med surveys Kvalitativ undersøgelse på 5 folke- biblioteker med interviews & fokusgrupper Bibliotekarer & ledere inkl. i sidstnævnte

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Status på projekt Den samlede rapport er færdig Landerapporterne er færdigskrevet og oversat på baggrund af feedback fra de nationale ressourcepersoner Rapporterne findes på Kulturstyrelsens hjemmeside

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Resultater i hovedtræk 1.Landskabet generelt 2.Brug af biblioteker og PACs 3.Holdning til biblioteket 4.Uformel læring 5.Brug af PACs til erhverv og beskæftigelse 6.E-government og aktivt medborgerskab 7.Summa summarum

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 1. Landskabet generelt Danmark og Finland bruger flest penge på biblioteker per capita (kat. 1 af 4) Vi har dog langt fra flest biblioteker per capita (kat. 4 af 4) Vi har den næsthøjeste biblioteksbrug (57%) sml. GRÆ 9%, BUL og POR 12% Vi har næsthøjest internetmulighed hjemme (90%) sml. NL 94% og BUL 45%

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 2. Brug af biblioteker og PACs Højest blandt de unge (68 %) De ældre (+65): 58% i DK. EU-snit: 14%! 19% af befolkningen bruger PAC* på biblioteket = FIN har sammenligneligt resultat, så de bruges altså på trods af hjemmeadgang Nærmest alle unge har anden internetadgang, og de unge er bibliotekets bedste kundegruppe * Offentlig tilgængelig computer (Public Access Computer)

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 2. Brug af biblioteker og PACs Årsager til brug af computere Gratis netadgang (30%) Ingen anden mulighed (18% - ældre 25%) For at få hjælp (16% - EU: 7%) Ingen adgang til computer (14 %) På opfattelsen af vigtigheden af PACS er vi lidt mere forkælede end EU samlet

3. Holdning til biblioteket Hvad er vigtigst? DK-tal: Læse / låne bøger (93%) Studie- og tekstbøger for voksne (78%) Ditto for børn (71%) Gratis internetadgang (68%) Gratis computeradgang (65%) Møder biblioteket generelt behovet i (lokal)samfundet? Ja! 76% af alle / 92% af bib- brugere Rie Kooistra, Kulturstyrelsen

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 4. Uformel læring 36% af brugere har deltaget i en uddannelsesaktivitet på biblioteket (EU 25%) 18% et foredrag e.lign. Set/inviteret til computerkursus 11% Deltog i computerkursus 5% Specielt by-bibliotekerne føler ikke, der er tid nok til denne aktivitet

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 5. Brug af PACs til erhverv og beskæftigelse 19% af brugerne brugte sidste år en PAC til beskæftigelses-relateret aktivitet = % søgte job på en PAC = … og mennesker fik jobbet … i EU!

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 6. E-government & aktivt medborgerskab Eurostat: 81 % danskere bruger nettet til at interagere med det offentlige. Det er dog kun ca. 30 % af PAC-brugerne, der interagerer med det offentlige, digitale Danmark At interagere med myndighederne er fortrinsvis noget vi gør hjemmefra Aktiviteter på PACs: Søge offentlig information og downloade blanketter

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen 7. Summa summarum Den kvalitative undersøgelse afslørede en bred glæde ved øgede IT-kompetencer hos brugerne – særligt de ældre. Biblioteket giver et frirum. Selvhjulpenhed (borger.dk, netbank, varekøb m.v.) og øgede kommunikationsmuligheder ( , Facebook m.v.) betyder rigtig meget for udsatte grupper Nogle statistikker gør dog stadig lidt ondt…

Rie Kooistra, Kulturstyrelsen Hvad så nu? Der er forskel på national legitimering og europæisk lobbyarbejde! Det er væsentligt at gøre mere opmærksom på lærings- og oplysningsaspektet af folkebibliotekernes virke Men der er altså langt til Bruxelles og policies og rammeprogrammer BMGF & Civic Agendas lobby-fokus: Uformel læring Social inklusion Digital inklusion

Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen Meget, meget, meget vigtig pointe Der er en meget stor gruppe mennesker, der bliver hjulpet på biblioteket, og som ikke har andre steder at gå hen DK kan digitalisere helt vildt, og vi er meget langt fremme, men kun fordi folkebiblioteket samler en enorm gruppe op Hvis vi lukkede biblioteket i morgen, hvor skulle de så gå hen? Bibliotekerne er så indgroet en del af vores kultur, at de sjældent ekspliciteres i strategier og policies, men der er enorme økonomiske nyttevirkninger, der opnås her

Effekt borgere havde løst uddannelsesmæssige opgaver borgere havde forbedret job- erhvervsmuligheder personer havde fået hjælp til at øge deres indkomst personer havde opnået bedre adgang til oplysninger fra myndighederne. Citat fra undersøgelse: ”Biblioteket er det eneste sted, hvor du kan komme uden at betale for deres service. Det er et fantastisk demokratisk gode” Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen

Tak! Skriv og spørg! Rie Kooistra, Kulturstyrelsen